Midline katetre (Powerglide®, Vygon)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

PowerGlide® - pleje og håndtering , instruks

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

PVK: Perifert venøst kateter. For indikation, anlæggelse, pleje og anvendelse af PVK henvises til Perifere venekatetre, anlæggelse, anvendelse og pleje af

Midline katetre (PowerGlide®, Vygon) er intravenøse katetre, beregnet til længere tids anvendelse end PVK. De er definitorisk mellem 8 og 20 cm lange, typisk omkring 10-12 cm. De anlægges i perifer vene, oftest i overekstremitet og oftest ultralydsvejledt, og ender distalt for axilregion, oftest sv.t. midt på humerus.

Longline katetre (PICC = Peripheral Inserted Central Catheter) er intravenøse katetre, anlagt via perifer vene, oftest i overekstremitet og ofte ultralydsvejledt, der ender centralt i v. cava superior.  For indikation, anlæggelse, pleje og anvendelse af Longline henvises til Longline - (PICC line) anlæggelse og pasning af af perifert CVK

CVK: Centralt venøst kateter. For indikation, anlæggelse, pleje og anvendelse af CVK, henvises til Centrale venekatetre (CVK) inkl. akutte dialysekatetre - ikke tunnelerede til børn og voksne - anlæggelse, observation, pleje og seponering.  

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Anvendelse

Midline-katetre har anvendelsesområde som almindeligt PVK (fx indgift af lægemidler og infusionsvæsker med PH mellem 5 og 9 og osmolaritet < 500 mOsm/l, blodprøvetagning, blodtransfusioner, perifer TPN m.m.). De bør ikke anvendes til cytostatica eller andre karirriterende lægemidler.

De fleste katetre kan yderligere anvendes til indgift af røntgenkontrast under højt tryk (Powerinjection; se nedenfor).

PVK og Midline-katetre kan generelt ikke påregnes at kunne anvendes til blodprøvetagning.

Der forekommer færre komplikationer i form af kateter-relaterede-infektioner og tromboembolier, end gældende for CVK og Long-line katetre.

Midline katetre kan anvendes op til 1 måned, men seponeres, som andre katetre, ved tegn på lokal eller systemisk infektion, trombose, smerter ved anvendelse eller anden mangelfuld funktion.

Midline-katetre anlægges, på ambulante patienter og patienter indlagt på sengeafdelinger, af Anæstesiologisk Afdeling på Perioperativt afsnit 0132. På indikation anlægges de også på OP og ITA/IMA.

 

Bestilling

  • Anlæggelse af midlertidige intravenøse katetre, herunder Midline katetre, på Opvågningsafsnit vil på hverdage i ikke-akutte tilfælde primært foregå i tidsrummet kl. 08.00 - 14.00. 

ikke-akutte tilfælde, hvor i.v.-adgang ønskes anlagt samme dag, skal disse bookes inden klokken 12:00.  

 

Rekvirering af ydelse

Ydelsen bookes i SP ved Best./Ord.-sæt: "Anæstesi, eksterne ydelser", "Ydelser til udførelse på operationsgang/Opvågning" og herefter afkrydsning i de relevante felter.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Opvågningsafsnit på tlf. 4214.

 

Indikation og henvisning

Stamafdelings ordinerende læge tager i SP-bookning og journaloplæg stilling til nedenstående: 

  • begrundet indikation og planlagt anvendelse
  • forventet behandlingsvarighed
  • ønsker om dato for anlæggelse
  • ønsker om bestemt katetertype
  • om patienten har kendt eller mistænkt blødningstendens eller er i AK-behandling
  • om patienten er isoleret pga. smittefare
  • om patienten er transportabel
  • eventuelle indskrænkninger i patientens behandlingsniveau
  • om patient er informeret og der er indhentet samtykke
  • eventuelle særlige omstændigheder
  • kontaktmulighed på afdeling / i ambulatorium.

 

Anlæggelse og dokumentation

Midline katetre, der anlægges med Seldinger-teknik, dvs. "Vygon", anlægges sterilt, dvs. afvaskning med ethanol-klorhexidin, anvendelse af sterile handsker samt sterilt UL-gel og hulstykke.​​​​​​

I SP procedure-notat angives hvilken type kateter, der er anlagt, dvs. PowerGlide® eller Vygon, og hvilken størrelse.

 

Håndtering og pleje

  • Skylles dagligt igennem med 10 ml NaCl.
  • Skyl med 10 ml NaCl før og efter brug. Skyl ikke, hvis der mærkes kraftig modstand.
  • Forbindingsskift minimum 1 x ugentligt.
  • Fjern Statlock palster og afvask med klorhexidin.
  • Brug Statlock i.v. Ultra til PowerGlide® og Statlock PICC Plus til Vygon.
  • Fastgør ny Statlock, der trykkes på plads over kateteret.
  • Fjern herefter beskyttelsespapir på Statlock og fastgør til huden.
  • Dækkes med Tegaderm eller lignende.
  • PowerGlide®/Vygon seponeres som almindeligt PVK.

For øvrig pleje og håndtering henvises til instruks Perifert venekateter (PVK), anlæggelse og håndtering af

 

Powerinjektion

De nedennævnte perifert indførte i.v.-katetre kan anvendes til injektion af røntgenkontrast under højt infusionstryk, dvs. tåler et infusionstryk op til maksimalt 300 PSI:

PVK:

  • Venflon Pro Safety; BD: 18 (grøn), 20 (lyserød) og 22 (blå) G.
  • Nexia og Nexia Diffusics, BD: 18 (grøn), 20 (lyserød) og 22 (blå) G.
  • Introcan Safety, Braun: 18 (grøn), 20 (lyserød) og 22 (blå) G.
  • Introcan Safety Deep Access (længde 64 mm), Braun: 18 (grøn), 20 (lyserød) og 22 (blå) G.

Midline:

  • PowerglidePro, BARD: 18G (grøn) og 20 G (lyserød).
  • SmartMidline, Vygon: 4 Fr.

Longline:

  • Turbo-Ject, Cook: 3, 4 og 5 Fr.

 

Dimensioner (Gauge vs. French)

Der viser sig ofte at være usikkerhed overfor de to udtryk for diametre, Gauge og French, som ofte angives fx for intravenøse katetre og kanyler. Nedenstående oversigt kopieret fra Vicare.

 

###TABEL_1###

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag