At sikre optimal anvendelse af ilt, CPAP og fugterbehandling til patienter med respirationsinsufficiens indlagt på Intermediærafsnit IMA 0633.
Baggrund:
Ilt og positivt luftvejstryk i form af PEP, CPAP eller v.hj.a. High-flow oxygenering (HFO) skal betragtes som behandling på linje med lægemidler og andre behandlinger.
Begge har klare indikationer, kontraindikationer og bivirkninger og kræver derfor individuel dosering.
Læger, fysioterapeuter & plejepersonale med tilknytning til IMA 0633.
Ilt skal betragtes på linje med alle andre lægemidler. Behandling med ilt har klare indikationer, kontraindikationer og bivirkninger og kræver derfor individuel dosering. Doseringen af ilt samt administrationsform dokumenteres i patientens journal sammen med den ønskede Mål-SpO2.
###TABEL_1###
Opstart respirationsunderstøttende behandling med Airvo 2
I kurven på stativet er pakket:
et slangesæt
1 liter sterilt vand
1 Optiflow i størrelse medium
Flowmetret på stativet er forbundet med Airvo 2 med en hvid iltslange. Hvis man ønsker at få ilten fra vægaggregatet, hentes en hvid iltslange i passende længde.
Fjern den røde ”desinfektionsslange” fra Airvo’en. ”Desinfektionsslangen” skal forblive i arkivet og opbevares sammen med de andre utensilier til maskinen.
Slangesæt, sterilt vand og Optiflow monteres. Flow- og ilttilskud/en målsaturation skal være ordineret i journalen.
Inde hos patienten opstartes Airvo 2:
Sæt stikket i stikkontakten på væggen.
Tænd for maskinen. Det tager sin tid, inden den er færdig med at teste sig selv. Observer at maskinen er ren = trafiklyset skal lyse grønt. En maskine, der lyser gult, må ikke anvendes, før den er rengjort.
Indstil det ordinerede flow. Hold menuknappen inde indtil ”flow/min.” står ”alene” i displayet. Hold derefter piletasterne nede, indtil hængelåsen til højre for flowet er ”åben” – derefter kan du øge eller mindske mængden af flow/min. Maskinen ”låser” automatisk efter få sekunder.
Til sidst tilføjes det ordinerede antal liter ilt via maskinens sidestuds. Observer, at ilt-tensionen på displayet stiger som reaktion på, at patienten nu modtager atmosfærisk luft tilsat ilt. OBS: Antallet af liter ilt må ikke overstige det indstillede flow.
Temperaturen skal efter nogle minutter vise 37o. Denne værdi bør ikke justeres, da patientens slimhinder og cilliefunktion skal beskyttes mest muligt mod udtørring.
Observer og dokumenter patientens respirationsfrekvens, bevidsthed og saturation efter aftale med lægen. Hvis der er behov for at justere på ilttilskuddet for at opnå en tilfredsstillende saturation, effektueres det i samarbejde med lægen.
OBS på at der altid skal være vand på fugteren. Ved høje flows forbruges rigtig meget vand. Eksempelvis bruges 1 liter sterilt vand på 14 timer ved et flow på 30 liter.
Slangesæt, fugterkammer og Optiflow skiftes mellem hver patient og som minimum hver 14. dag.
Når Airvo 2 ikke længere skal bruges:
Sluk først for ilten.
Derefter slukkes maskinen på on/off-knappen.
Tag stikket ud af stikkontakten.
Airvo’en rengøres og desinficeres mellem hver patient:
Rengør maskinen med en desinficerende klud/klorklud (ved isoleret patient).
”Skorstenen” renses med en skumgummipind.
”Desinfektionsslangen” – den røde slange monteres.
Tænd for maskinen (stik i væggen, tænd på on/off-knappen), der straks registrerer, at ”desinfektionsslangen” er påsat (se signal i displayet/rød cirkel – rød proces i gang). Programmet varer 55 minutter, men kan afbrydes, hvis der opstår et akut behov for at anvende Airvo 2 hos en patient.
Efter desinfektionen pakkes kurven med de ovenfornævnte utensilier. Stil venligst IKKE maskinen i depot, UDEN at den er pakket og klar til brug.
Behandlinger og behandlingsmål ordineres af læge. Ved tvivl kan altid konfereres med vagthavende IMA-læge 5802.
Ved start Airvo2 og HFO bør konfereres med vagthavende IMA-læge 5802.
Sygeplejersken kan justere FiO2, herunder skifte mellem de forskellige metoder for ilttilførsel mhp. at opnå behandlingsmål.