Præmedicinering/let sedation af børn med udviklingsforstyrrelser (Autisme, ADHD, Tourettes syndrom etc.)

Kontakt til barnets forældre/værge senest dagen inden anæstesi – oplagt ved præsamtale

• Hvad er barnets funktionsniveau?
• Hvad kan udløse angst?
• Hvordan skal forløbet optimalt være? (hvilke rutiner skal evt. afviges – fx EMLA-plaster, antal personer på stuen osv.).
• Har barnet særinteresser, som kan give inspiration til snak og den gode stemning?
• Aftale om, hvordan og hvornår præmedicinering skal gives.
  • Overvej præmedicinering hjemmefra (fx Clonidin 4-6 mikrogr/kg p.o før ankomst)    Præmedicinering til hjemmebrug afhentes på Børneafd.
  • Planlæg hvillken præmedicinering som skal gives, når barnet ankommer.

Bed familien medbringe underholdning/tryghedselementer som barnet holder af – fx iPad, spil, bamser.

Nedskriv den specifikke aftale i barnets journal/anæstesiskema, så alle ved, hvad der er aftalt.

Anvend klar og tydelig kommunikation.

Vær rolig og brug et roligt toneleje (affekt smitter).

Tal i korte sætninger med pauser imellem sætningerne.

Benyt gerne visuelle hjælpemidler.

Kontakt til så få antal personaler som muligt.

Brug afledning som strategi (evt. aftalt på forhånd med forældre).

Træk dig fysisk, hvis barnet giver signal hertil.

VIGTIGT: Hold Jer til den aftalte plan!

Se særskilt vejledning herfor: Præmedicinering af børn til anæstesi, medikamenter og administrationsveje. ​​​

1.valg: Clonidin eller Dexmedetomidine.

• Begge er alfa2 agonister, som også anvendes som ADHD-medicin eller beroligende ved forskellige udviklingsforstyrrelser.
• Hvis præmedicinering givet hjemmefra synes optimalt, vælges Clonidin pga. den lange virkningsvarighed.
• Præparaterne er lugt- og smagsløse, hvilket gør det nemt at blande i saft eller sodavand.

2. valg: Midazolam

• Bør ikke benyttes til børn med impulsivitet eller udadreagerende adfærd.
• Giver retrograd amnesi, hvorfor potentialet for at lære at mestre procedurer, mindskes.

3.valg: Vanlig medicin

• Får barnet vanlig medicin (p.n. eller fast) som virker beroligende, kan dette overvejes.

Barnet bør vågne i rolige omgivelser; overvej at fjerne PVK, før barnet er helt vågent. Hurtig udskrivelse bør prioriteres.

Journalnotat ved hjemsendelse - hvor forløbet beskrives og anbefalinger til næste anæstesi/procedure kan gives.

Autismespektrumforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, som består af symptomer indenfor 3 kerneområder:

1. Begrænset evne til at forstå og indgå i socialt samspil.
2. Begrænset evne til social kommunikation.
3. Særlig adfærd, præget af rutiner og/eller gentagelser, som viser sig i leg, interesser, aktiviteter og bevægelser.

Ofte er der også tegn på sensorisk dysfunktion, med hypo- eller hypersensibilitet overfor bl.a. lyd, lys og berøring. Ændring af rutiner og fysiske rammer kan være udfordrende for personer med autisme.

AD(H)D kendetegnes af forstyrrelser på 3 områder:

1. Forstyrrelser i opmærksomhed
2. Regulering af aktivitet
3. Impulsivitet.

Alle 3 områder kan være påvirket eller kombinationer af de 3.

Desuden vil en del børn have både ADHD og autistiske træk i kombination.

Nye situationer er angstprovokerende for mange børn, ikke mindst for børn med udviklingsforstyrrelser, og procedurer og undersøgelser i hospitalsregi vil medføre øget stress.

Derfor vil individuel tilpasning være en forudsætning for et vellykket forløb.

Det vil derfor være barnets primære omsorgspersoner, man skal rådføre sig med, ift. hvordan forløbet på hospitalet håndteres bedst muligt, idet de kender barnets ressourcer.

God forberedelse er det vigtigste element for disse børn; farmakologisk intervention er sekundært.