Børn til radiologiske undersøgelser

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

Sikre korrekt håndtering af børn i forbindelse med en undersøgelser, hvor der anvendes ioniserende stråling

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale der foretager radiologiske undersøgelser på Nordsjællands hospital.

Personale der henviser til radiologiske undersøgelser på Nordsjællands hospital.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Gonadenære undersøgelser vil sige, at røntgenfeltet er tættere på gonaderne end 5 cm. dvs. røntgenundersøgelse af columna lumbalis, bækken, hofte og femur og CT undersøgelse af abdomen og bækken.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

1.0 Brug af ioniserende stråling

Region Hovedstadens billeddiagnostiske afdelinger arbejder efter sundhedsstyrelsens røntgenbekendtgørelse BEK nr 669 af 01/07/2019 om ioniserende stråling og strålebekyttelse. Af bekendtgørelsen fremgår, at enhver røntgenundersøgelse skal være velindiceret, og der skal tages så få billeder som muligt, for at kunne stille en diagnose.

Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Børn er omtrent 2-3 gange så strålefølsomme som voksne, blandt andet fordi en eventuel skade har længere tid til at udvikle sig i. Børn har endvidere en hyppigere celledeling og har mere rød knoglemarv fordelt over et større volumen i knoglerne og er derfor mere disponerede for stråleinducerede sygdomme, såsom leukæmi og thyreoideacancer.

Klinisk problemstilling skal klart berettige undersøgelsen og skal fremgå af henvisningen før undersøgelsen udføres.

Større undersøgelser skal visiteres af en radiolog.

Som udgangspunkt tages de samme standardoptagelser som hos voksne, dog bemærk følgende undtagelser:

  • Generelt tages ikke special-projektioner på børn uden forudgående aftale med radiolog, som f.eks., 5. lumbal, eller lign.
  • Sammenligningsbilleder tages heller ikke rutinemæssigt, kun efter ordination af radiolog evt. ortopædkirurg, hvis radiolog ikke er til stede i afdelingen.

Såfremt det ønskede undersøgelsesresultat kan opnås uden brug af ioniserende stråling, skal undersøgelsen konverteres til anden modalitet.

2.0 Piger og graviditet

Piger over 15 år skal spørges om evt. graviditet ved gonadenære undersøgelser.

Det skal fremgå af henvisningen, hvor det er relevant, om pigen er gravid.

Hvis dette ikke fremgår af henvisningen skal radiografen spørge.

  • Hvis pigen er gravid og undersøgelsen er uopsættelig, skal en radiolog vurdere, om undersøgelsen skal fortages, eller om denne kan erstattes af en undersøgelse uden ioniserende stråling.

  • Hvis det efterfølgende konstateres, at pigen er gravid på undersøgelsestidspunktet, kontaktes den amedicinsk-fysiske ekspert. Der skal beregnes fosterdosis og der skal tilbydes genetisk vejledning.

3.0 På Radiologisk Afsnit

Ansvarlig for undersøgelsen er den radiograf/sygeplejerske/læge, der udfører undersøgelsen.

Personalet på Billeddiagnostisk Afdeling er aldrig alene med et barn under 15 år. Pårørende eller personale fra henvisende afdeling skal altid tilbydes deltagelse i undersøgelsen.

Hvis der ikke er personale eller pårørende med, skal der altid være to radiografer/sygeplejersker/ sosu’er tilstede ved undersøgelsen.

I undersøgelsesrummet bliver barnet modtaget af den radiograf, der skal foretage undersøgelsen. Barnet bliver instrueret i hvordan det skal sidde, stå eller ligge. Ved mindre børn vil det ofte være en hjælp, hvis forældre eller medfølgende personale kan være behjælpelig ved undersøgelsen, ved f.eks at holde/støtte det område, der skal undersøges.

Pårørende eller andet personale instrueres i at holde/støtte barnet.

Pårørende eller andet personale bærer blygummiforklæde eller træder tilbage bagved blyafdækning, f.eks. en dør.

3.1 Afklædning

Ved røntgenundersøgelse af områder, der kræver at barnet er afklædt, skal der tilbydes en hospitalsundertrøje eller lignende så barnet ikke blottes.

Af hensyn til billedkvaliteten, skal børn under 3 år altid afklædes på undersøgelsesområdet, og skal derfor ikke tilbydes en hospitalsundertrøje. På små børn vil tøj give skygger på billederne.

3.2 Strålebeskyttelse

I henhold til bekendtgørelse nr. 669 skal barnet, hvis det er muligt og det ikke hindrer undersøgelsesresultatet, blyafdækkes ved gonadenære optagelser.

Ved første undersøgelse af pelvis, AP af hofte og lauenstein optagelse, anvendes der ikke gonadebeskyttelse.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Personale ansat på de radiologiske afsnit, Billeddiagnostisk Afdeling, har ansvar for korrekt udførelse af undersøgelse og strålebeskyttelse under undersøgelsen.

Henviser har ansvar for korrekt udfyldt henvisning og overvejelse om berettigelse i forbindelse med anvendelse af ioniserende stråling.

Afdelingsledelsen har ansvar for implementering i egen afdeling.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag