Alle patienter i generel anæstesi.
Anæstesilæger, anæstesi- og opvågningssygeplejersker samt øvrigt personale involveret før, under og efter generel anæstesi.
Huskeanæstesi/awareness betegner både vågenhed og bevidsthed under generel anæstesi samt postoperativ erindring af begivenheder indtruffet under under generel anæstesi. Typen af oplevelser kan variere og incidensen opgives at være 0,1 – 0,2 % blandt alle anæstesier, sandsynligvis noget højere hos risikopatienter og børn.
Awareness er formentlig underestimeret, og oplevelsen kan indfinde sig fra umiddelbart efter anæstesi til lang tid efter. Der har været antydet, at mange registrerede tilfælde af awareness formentlig skyldes mangelfuld forventningsafstemning og kommunikation forud for anæstesi, da f.eks. total bevidstløshed ikke kan forventes under sedation. Der kan herudover forekomme episoder med overfladisk anæstesi og opvågning under anæstesi, uden at patienten har erindringer herom postoperativt, og som derfor heller ikke kan karakteriseres som awareness.
Awareness kan opstå, når der er ubalance mellem patientens behov for anæstesimidler til at opnå tilstrækkelig anæstesidybde og den leverede mængde anæstesimidler. Således er underdosering af anæstesimidler den største risikofaktor for awareness.
###TABEL_1######TABEL_2###
Kilde: Tabel 14.6 i Anæstesi af ###NAVN### og ###NAVN###
Anæstesiform
Under inhalationsanæstesi er der, modsat TIVA, mulighed for at overvåge mængden af leveret anæstesikum (Et-gas), hvilket reducerer risikoen for awareness ved inhalationsanæstesi sammenlignet med TIVA.
Se efter kliniske tegn til sypatikusaktivering: BT- og pulsstigning, sved, tåreflåd, pupildilatation. Evt. stigning af BIS–værdier (BIS > 60) ved søvndybdemonitorering.
Erindring af huskeanæstesi forekommer ofte inden for de første 36 timer, men er rapporteret år efter. Patienterne kan udvikle PTS (posttraumatisk stress syndrom) med symptomer som:
Generelt konkluderes at jo tidligere huskeanæstesien erkendes og bearbejdes jo bedre er prognosen.
Peroperativt: Ved mistanke om vågen relakseret patient er det af stor vigtighed, at patienten fortælles at man er opmærksom på at patienten er vågen. Tydelig tilkendegivelse med ord og berøring kan berolige patienten samtidig med at anæstesidybden øges. I.v. midazolam kan overvejes peroperativt mhp. amnesi ved mistanke om awareness.
Det er vigtigt at dokumentere hændelsen med observationer, vitalparametre, medicindoseringer og tidspunkter.
Postoperativt: Patienten har altid ret ved oplevelse af huskeanæstesi. Patienter med mistænkt awareness skal tilbydes uddybende samtale og opfølgning med ansvarlige anæstesilæge, evt. i flere omgange med gennemgang og grundig forklaring af forløbet og evt. henvisning til videre psykologisk vurdering/behandling. Det er en fordel, hvis patienten kan få en specifik forklaring på hvad som er sket (f.eks. defekt i.v.-adgang eller underdosering af anæstesimidler) og hvorfor patienten har været vågen under generel anæstesi.
Føler patienten at problemet tages alvorligt, opfordres til at tale om hændelsen og får forklaret hændelsen i rette sammenhæng, er det muligt at de psykologiske følger efter awareness mindskes. Samtale og forløb dokumenteres i SP.
Præoperativ information omkring risiko for awareness ved generel anæstesi og information om at fuld bevidstløshed ikke altid kan forventes ved sedation.
Evt. præmedicinering med benzodiazepin i passende mængder til visse anæstesiforløb.
Induktions– og vedligeholdelsesdosering bør ikke være for lav.
Undgå muskelrelaksantia hvis muligt.
Overvej inhalationsanæstetika fremfor TIVA.
Overvej søvndybdemonitoring med Bispektral Index Score (BIS) - .det er dog ikke afklaret om rutinemæssig brug af søvndybdemonitorering kan forebygge awareness.
###NAVN###, områdeansvarlig overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
###NAVN###, ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
###NAVN###, anæstesisygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Girish P, Joshi MB Awareness with recall following general anesthesia UpToDate. juli 2021
Smith A. Literature review: Awareness of anaesthesia. J Perioper Pract. 2017 Sep;27(9):191-195.
Lennmarken C et.al. Victims of awareness. Acta Anæsthesiol Scand 2002; 46 (3): 229-31.
Sandin RH et.al. Awareness during anaesthesia: a prospective case study. lancet 2000; 355: 707-11.
Anæstesi, Lars S. Rasmussen og Jacob Steinmetz. 2014, 4. udgave, 3. oplag, FADL's Forlag A/S, København. S. 314-315.
Videbech Mette. Huskeanæstesi, Klinisk Sygepleje 1997, Sygeplejersken nr. 37/97.