PASO - PatientSikker Overlevering

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Primær formål:

  •  At sikre en struktureret og patientsikker overlevering, når ansvaret for operationspatienten overdrages fra én operationspersonale til én anden.
  •  At minimere risikoen for tab af vigtig information om operationspatienten i enhver afløsningssituation mellem operationspersonaler under operation. Herved undgås potentiel patientskade og kvalitetsgaranti sikres.

 

Sekundær formål:

  •  At sikre dokumentation af overdragelsespraksis af operationspatienten fra én operationspersonale til én anden.

Målgrupper og anvendelsesområde

Operationspersonale ansat ved Central OP, Dagkirurgisk afsnit og ØNH operationsgang på NOH, Nordsjællands Hospital, Anæstesiologisk afdeling.

Tilbage til top

Definitioner

PASO: PAtientSikker Overlevering

PASO er et systematisk overleverings-redskab, der sikrer struktureret og fokuseret overlevering af patientrelevant information ved overdragelse af ansvaret for operationspatienten.

PASO er oprindeligt udarbejdet på Herlev Hospitals COP på baggrund af et kvalitetsudviklingsprojekt i Region Midt, hvor man har undersøgt patientovergange på operationsstuen.

PASO er herefter tilpasset NOH af operationspersonalet ved en "Mini-Workshop" og opstillet som en systematisk tjekliste i lommekort-format - med en side relateret til den sterile overlevering og en side relateret til den usterile overlevering.

(Hensigten for fremtiden er, at Overlevering med PASO dokumenteres i SP).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ved alle afløsninger (pauseafløsninger og vagtskifte) på operationsstuer, hvor ansvaret for patienten skifter fra én operationspersonale til én anden, foretages overlevering med anvendelse af PASO. 

Den strukturerede overlevering med PASO finder sted fra det øjeblik, hvor den tilkomne kollega, der skal afløse, træder ind på operationsstuen. Overleveringen foregår altid som det første, hvor der initielt foretages patientidentifikation med CPR. Herefter gennemgås mål og forløb af indgrebet. Dette foretages med udgangspunkt i patientjournal i SP samt patientlabel.

Operationspersonalet udvælger ud fra sygeplejefaglig refleksion de efterfølgende relevante trin i PASO, som er væsentlige at gennemgå i overlevering af nærværende patients operationsforløb. Relevansen af samtlige trin på PASO skal vurderes i enhver overleveringssituation.

De sammenfaldende trin på PASO-kortets sterile og usterile sider kan med fordel gennemgås i plenum. 

Trin, der udelukkende relaterer sig til den usterile funktion, gennemgås mellem de to usterile operationspersonaler, mens den sterile operationspersonale overtager den sterile funktion ved operationslejet.

(Hensigten for fremtiden er, at Overlevering med anvendelse af PASO skal kunne dokumenteres i SP under et nyt punkt "Overlevering". Denne dokumenteres for henholdsvis den sterile og den usterile overlevering.
Såfremt operationspersonalet ikke foretager overlevering med anvendelse af PASO noteres årsagen hertil i den rubrik, der kan åbnes i "Overlevering" ud for den relevante operationspersonales funktion).

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne for Central OP, Dagkirurgisk og ØNH operationsgange er ansvarlig for implementering af gældende vejledning.

Afgående og tilkomne operationspersonale deler et fælles ansvar for overlevering med anvendelse af PASO i enhver afløsningssituation:

  • Afgående operationspersonale er ansvarlig for videregivelse af alle relevante patientinformationer på systematisk vis
  • Tilkomne operationspersonale er ansvarlig for afklaring af evt. spørgsmål ved enhver tvivl, hvilket indebærer en overlevering af ansvaret for operationspatienten uden risiko for tab af vigtig information

Det er den enkelte medarbejders ansvar at have kendskab til samt efterleve gældende vejledning. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag