Præmedicinering af børn til anæstesi, medikamenter og administrationsveje.

At vejlede i brug af medikamina til præmedicinering og let sedation af børn.

Tilbage til top

Personale: Anæstesilæger og -sygeplejersker, Anæstesiologisk Afdeling, NOH

Patienter: Børn > 6 måneder

Tilbage til top

Præmedicin: Benyttes til anxiolyse før procedure.

Let sedation: En medikamentelt fremkaldt tilstand, hvor patienterne reagerer normalt på tiltale. Den kognitive funktion og koordinationsevne kan være hæmmet, men respiratoriske og cirkulatoriske funktioner er ikke påvirket. 

Tilbage til top

1.valg til almindelig præmedicinering er Midazolam. Ved tidligere manglende effekt af Midazolam eller kendskab til neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser (ADHD;Autisme osv) bør første valg være Dexdor

2. valg er Dexdor

Præparaterne kan kombineres; således kan Midazolam gives p.o og ved for ringe effekt i anbefalet dosis kan suppleres med Dexdor intranasalt.

Der er et overlap i den medicin, som benyttes til præmedicin og let sedation; det meste af nedenstående medikamina kan benyttes til begge dele.

Medicinen kan administreres på flere måder; oralt, nasalt, inhalation og intravenøst. Typen af medikamina vil afgøre på hvilke måder, dette kan administreres. Hver administrationsvej har sine fordele og ulemper, hvorfor medicin og administrationsvej bør vælges efter individuel vurdering ift. patient og procedure.

Intranasal administration af nedenstående medikamina kan med fordel om muligt fordeles i begge næsebor, for at reducere volumen pr. "pust".

Medicinen optrækkes i 1 ml sprøjte inkl. lidt ekstra luft; MAD (Mucosal Atomization Device) påsættes spidsen og medicinen føres til spidsen af sprøjten med luft ml stempel og medicinen. Dette for at sikre, at al medicin indgives og samtidig frembringe forstøvningseffekt.

Hvis barnet er forkølet, er det en fordel, at barnet pudser næse inden indgift.

Monitorering:

Skal efter indgift observeres af voksen (forælder eller personale). Hvis barnet falder i søvn påsættes pulsoximeter. 

Ved brug af flere præparater sammen bør barnet monitoreres med saturationsmåler efter indgift.

###TABEL_1###

Bivirkninger: Sedation er virkning, men kan også medføre forlænget opvågningsforløb. Alfa2 agonister som Dexmedetomidine og Catapresan kan medføre let hypotension og bradycardi, men i ovennævnte doser ikke klinisk betydende.

Midazolam kan svie ved intranasal brug, hvilket Dexmedetomidine og Catapresan ikke gør.

 

Monitorering:

Skal efter indgift observeres af anæstesiologisk personale med tilgang til ventilationsudstyr, og pulsoximeter på før indgift.

###TABEL_2###

 

Bivirkninger: Ketamin har dissociativ effekt (LSD-lignende billede), hvilket kan være ubehageligt for nogen patienter. Kan i kombination med hypnotika virke respirationsdeprimerende. Fentanyl virker respirationsdeprimerende (opioideffekt).

MAD forefindes i børneskabet i anæstesidepot overfor stue 11. Dexmedetomidine 100 mikrgr/ml i medicinskab i samme anæstesidepot.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Præmedicinering af børn

Premedicinering på Barnoperations Dagkirurgisk Avdelning, Lund, Skåne Universitetssjukhus

Poonai N, Spohn J, Vandermeer B, et al. Intranasal Dexmedetomidine for Procedural Distress in Children: A Systematic Review.
Pediatrics. 2020;145(1):e20191623

Tervonen M, Pokka T, Kallio M, Peltoniemi O. Systematic review and meta-analysis found that intranasal dexmedetomidine was a safe and effective sedative drug during paediatric procedural sedation.
Acta Paediatr. 2020;109:2008–2016.

Maud A.S Weerink et al. Clinical Pharmacokinetics and Pharmacodynamics og Dexmedetomidine.
Clin Pharmacokinetics. 2017;56(8):893-913

###NAVN###, ###NAVN###,###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###, et al. Bioavailability of dexmedetomidine after intranasal administration. European Journal of Clinical Pharmacology, Springer Verlag, 2011,67(8),pp.825-831.10.1007/s00228-011-1002-y.hal-00669211

Video om brug af MAD

###FOLDER###

###FOLDER### 

###FOLDER### 

Brochure i PDF om MAD

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top