Formål
Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At sikre et sammenhængende patientforløb af ensartet og høj kvalitet for det præmature barn.

Tilbage til top

Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe

Sundhedspersonale på Neonatalafsnittet.

Præmature børn født mellem GA 28 og 37.

Tilbage til top

Definitioner

Præmature børn: Børn født før GA 37.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Flowchart:

Links tilhørende patientforløbet for det præmature barn:

Patientforløbsbeskrivelse:

Indledning:

Patientforløbsbeskrivelsen er dækkende for et præmaturt barn fra gestationsuge GA 28 til 37, hvor varigheden af forløbet og pleje- og behandlingstiltag er individuel, afhænger af barnets modenhed samt øvrige tilstand. Patientforløbet kan vare fra få uger til flere måneder.

Såfremt der er tale om truende for tidlig fødsel, og det er muligt at nå inden fødslen, tilbydes forældrene en samtale med pædiater. Der tilbydes, hvis muligt, en rundvisning i neonatalafsnittet af en neonatalsygeplejerske. Her fremvises afsnittets fysiske rammer, og der tales med de kommende forældre om det forestående indlæggelsesforløb. Samtalen tager afsæt i den enkelte families samlede situation og spørgsmål, og den tilpasses herefter.

Hvis det er muligt, ser forældrene et barn i samme gestationsalder/vægt, som det barn de venter.

Forældrene skal så vidt muligt opfordres til at læse i informationsmappen ”Neonatalafsnit B1541 - Hillerød Hospital”.

Fødsel – Fødegang / OP

Pædiatrisk mellemvagt eller bagvagt adviseres af obstetrisk læge eller jordemoder om forestående præmatur fødsel. Ved barn <32 uger er det bagvagten der adviseres

Pædiater kontakter visiterende sygeplejerske på neonatalafsnittet.

Sygeplejerske fra Neonatalafsnittet bliver kaldt til fødestue/operationsgang efter behov, dvs. enten fra det tidspunkt moderen bliver kørt på operationsgangen, hvis der forventes et dårligt eller meget præmaturt barn, eller når pædiateren visiterer barnet til Neonatalafsnittet.

Sygeplejerske kaldes på akut visitations telefonnummer

En sygeplejerske i afsnittet sikrer:

At modtagepladsen er klar
At akutudstyret er velfungerende
At vægten er stillet frem

En sygeplejerske går på Fødegang/operationsgang medbringende en CPAP-hue og lunt sterilt vand.

På fødestue/operationsstue

Når sygeplejersken kommer på føde- eller operationsstuen, orienterer hun sig om situationen på stuen. Afhængig af den givne situation har sygeplejersken en assisterende funktion. Følgende kan forekomme:

Genoplivning af barnet
Sygeplejersken sørger for at barnet holdes så varmt som muligt:

- ved GA<30 uger og meget væksthæmmede børn, svøbes barnet i plastikpose, så kroppen dækkes

- øvrige børn holdes varme med opvarmede håndklæder, som skiftes løbende med mindre andet er ordineret (eks. Passiv afkøling)

Anlæggelse af IV-adgang evt. NVK til volumen eller glukose
Manuel ventilation med Neopuff
Såfremt der er behov for yderligere respirationsstøttende behandling, etablerer sygeplejersken nasal-Cpap behandling i transportkuvøsen mhp. overflytning af barnet til Neonatalafsnittet
Barnet monitoreres med SAT-måler
Sygeplejersken ønsker forældrene tillykke
Hvis barnets og moderens tilstand tillader det, etableres den første kontakt mellem mor og barn
Sygeplejersken lejrer barnet i transportkuvøsen og gør klar til overflytning
Faderen tilbydes at følge med barnet til Neonatalafsnittet

Jordemoderen sikrer barnets identitet ved påsætning af armbånd med navn og CPR-nr.

Jordemoderen giver barnet K-vitamininjektion i.m. og dokumenterer dette.

Apgarskema udfyldes af børneafdelingens læge på neonatalafsnittet.

Link:

Asfyksi og hypoxisk iskæmisk encephalopati

Genoplivning og støtte til omstilling af nyfødte børn

Neopuff, indstilling, samling og rengøring

Navle-venekateter

Cpap- behandling af nyfødte børn

CPAP, sygepleje til nyfødte i CPAP-behandling

Observation og monitorering af børn på neonatalafdelingen

Overflytning til Neonatalafsnittet

Børnelæge og sygeplejerske ledsager barnet til neonatalafsnittet. Barnefader eller anden pårørende følger oftest med.

Under transporten observerer læge og sygeplejerske barnets:

Respiration
Farve
Tonus
Saturation

I de tilfælde, hvor barnets tilstand fordrer overflytning til Rigshospitalet følges vejledning herfor. Afhængig af barnets tilstand ledsages barnet af enten læge og sygeplejerske eller sygeplejerske alene.

Link:

Transport af børn imellem neonatalafdelinger

Indlæggelse på Neonatalafsnittet

Ved modtagelse af barnet i neonatalafsnittet tages stilling til den aktuelle behandling, og i hvilket omfang den skal fortsætte.

Indlæggelsesforløbet i Neonatalafsnittet er valgt delt op i 3 faser: Indlæggelses/ stabiliseringsfasen, modningsfasen og udskrivelsesfasen, hvor faserne dog i praksis glider ind over hinanden

Indlæggelses- / stabiliseringsfasen

I indlæggelses/stabiliseringsfasen ændres barnets tilstand ofte hurtigt, og det er derfor vigtigt, at barnet vurderes ofte mhp. ændring af den givne pleje og behandling, så barnet stabiliseres så hurtigt som muligt.

Helhedsindtryk af barnet vurderes af sygeplejerske og læge. Behandling og pleje prioriteres ud fra følgende observationer:

Bevidsthedsniveau, tonus og reaktion på håndtering
Respiration; Iltbehov, frekvens, dybde, indtrækninger og knirken
Kredsløb: Hudfarve, kapillærrespons, puls og blodtryk, temperatur
Hudens udseende
Vægt, længde og hovedomfang
Udskillelser (urin, afføring, aspirat, etc.)

Sygeplejersken prioriterer sygeplejeopgaver på baggrund of ovennævnte observationer. Hun forsøger at opnå den mest optimale tilstand for barnet.

Følgende kan komme på tale:

Det vurderes, om der er behov for fugtet luft i kuvøsen. Dette er afhængig af GA og vægt
Sikre barnet optimale temperaturforhold i form af varme svøb, varmemadras eller kuvøse
Sikre barnet den rette respirationsunderstøttende behandling; Relevant Cpap-tryk og ilttilskud
Barnet suges for sekret i luftvejene efter behov
Anlæggelse af ventrikelsonde
Barnet monitoreres efter gældende retningslinjer; Central overvågning (SAT, TINA, BT og EKG), apnø monitor eller CFM monitor
Barnet lejres så optimalt som muligt, under hensyntagen til barnets tilstand

Far/mor informeres løbende om hvad der foregår med barnet.

Barnet lægges i kuvøse/vugge eller hos far hvis tilstanden tillader det.

Link:

Modtagelse af akutte børn i Neonatalafsnittet

Temperaturregulering hos præmature og nyfødte børn

Cpap- behandling af nyfødte børn

CPAP, sygepleje til nyfødte i CPAP-behandling

Udviklingsstøttende omsorg for nyfødte ud fra NIDCAP principper

Sondenedlæggelse og sondemadning, B1541

Observation og monitorering af børn på neonatalafdelingen

Hud-mod-hud kontakt - syge nyfødte og neonatale børn

Administrative opgaver i forbindelse med indlæggelsen:

Når barnet ankommer til neonatalafsnittet, kontrollerer sygeplejersken om der er påsat patient-identifikation på barnet. Sygeplejersken udprinter patientarmbånd via SP, så hurtigt det er muligt, og påsætter dette.

Sygeplejersken indlægger barnet i SP og udprinter identifikationslabels.

Lægen laver en objektiv undersøgelse af barnet og lægger den indledende behandlingsplan efter at have indhentet samtykke fra forældrene Læge og sygeplejerske dokumenterer behandling og pleje direkte i SP

Sygeplejersken foretager og udfylder Indledende sygeplejevurdering (ISV) i forbindelse med modtagelsen af barnet. ISV skal være udfyldt senest inden for de første 24 timer. Desuden tildeles de sundhedsfaglige kontaktpersoner (læge og sygeplejerske). Disse registreres i SP. Det tilstræbes, at det er modtagende sygeplejerske, som udfører dette.

Velkomstpjece, oplysningsseddel og blå seddel vdr. udveksling af helbredsoplysninger udleveres til forældrene til udfyldelse.

Link:

Identifikation af patienter

Journalføring - vurdering og indhold

Lægelig vurdering og journalføring

Sygeplejefaglig vurdering og journalføring

Informeret samtykke til behandling

Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke

Subakutte pleje- og behandlingsopgaver i forbindelse med modtagelse

Efter at barnet er lagt i kuvøse eller vugge med rette monitorering og er gennemgået af lægen, lejrer sygeplejersken barnet. Ud fra barnets modenhed og tilstand sikrer sygeplejersken, at barnet ikke udsættes for unødig stimuli.

Sygeplejerskens observationer:

Ved ændringer i barnets tilstand formidler sygeplejersken sine observationer og handlinger til den vagthavende læge, da dette er essentielt, for en hurtig stabilisering af barnet.

Sygeplejersken observerer og dokumenterer afhængig af patientens tilstand følgende i SP.

Respirationsfrekvens
Puls
Blodtryk
Temperatur
Sat-O₂
Transcutan pO₂ og pCO₂
CPAP tryk / flow / temperatur / vand
Sugning og sekretion fra luftvejene
Almen tilstand; Signaler/adfærd, smerter
Kuvøsetemperatur / evt. luftfugtighed i kuvøsen / varmemadras Tp.
Kontrol af sonde placering
Indgift i sonde, IV eller pr. os.
Observation af IV adgang
Udgift; Ventrikel-aspirat, vandladning, afføring

Når barnet er 2 timer gammelt tages rutinemæssigt blodprøvestatus på barnet:

Sygeplejersken giver K-vitamin i.m., hvis ikke det er givet på føde-/operationsstue.

Ud fra barnets kliniske tilstand ordineres efter behov:

Andre relevante blodprøver
Røntgen af thorax
Dyrkning af Trakealsekret, blod og spinalvæske

Sygeplejersken støtter barnet under de parakliniske undersøgelser.

Hvis undersøgelsen medfører smerte og / eller ubehag for barnet, giver sygeplejersken evt. ordineret smertestillende medicin og/eller sukkervand, hvilket dokumenteres i SP

Sygeplejersken foretager jævnligt en helhedsvurdering af barnet.

Her kombinerer hun erfaring, sygeplejeteoretisk viden og refleksion med den teoretiske viden om barnets tilstand, og handler på baggrund af dette.

Da det ofte er små ændringer i barnets tilstand, som indikerer en forværring er tæt observation nødvendig.

I hele indlæggelses forløbet indtænkes NIDCAP principper i al pleje og behandling, således at kontakten med og miljøet omkring barnet, i videst mulige omfang tilpasses barnets modenhed og ressourcer.

Link:

Observationsskema, Intensivt (børn), brug

Neonatal sepsis og meningitis

Lumbalpunktur (børn)

Smertelindring spædbørn - peroral, sukkervand/amning

Udviklingsstøttende omsorg for nyfødte ud fra NIDCAP principper

Hypoglykæmi:

Børn født før uge 37 er i risiko for at udvikle hypoglykæmi. Lægen risikovurderer barnet ifølge vejledning. Risikovurderingen danner grundlag for den videre behandlingsplan.

Link:

Hypoglykæmi i neonatalperioden

RD:

Ved moderat og svær RD/RDS kan det være aktuelt, at barnet skal have anlagt en IV adgang. Lægen lægger venflon assisteret af sygeplejersken. Ved problematisk anlæggelse af venflon i de første levedøgn, eller ved udsigt til længerevarende IV- behov hos et lille barn, kan der anlægges navle-venekateter (NVK). Efter anlæggelse af katetret, kontroleres placeringen ved røntgen-undersøgelse.

Sygeplejersken støtter barnet under proceduren, og lindrer barnets smerter og ubehag med sukkervand pr. os.

Hos et barn med respiratorisk distress (RD), ses knirken, indtrækninger og / eller tachypnø. Læge og sygeplejerske vurderer på baggrund af monitoreringsværdier samt barnets respiration, om at barnet ligger i det rette CPAP-tryk og med tilstrækkeligt ilttilskud.

Sygeplejersken sørger for, at barnet er lejret, så respirationsarbejdet lettes mest muligt og trykskader undgås.

RDS (Respiratorisk Distress Syndrom):

Hvis barnet har et stigende iltkrav observeres barnet tættere, og det vurderes, om læge skal orienteres. Ved udvikling af svær respirationsinsufficiens hos et præmaturt barn kaldes mellemvagt og / eller bagvagt. Ved behov kaldes neonatolog og/eller anæstesilæge.

Lægen vurderer om der er indikation for blodprøver og / eller røntgen af thorax.

Hvis røntgen af thorax og barnets kliniske tilstand indikerer, at der er tale om behandlingskrævende RDS, informeres forældrene om forestående surfaktantbehandling. Der indhentes samtykke, og gives surfaktant ifølge vejledning. Surfaktantbehandling forudgåes af UL af cerebrum.

Efter surfaktantbehandling er der behov for en tæt observation. Barnet kan i efterfølgende døgn have gentagne apnø, hvorfor det kræver at Narcanti er umiddelbar tilgængeligt.

Ved behov for respiratorbehandling kontaktes afd. GN på RH med henblik på overflytning af barnet.

Ved behov for kortvarig respiratorbehandling ( få timer), kan dette foregå i afsnittet under lægeligt ansvar.

Link:

Navle-venekateter

Cpap- behandling af nyfødte børn

CPAP, sygepleje til nyfødte i CPAP-behandling

Surfaktantbehandling af præmature børn

Informeret samtykke til behandling

Transport af børn imellem neonatalafdelinger

Pneumothorax:

Diagnosen stilles på baggrund af klinik samt røntgen af thorax.

Hvis barnet har pneumothorax vurderes det, om der er behov for evakuering af luft med ”sommerfugl” og / eller om der er behov for anlæggelse af pleura-dræn.

Drænets placering kontrollers med røntgen af thorax efter anlæggelsen.

Link:

Pneumothorax hos nyfødte

Pleuradræn, sygepleje til nyfødte, der skal have/ har anlagt pleuradræn

Apnøe:

Ved gentagne apnø-tilfælde, påbegyndes behandling med koffeincitrat ifølge vejledning.

Link:

Apnø hos præmature børn

Ernæring tidligt i indlæggelsesforløbet:

Præmature børn har mindre fedtindhold i kroppen, idet fedtmassen øges kraftigt i sidste trimester af graviditeten. ”Early feeding” opstartes ifølge vejledning.

Øget tab af væske ses hos de mindste præmature, som har en stor overflade i forhold til vægten. Huden hos disse børn er desuden tynd og gennemtrængelig for vand den første leveuge, hvilket yderligere øger væsketabet. Disse børn kan derfor have behov for større væskemængde, end det er angivet i vejledningen.

Da det præmature barns tarmsystem er umodent, er det vigtigt at opstarte enteral ernæring kort tid efter fødslen. Dette for at stimulere tarmfunktionen. Til at starte med gives meget små mængder mælk for at vænne barnets mavesæk og tarm til ernæringen. Der gives modermælk, ammemælk eller et erstatnings-præparat afhængig af barnets alder, vægt og allergi-diposition.

De første døgn kan barnet have problemer med at rumme sondemaden, hvorfor mindre aspirater er almindelige. Alt efter barnets tilstand og evne til at rumme maden, suppleres med IV glukose eller parenteral ernæring.

OBS: det lille præmature barn kan have problemer med at få gang i maven og lavement kan komme på tale, såfremt der ikke har været meconium afgang i løbet af de første 1-2 døgn.

Det afklares tidligt i barnets indlæggelses forløb om mor ønsker at amme sit barn. Afhængig af valget støttes hun i sin beslutning og rådgives herefter.

Alle præmature børn skal have ”Early feeding” (bryst, kop, sonde eller IV) ifølge vejledning.

Link:

Væske- og ernæring, neonatal

Ernæring - parenteral - Neonatal

Amning af præmature børn og syge nyfødte

Sygepleje og omsorg til familien:

Når barnet bliver indlagt på Neonatalafdelingen, er det vigtigt at forældrene føler sig trygge ved den pleje og behandling, der ydes til deres barn. Uanset hvor tidligt barnet er født, er det altid forbundet med bekymring, at blive forældre til et præmaturt barn.

Derfor er det vigtigt at yde omsorg til forældrene og informere dem om alle handlinger, der vedrører deres barn.

Det er vigtigt for den senere tilknytning til barnet, at der så tidligt som muligt, afhængig af barnets tilstand, etableres kontakt med forældrene.

Faderen følger som regel barnet til Neonatalafdelingen, mens moderen færdigbehandles på fødegang eller opvågningsafdeling. Moderen ankommer derfor først et stykke tid efter, at barnet er modtaget i afdelingen.

Som hovedregel indlægges mor med barn i Neonatalafsnittet, det er dog afhængig af afdelingens belægning og pladsforhold.

For at forebygge og reducere infektionsrisikoen for afsnittets patienter, er håndhygiejne særligt vigtig. Forældrene vejledes i god håndhygiejne (armbånd/ure samt fingerringe tages af).

Læge og/eller sygeplejerske informerer forældrene om barnets tilstand og forventede forløb.

Forældrene gives forståelig, og relevant mundtlig og skriftlig information om undersøgelser, behandling og pleje, herunder medicinsk behandling. Der findes forskellige patientinformationspjecer, hvoraf de fleste er frit tilgængelige. Sygeplejersken vurderer løbende, om det er relevant med udlevering af en eller flere af disse. En del af disse pjecer er desuden tilgængelige via afsnittets hjemmeside.

Informationen gives under hensyntagen til situationen, og danner grundlag for afgivelse af generelt informeret samtykke.

Tolk anvendes hvor det er nødvendigt.

Forældrene modtager altid en forklaring på afvigelser fra det planlagte forløb.

Sygeplejersken skal, ved at kombinere faglig viden og intuition, være i stand til at vurdere forældrenes umiddelbare behov for omsorg, information og vejledning.

Link:

Modtagelse af akutte børn i Neonatalafsnittet

Tolke, bestilling og brug af

Modningsfasen

I løbet af indlæggelsen og dermed modningsfasen, kan det præmature barn, afhængig af fødselsforløbet, gestationsalder og vægt have brug for pleje og behandling af forskellige tilstande.

Ernæring:

Barnets vækst kræver et højt indhold af næringsstoffer i mælken, og det kan blive nødvendigt at tilsætte ekstra protein og/eller fosfattilskud hertil. Ekstra tab af natrium ses hos børn født under 30 gestationsuger grundet umodne nyrer. Det kan derfor være nødvendigt at give barnet et natriumtilskud.

Præmature børn er oftest ikke klar til at die selv. Koordinering af at sutte og synkeevnen udvikles først til fulde efter uge 32. Barnets evne og parathed til selv at spise sit fulde døgnbehov afhænger af mange forskellige faktorer. Barnets modenhed, anamnese, fysiologiske forhold og psyko-sociale forhold er nogle blandt mange. Når barnet er omkring 35-36 uger, og nogle gange først ved termin, kan barnet forventes at spise den fulde døgnmængde selv.

På Neonatalafsnittet mødes forældrene med holdningen, at de har en vigtig og aktiv rolle i at ernære deres barn. Dette gælder også, når barnet sondeernæres. Sygeplejersken vurderer fagligt, hvornår familien skønnes parat til at indgå aktivt i sondemadning af barnet. Pjecen ”Sondemad – vejledning til forældre” udleveres og gennemgåes med forældrene.

Link:

Væske- og ernæring, neonatal

Intravaskulære katetre hos nyfødte, børn og unge 0-18 år - observation, pleje, håndtering og seponering. HÅNDBOG

Ernæring - parenteral - Neonatal

Amning af præmature børn og syge nyfødte

Hyperbilirubinæmi:

Præmature børn har øget risiko for udvikling af hyperbilirubinæmi. Sygeplejersken vurderer på baggrund af sin kliniske erfaring og viden, om barnet syner højrødt, gult, er sløvt eller på anden måde påvirket af en forhøjet bilirubin. Barnets anamnese indgår i den samlede vurdering, og diagnose og behandling stilles / iværksættes i henhold til gældende vejledning.

Sygeplejersken vurderer, om barnet er i stand til at rumme den nødvendige mængde mad pr. os, eller om det er nødvendigt at supplere med IV-væske.

Sygeplejersken vurderer, hvorvidt barnet skal ligge i kuvøse eller vugge evt. med en varmemadras.

Barnet kan komme ud på maven af mor eller far i såvel enkeltlys som dobbeltlys.

Sygeplejersken vurderer løbende barnets temperatur under lysbehandlingen.

Link

Hyperbilirubinæmi, behandlingsstandard for neonatal

Ikterus, sygepleje til nyfødte, der udvikler ikterus

Temperaturregulering hos præmature og nyfødte børn

Hjertelidelser:

Ved mistanke om ductusafhængig medfødt hjertesygdom påbegyndes prostaglandin behandling i henhold til vejledning.

Barnet gøres klar til overflytning til afdeling GN på Rigshospitalet.

Link:

Prostaglandin til nyfødte børn med Duktus afhængig hjertesygdom

Transport af børn imellem neonatalafdelinger

Ductus Arteriotus Persistens (DAP):

DAP ses hos omkring 15 % af alle præmature børn med GA < 32 uger, og følgende symptomer kan forekomme:

Mislyd med vekslende intensitet
Hjertets slag ses tydeligt og føles kraftigt (hyperaktivt præcordium)
Perifere pulse føles tydeligt som korte og hårde slag (celer puls)
Dyspnø, takypnø, apnø, cyanose, respirationsinsufficiens
Hjerteinsufficiens: Stor lever, stort hjerte, tydelige lungekar på røntgen af thorax
RDS-lignende rtg. af thorax

Ductus behandles kun, hvis den er hæmodynamisk betydende. Behandling af DAP kan være: Væskerestriktion, medicinsk behandling eller kirurgisk lukning.

Infektiøs tilstand i tarmene (NEC):

NEC er en tilstand, som udvikles betinget af den for tidlige fødsel, asfyxi eller blodtryksfald.

Symptomerne kan være:

Tiltagende abdominalomfang
Tiltagende ventrikkel aspirater
Okkult eller manifest blod i afføringen
Abdominal ømhed
Misfarvning af huden hen over abdomen
Tachypnø/øget iltbehov
Manglende tarmlyde
Tegn på sepsis
Metabolist acidose, Lactatophobning, elektrolytforstyrrelser

Ved mistanke om NEC tages oversigt over abdomen. Der suppleres med blodprøver.

Barnet skal faste, og der lægges iv-adgang og påbegyndes antibiotika-behandling.

Sonden holdes åben for at aflaste tarmen. Ved svær almen påvirkning og ved radiologiske forandringer overflyttes barnet til Rigshospitalet med transporthold fra GN.

Link:

Nekrotiserende enterocolitis (NEC)

Transport af børn imellem neonatalafdelinger

Infektioner:

Præmature børn har øget risiko for udvikling af infektioner, da deres immunforsvar endnu ikke er udviklet. Symptomer kan være:

Apnøer
Pulsfald
Temperatur instabilitet
Hypotoni
Sløvhed eller irritabilitet
Bleghed
Spise/trivselsproblemer
Gulsot
Abdominale symptomer (maveømhed, gylp, aspirater, ildelugtende /tynd afføring, NEC-symptomer)

Ofte kan det være svært at lokalisere fokus for infektionen, men forud for evt. opstart af antibiotika behandling tages ofte d.i.v blodprøver, bloddyrkning, lumbalpunktur eller røntgen af thorax.

Hvis der er indikation for antibiotika-behandling, anlægges venflon af en læge, assisteret af en sygeplejerske.

Droppet tilses jævnligt under hensyns tagen til barnets størrelse, væskens indløbshastighed og om væsken er vævsirriterende. Der observeres for rødme, hævelse, varme og tryk. Droppet tilses før hver indgift af medicin.

Link:

Infektion, sygepleje til nyfødte der observeres for eller har infektionssymptomer

Neonatal sepsis og meningitis

Medicinvejledning til nyfødte alder 0- 1 måned

Anæmi:

Præmature børn udvikler fysiologisk anæmi. Afhængig af blodprocent og klinik i øvrigt, kan blodtransfusion komme på tale. Der er forskellige indikationer for hvornår der gives blod.

Link:

Blodtransfusion til nyfødte børn

Blodtransfusion – kontrol, opsætning og registrering

UL af Cerebrum:

Præmature børn der fødes før GA 32 har en øget risiko for hjerneblødning. Derfor skal alle børn født før GA 32 have foretaget ultralydsundesøgelse af deres hjerne inden for første leveuge og igen lige inden udskrivelse.

Øjenundersøgelse:

Præmature børn der er født før GA 32, fødselsvægt < 1500g . Disse børn har en øget risiko for ukontrolleret vækst af øjets blodkar ind i nethinden (ROP, Retinopathy of Prematurity), hvilket ubehandlet kan føre til nethindeløsning. Børnene skal ses af øjenlæge, første gang, når de er 4-5 uger gamle. Forud for øjenundersøgelsen skal sygeplejersken dryppe barnets øjne med øjendråber, og under øjenundersøgelsen støtter sygeplejersken barnet i henhold til nedenstående vejledninger.

Link:

Øjendrypning før øjenundersøgelse, sygepleje til nyfødte og præmature

Smertelindring spædbørn - peroral, sukkervand/amning

Fysioterapi:

Præmature børn født før GA 32 (og eller præmature der har haft asfyksi, hypoglucæmi, intrakranielle blødninger, kramper eller abstinenser) skal ses og vurderes af fysioterapeuten i afdelingen inden udskrivelsen. Der sendes henvisning til fysioterapeuten, som i samråd med plejepersonalet vurderer hvornår det er mest hensigtsmæssigt at se barnet første gang ( det præmature barn skal være stabilt). Når det er aktuelt aftales tid med forældrene.

Link:

Ambulant opfølgning og screening af neonatale børn

UL af hofter:

Børn med en eller flere af nedenstående risikofaktorer:

Familiær disposition
Underkropspræsentation
Flerfoldsgraviditet
Klumpfodsdeformitet
Alle andre foddeformiteter
Torticollis
Syndrombørn
Svær oligohydramnion

skal have foretaget ultralydsundersøgelse af deres hofter, idet de har øget risiko for hoftedysplasi.

Der sendes henvisning til Ultralydsafdelingen på Gentofte hospital.

Link:

Kongenit hoftedysplasi/luksation hos spædbørn, udredning ved ultralydskanning

Hørescreening:

Alle børn der har været indlagt på Neonatalafsnittet skal til en udvidet hørescreening. Så vidt det er muligt, skal hørescreening foretages under indlæggelsen. Undersøgelsen planlægges under hensyntagen til barnets tilstand og modenhed. Hørescreeningen bookes af afsnittets sekretær.

Udskrivelsesfasen

Igennem modningsfasen overtager forældrene gradvis mere og mere af den daglige omsorg for deres barn, og forældrene hjælpes til at opnå den parathed og tryghed i plejen af barnet, der er nødvendig, for at barnet kan udskrives til hjemmet. Barnet kommer herved gradvist over i udskrivningsfasen. De familier der ønsker det kan tilknyttes THO ( Tidlig Hjemme Ophold )

Følgende udskrivelseskriterier gør sig gældende:

Barnet skal være respiratorisk, cirkulatorisk og temperaturmæssigt stabilt
Barnet skal kunne spise selv ved bryst og /eller på flaske, og have vist vægtstigning på dette (i særlige tilfælde kan barnet udskrives med sonde)
Forældrene skal være fortrolige med – og trygge i omsorgen for barnet

Forberedelse på udskrivelse i løbet af de sidste uger af indlæggelsen kan indeholde følgende områder:

Ernæring ved bryst og/eller flaske afhængig af behov
Vitamintilskud (vitaminkort udleveres)
Allergiprofylakse
Temperaturer i hjemmet
Ophold udendørs afhængig af vejret
Infektionsrisiko
Stimulation af barnets udvikling
Sansesarthed hos præmature
At undgå rygning i barnets miljø
Sikkerhed i bilen
Ændret adfærd hos barnet de første dage hjemme
Børnevaccinationsprogrammet (For børn med en indlæggelsestid på 3 måneder eller mere, kan det komme på tale, at opstarte vaccinationsprogram allerede inden udskrivelsen fra hospitalet)

Det sikres, at de hjemlige forhold kan opfylde barnets behov dvs. om forældrene er i stand til at drage omsorg for barnet både fysisk og psykisk. Det vurderes, om forældrene er i stand til at se barnets behov, tolke barnets signaler og reagere hensigtsmæssigt.

Det sikres, at kontakten til sundhedsplejersken etableres. Enten ved at forældrene eller sygeplejersken tager denne kontakt.

Udskrivningskonferencer kan komme på tale ved børn med særlige behov for støtte og opfølgning. Her deltager eksempelvis sundhedsplejerske, sagsbehandler, og evt. handicaprådgiver fra kommunen.

Ved udskrivelsen:

Barnet gennemgås af læge med objektiv undersøgelse som ved indlæggelsen
Forældrene får mulighed for at stille afsluttende spørgsmål
Vægt, længde og hovedomfang registreres i journal og på vækstkurve
Epikrise skrives af lægen
Ved behov for ambulant trivselskontrol, medgives tid hertil. Ved behov for fortsat øjenlægekontrol aftales de ambulante trivselskontroller til samme dag

For børn med GA ≤ 32 uger og/eller FV ≤ 1500 g og hvor det i øvrigt skønnes relevant, booker sekretæren tid til ambulant kontrol af vækst og udvikling i neonatalambulatoriet. Her ses barnet af børnefysioterapeut og læge ved korrigeret alder 3 måneder.

Forældrene opfordres til at følge de normale børneundersøgelser og vaccinationsprogrammet hos egen læge.

Link:

Væske- og ernæring, neonatal

Ambulant opfølgning og screening af neonatale børn

Lægelig vurdering og journalføring

THO, vejledning til personale

THO, Vejledning til forberedelse af familie til tidligt hjemmeophold.

Tilbage til top