Peroral glukosetolerance test OGGT (kort med prøvetagning)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At diagnosticere evt nedsat glukosetolerance og diabetes mellitus Type 2

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Børn og unge med mistanke om insulinresistens på Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Baggrund:

Peroral glukosetolerancetest anvendes i første omgang for at diagnosticere evt nedsat glukosetolerance og diabetes mellitus Type 2. Disse diagnoser baseres på blodsukkerniveauet taget efter 120 min. Såfremt testen suppleres med analyse af S-insulin og c-peptid kan patientens insulinfølsomhed vurderes.

Oral belastningstest med Glukose udføres i to kliniske situationer:

I:

Mistanke om Type 2 diabetes < 18 år henvises til Herlev Børneungeafdeling/Steno diabetes center.

II:

Mistanke om insulinresistens evt. ledsaget af en eller flere af følgende tilstande: hyperandrogenisme, PCOS, hirsutisme, overvægt, metabolisk syndrom.

Testen kan med fordel suppleres med følgende blodprøver: (konf endolæge)

Lipidstatus, androgenstatus, testosteron, østradiol, SHBG, inhibin B, LH, FSH, IGF-1, BP-3, AMH, DHEAS

Kontraindikationer:

Ingen, medmindre patienten ikke tåler faste.

Bivirkninger:

Kvalme, opkastning

Procedure:

  • Testen bestilles i SP
  • Testen kræver forudgående faste i minimum 8 timer, der må dog gerne drikkes vand
  • Patienten må ikke have haft væsentlige interkurrente sygdomme inden for den sidste måned før testen, f.eks. kirurgisk indgreb, stort traume, svær infektion
  • Behandling med orale antidiabetika skal være seponeret 3 døgn før testen

Test I (standardtest):

  • Ved tidspunkt -10 min måles HbA1c og en u-stix for glukose og ketoner (hvis u-stix pos for glukose kontakt BV 5861)
  • Ved tidspunkt 0 min måles blodglukose, c-peptid og insulin
  • Ved tidspunkt 60 min måles blodglukose, c-peptid og insulin
  • Ved tidspunkt 120 min måles blodglukose, c-peptid og insulin
  • Afsluttes med u-stix for glukose og ketoner

Testens udførelse:

  • Der anlægges venflon, evt. tilkoblet saltvandsdrop (isotonisk NaCl). Pt skal hvile mindst 10 min efter iv adgang (stress kan påvirke BS)
  • Hvis iv adgang umulig kan der laves kapillært BS på de samme tider. (obs andre BS grænser. Defineres til sidst i instruks)
  • Patienten må ikke spise under testen
  • Pt skal være sengeliggende eller sidde i en hvilestol
  • Før test start måles u-stix for glukose og ketoner, S-insulin, BS og HbA1c til tiden -10 min. (Såfremt pos u-stix for glukose eller ketoner skal BV kontaktes på 5861, da diabetes bør mistænkes.)
  • Til tiden 0 gives peroralt 1.75 g Glukose / kg (max 75 g glukose), dvs tidsuret startes når pt begynder at drikke glukoseopløsningen. Skal drikkes på 5 min. Glukose opløsningen kan med fordel serveres kold. Der kan ved behov serveres isvand parallelt med glukoseopløsningen.
  • Ved venøs(fra venflon) prøvetagning kasseres den første ca 1 ml blod
  • Efter prøvetagning får pt mad og drikke

Der bruges færdig glukoseopløsning tilsat citronsmag fra apoteket indeholdende 75 g glukose i 250 ml.

Dosis er: 250 ml x dosis i gram / 75 ml

Regne eksempel:

Patienten vejer 25 kg

Dosis er 1,75g x 25 = 43,75 g

Antal ml: 250 x 43,75 / 75 = 146 ml

 

Test I:

Nedsat glucose tolerance:

Foreligger hvis faste P-glukose er 6.1 -6,9 mmol/L eller 120 min målingen for P-glukose venøst er 7,8- 11,0 mmol/(kapilært 8,9-12,1 mmol/L mmol/L). Såfremt P-glukose ved 60 min er >= 11,1 mmol/L er der også nedsat glukose tolerance.

Behandling med thiazider og glucocorticoider har indflydelse på resultatet.

Patienten har diabetes mellitus:

Patienten har diabetes mellitus, hvis faste P-glukose er >=7,0 mmol/L eller 2-timers værdi er >=11.1 mmol/L(kapillært >12,2mmol/L) (evt. ikke-fastende spotprøve) (WHO 2006).

Tolkning af blodsukre:

En fuldblodsværdi( fra BS-apparat) på på 6.1 mmol/L svarer til en plasmaværdi(trukket på venflon) på 7.0 mmol/L. Dvs plasmaværdi er 15 % højere

Patienter med såvel type 1 som 2 diabetes følges på Herlev Børneunge afdeling.

HOMA-IR = (faste insulin (μU/ml) x faste glukose (mmol/l)) / 22.5

En person med normal vægt og normal betacellefunktion har en insulinfølsomhed på 1. Jo lavere værdien, desto bedre er insulinfølsomheden

For at konvertere insulin fra pmol/L til μIU/mL skal man dividere med 7.17

Quicki: 1 / (log(fasting insulin μU/mL) + log(fasting glucose mg/dL))

OBS: Der findes flere gratis beregnere af Quicki på nettet.

Resultatet af quicki resultatet ligger mellem 0,45 for raske individer og 0,30 for personer med diabetes. Lavere værdier indikerer en højere grad af insulinresistens, grænsen for insulinresistens er 0,34.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvar for implementering af vejledningen.

Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende vejledningen.

​​​​​Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag