At vejlede i ensartet perioperativ håndtering af patienten, der skal have foretaget elektiv colonoperation - åben eller laparoskopisk.
Læger og sygeplejersker på Anæstesiologisk og Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital - Hillerød.
Generelt for både laparoskopisk og åben kirurgi:
I.v. adgange: PVK 2 stk. str. 1,5 (hvid), udover str. 1,1 (lyserød) eller 1,3 (grøn) til anæstesiinduktion.
2 stks PVK inden induktion. Mindst 1 stk. PVK i cubital vene mhp. evt. inotropi. Ved inotropi skal infusionen løbe som eneste infusion.
Hæmodynamisk monitorering: Arteriekanyle tilkoblet med LiDCO Rapid®. A-kanyle skal anlægges inden induktion. Pt. får anlagt EMLA bilat svt. aa.rad af samme grund.
NA infusion blandet til vægt klar på stuen.
LiDCO Rapid® benyttes som standard monitorering til alle colonoperationer.
For brug af LiDCO® - se Bilag _Lidco rapid quick guide.pdf
Bair Hugger® hurtigst muligt til alle patienter.
Antibiotika inden kirurgistart.
Induktion: Standard er Propofol, Remifentanil (evt. Fentanyl hos ustabile patienter), Rocuronium - ved ustabil patient konfereres med bagvagt.
Vedligehold: Propofolinfusion kombineret med Remifentanilinfusion (evt. refrakte doser Fentanyl hos ustabile patienter) og Rocuronium. Sevofluran benyttes kun på indikation istedet for Propofol.
Ved hypotension: Efedrin 10 mg i.v. ved behov ved induktion ellers Noradrenalin infusion.
Hos den volumenoptimerede pt med høj SVR kan overvejes Dobutrex ved mistanke eller kendskab til hjertesvigt.
Noradrenalin eller Dobutrex skal infunderes i cubitalvene som ENESTE infusion med tilbageløsventil på PVK!
Ved mistanke om hypovolæmi: Ringer Acetat eller Human Albumin - ved blødning substitution med relevante blodprodukter (se vejledningen Indikationer for og ordination af blodkomponentbehandling hos ikke-blødende patienter og patienter med kontrollable blødninger).
Middel aterietryk (MAP) > 60-70 mmHg. Ved fald i MAP < 65, som ikke responderer på efedrin/Metaoxedrin® x 1-2 - se GDT algoritme.
Middel arterietryk må dog max. falde 20-25 % fra udgangsmiddelarterietryk.
Intraoperativt væskebehov som basalbehov 2-3 ml/kg/t infunderes som Ringer Acetat.
Hypovolæmi behandles med volumen (Ringer Acetat, evt. Human Albumin) vejledt af LiDCO® - SV respons (GDT principper).
Efter 3. bolus konfereres med anæstesilæge om den fremadrettede strategi ift volumenresuscitation.
Diureser kan hos den bedøvede patient forventes at være begrænsede; ved iøvrigt normal hæmodynamik derfor ikke behov for ekstra væske pga. sparsomme diureser.
Normovolæmi ( under 10% øgning i SV ved volumenbolus over LiDCO)+ hypotension behandles med inotropica.
FiO2 40-50 % - hos den lungeraske patient.
Hb over eller lig med 5,0 (hos patienter med kronisk, men stabil hjertesygdom) eller 5,6 (ustabil hjertesygdom).
Hb over 4,3 hos hjerteraske, uafhængigt af alder.
Præoperativt:
Lavmolekylært Heparin gives senest kl. 18 aftenen inden operation.
OBS: maksimalt 4500 IE, hvis der forventes anlagt epidural.
Indikation for anlæggelse af epidural:
Lejring: Såfremt der er brug for Hug-U-Vac lejringspude - se under "Bilag" i vejledningen Lejring af operationspatienter, ansvarsforhold, overordnede principper og specifikke lejringsinstrukser
Peroperativt:
Patienten monitoreres med 5 afledningers EKG, invasiv BT med LiDCO og pulsoximetri.
Efter anæstesiindledning gives Solu-Medrol® 125 mg i.v. (Solu-Medrol er supplerende smertebehandling, når patienten får TAP-blok). OBS - ikke til patienter med Type 1 diabetes!
Smertepakke: NOH-OPV Colorectal- og anastemosekirurgi - ordineres.
Ved operationsafslutning gives Ondansetron 4 mg i.v. og Fentanyl 1-2 mikrog/kg i.v.
Kirurg anlægger LA i cikatricer - ialt 15 ml Ropivacain 5 mg/ml efter suturering.
Anæstesi vedligeholdes indtil TAP (Tranversus Abdominis Plane) blok er blevet anlagt.
Se Anlæggelse af ultralydsvejledte nerveblokader - hygiejniske og sikkerhedsmæssige aspekter, Instruks
Ved konvertering til åben kirurgi anlægges TAP som ovenfor og epiduralblokade i opvågningsafsnittet inden udskrivelse til stamafdeling.
Postoperativt:
Smertebehandling iflg. standardplan for accelereret colonoperationsforløb.
CAVE NSAID.
Ved smertegennembrud enten primært i opvågningsafsnittet inden udskrivelse til stamafdelingen - eller efter virkningsophør af TAP-blok, kan TAP-blok alternativt epiduralblokade anlægges indenfor de første 3 postoperative døgn.
Præoperativt:
Lavmolekylært Heparin, maksimalt 4500 IE, gives senest kl. 18 aftenen inden operation.
Peroperativt:
Patienten monitoreres med 5 afledningers EKG, invasiv BT med LiDCO og pulsoximetri.
Der skal IKKE gives Solu-Medrol, da patienten får epidural istedet.
Epiduralblokade anlægges på operationsstuen af rutineret anæstesilæge.
Ved colonoperation anlægges epiduralblokade lavt thorakalt (Th 10-11 eller 11-12).
Epidural testes med Carbocain® 2 % m. adr., 3 ml.
Epimorfin gives efter test: 1 mg til patienter over 70 år; 2 mg til patienter under 70 år.
Epiduralbolus: Bupivacain 5 mg/ml - 5+3 ml (over 70 år), 5+5 ml (under 70 år).
Epiduralvedligeholdelse under operation: 4 ml/t (over 70 år), 5 ml/t (under 70 år).
I tilfælde af 2 operationer på samme stue anlægges eventuel epiduralblokade på nr. 2 patient på opvågningsafsnittet, således at patienten er klar til induktion umiddelbart efter ankomst til operationstuen.
Smertepakke: NOH-OPV Colorectal- og anastemosekirurgi - ordineres.
Ved tidligere PONV/ kvinder under 50 år: Dexametason® 4 mg i.v. efter induktion.
Ved operationsafslutning gives Ondansetron 4 mg i.v. og Fentanyl 1-2 mikrog/kg i.v.
Epiduralpumpe med standardblanding (Bupivacain med Morfin) blandes af opvågningsafsnittet og opsættes ved operationsafslutning.
Postoperativt:
Smertebehandling iflg. standardplan for accelereret colonoperationsforløb.
CAVE NSAID.
På opvågningen:
Gennembrudssmerte: Lidocain 2 % m. Adrenalin, 5 ml.
Ved fortsatte smerter: Overvej at lægge epikateter om.
Vedvarende postoperativ kvalme: Skift til epipumpeblanding med Bupivacain uden morfin.
Under forudsætning af, at kirurg anlægger LA med Ropivacain 5 mg/ml, 15 ml, ved operationsafslutning, og idet den samlede dosis for Naropin er 3 mg/kg, følges nedenstående tabel ved anlæggelse af TAP-blok Anlæggelse af ultralydsvejledte nerveblokader - hygiejniske og sikkerhedsmæssige aspekter, Instruks. Naropin blandes med NaCl i det i tabellen nævnte forhold, idet volumen er vigtigere end koncentration ved udbredelsen.
###TABEL_1###
Lejring
Tuben
Øjne
Sonde
KAD
Venepumpe
Væskevarmer
OBS: ved blodtransfusion, vil ensretterventilen mindske flowet, evt fjerne denne
Inotropi
Venflon
A-kanyle
EPI
RADS 2016: Blødning under antitrombotisk behandling
DASAIM 2014: Vejledning i perioperativ væskebehandling
DASAIM 2013: Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter
DASAIM 2011: Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling
Anlæggelse af ultralydsvejledte nerveblokader - hygiejniske og sikkerhedsmæssige aspekter, Instruks
Blokskole, Nordsjællands Hospital, Instruks