Formalin, håndtering ved anvendelse på vævsprøver, OP 0133

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At plejepersonale i Anæstesiologisk Afdeling, Operationsafsnit 0133 er bekendt med og efterlever gældende  sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af Formalin ved fiksering af vævsprøver.

At plejepersonalet kender til korrekt opbevaring af Formalin.

At plejepersonale er bekendt med forholdsregler/sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af spildt Formalin.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt operationsplejepersonale som medvirker ved prøvetagning og fiksering af vævsmateriale med Formalin.

Tilbage til top

Definitioner 

Formalin: Formalin er en vandig opløsning af stoffet formaldehyd (4%, 24 % eller 37%), som anvendes til fiksering af vævsprøver for at bevare vævet intakt, indtil det kan analyseres.

Formaldehyd er giftig ved indånding, indtagelse og hudkontakt. Formaldehyddampe virker irriterende på slimhinder, og selv ved lave koncentrationer kan der forekomme irritation af øjne, næsehule og de øvre luftveje. Følsomheden overfor formaldehyd er forskellig fra person til person. Hudkontakt med formaldehyd, kan give overfølsomhed i form af allergisk kontakteksem.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Fiksering af præparater med Formalin skal altid foregå i Flowbænk. Personale skal anvende egnede handsker, f.eks. nitrilhandsker.

For opbevaring af Formalin / bortskaffelse af Formalin-affald gælder følgende:

Al Formalin skal til enhver tid opbevares i aflåst skab under stinkskab. 

Tom Formalin emballage bortskaffes som kemikalieaffald i særlig gul sæk, mærket Affaldsgruppe Z. Sækken står ved siden af stinkskabet / køleskabet og affaldsmærkater ligger i stinkskab. Fyldte sække lukkes tæt til og sættes i rengøringsrum ved op-stue 6 på dertil markeret kemikalie plads.

###TABEL_1###

 

Håndtering af Formalin ved fiksering af præparater

Flowet i flowbænken skal være tændt!

Præparatet placeres på operationsstuen i godkendt beholder af passende størrelse og mærkes med både patientlabel og orange label til patologi. Præparatet bringes til formalinrummet.

Sørg for at flowet er tændt, brug evt. knap som sidder på rammen i stinkskabets ve. side til at tænde for flowet.

Præparatbeholderen placeres på bordpladen i flowbænken så det står sikkert. Formalin låses ud af skabet under flowbænken og en passende mængde Formalin hældes over præparatet i forholdet 1 : 10 og beholderen lukkes tæt til og lægges i en plastpose. Posen skal kunne lukkes med knude og placeres i kassen til prøver i skabet til højre for flowbænken.

Præparater til patologi afhentes af serviceassistent på hverdage kl. 07.00 - 11.00 - 13.30 og 14.30

 

Uheld / spild af Formalin

Undgå at indånde dampe fra spildt stof. Undgå direkte kontakt med spildt stof.

Ved mindre spild (få ml) på bord ell. gulv optørres Formalin straks med klud / serviet og kluden eller servietten skal herefter placeres i lufttæt beholder, f.eks. lille hvid præparatspand hvor låget presses omhyggeligt fast. Emballagen med Formalinklude / servietter bortskaffes som Kemikalieaffaldsgruppe Z. Hertil beregnet affaldspose står til højre for køleskabet i formalinrummet. 

Brug kemiåndedrætsværn, det ligger i vindueskarmen i formalinrummet.

Luft ud i rummet. Hvis der bliver ved med at være lugtgener skal lokalet rømmes og hjælp tilkaldes.

Ved større spild skal lokalet straks evakueres, og brandvæsen tilkaldes.

 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag

https://intranet.regionh.dk/regi/personale/arbejdsmilj%C3%B8-og-trivsel/kemi/haandtering-og-opbevaring-af-kemi/Sider/haandtering-af-kemikaliespild.aspx

https://intranet.regionh.dk/regi/personale/arbejdsmilj%c3%b8-og-trivsel/kemi/haandtering-og-opbevaring-af-kemi/Documents/20191213%20AVP-DN%20-%20Liste%20over%20artikler%20til%20kemikaliespild.pdf

###FOLDER###

Tilbage til top