Akut sectio Grad 1:
Akut sectio Grad 1 meldes, når mor og/eller barn vurderes i overhængende livsfare.
Eksempel: Uterusruptur, placentaløsning, livstruende maternel blødning, navlesnorsfremfald med afklemning.
Akut sectio Grad 2:
Akut sectio Grad 2 meldes, når mor og/eller barn vurderes i fare, men ikke i overhængende livsfare.
Akut sectio Grad 3a:
Akut sectio Grad 3a meldes, når situationen er ustabil, men ingen umiddelbar fare.
Eksempel: Manglende progression, svær præeklampsi; moderen stabiliseres før forløsning, mistanke om chorioamnionitis eller hvis vaginal fødsel ikke er mulig.
Akut sectio Grad 3b:
Akut sectio grad 3b meldes, når situationen er stabil og der ingen umiddelbar fare er, men forløsning bør ske indenfor overskuelig tidsramme. Som afatales mellem obstetrisk læge, pædiater og anæstesilæge (BV).
Eksempel: Begyndende fødsel og planlagt sectio, IUGR med påvirket flow men tilladelig CTG.
Post partum blødning: PPH
Medicinordinationer
Kirurgen ordinerer antibiotika og Syntocinon i SP. Antibiotika og Syntocinon gives, efter kirurgisk ordination.
Identifikationer
Identifikation af patienten og kirurgipakken i henhold til: Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation
Anæstesivalg
Sectio udføres så vidt mulig i regional anæstesi. Spinalanæstesi er 1. valg til sectio. Alternativt epidural, hvis denne er velfungerende.
Akut sectio grad 1
Akut sectio grad 2 og 3a og 3b
Spinalanæstesi:
Epiduralanæstesi:
Sectio i universal anæstesi:
Smerte- og kvalmeprofylakse - når barnet er født:
Efter forløsning lægges barnet på Sechersbord til undersøgelse og evt. behandling. Ved elektivt sectio har jordemoderen det primære ansvar for barnet, medmindre der er behov for lægelig behandling af barnet.
Når det er muligt etableres hurtig hud-til-hud kontakt mellem mor og barn. Ved dårligt barn, lægges barnet på Sechersbord.
Det er tilladt at have én pårørende med til sectio.
Den pårørende må gerne fotografere under hensyn til patientsikkerhed.
Ønsker den pårørende at videofilme, skal dette accepteres af samtlige tilstedeværende på stuen.
Den pårørende er primært jordemoderens ansvar.
I forbindelse med luftvejshåndtering ved sectio i generel anæstesi, bedes pårørende vente udenfor operationsstuen.
Hvis barnet umiddelbart flyttes til neonatalafsnit, følger pårørende med.
Postoperativt flyttes alle sectiopatienter til opvågningsafsnit til observation.
Overlevering opvågning: Registrér samlet blødning, evt. manglende vaginal blødning (info. fra operationssygeplejersken) og plan for udtrapning af evt. konc. s-drop.
Hvis barnets tilstand tillader det, følger barnet og en pårørende med til opvågningsafsnit. Her ligger ansvar for barnet hos jordemoder eller pårørende.
Opvågning
Analgetisk behandling i henhold til: Postoperativ smertebehandling, Sectiopakke
Udskrivning i henhold til udskrivningskriterier: Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne
I døgnets 24 timer skal der være en operationsstue klar til akut sectio. Stue 1 er akut sectio stue hele døgnet. Ved igangværende akut sectio, gøres først kommende ledig OP-stue klar til evt. sectio.
Husk at udfylde daglig tjekliste som hænger på stue 1.
Når et akut sectio grad 1 eller 2 meldes, noterer operationssygeplejersken meldetidspunkt, sectiograd og patient-ankomsttid på tavlen. Når barnet er født, skrives fødselstidspunkt på tavlen. Opfylder dette ikke NIP-indikatoren (tid fra melding til barnets fødsel), kan OP-holdet samles efter sectio til evaluering af forløbet.
Er tidspunkt pga. travlhed ikke blevet registreret ved et grad 1 sectio, kan oplysning om tidspunkt for ###TELEFON###-opkald oplyses af omstillingen.
Ved grad 1 og grad 2 sectio, opretter operationssygeplejersken quick-case i SP.
BAC-test: Nej, men der skal foreligge en type.
Anæstesi: Spinalbedøvelse vil altid, som udgangspunkt, være første valg.
Præoperativt: Inden patienten er på stuen forberedes følgende:
Peroperativt:
Barnet:
Pårørende:
Postoperativt:
Planen er at:
Afvikling af sectio:
Indikation
Indikationen stilles af jordemoder ved ukomplicerede igangværende fødsler. Ved risikopatienter skal patienten konfereres med obstetrisk læge. Når patienten er klar, dvs. nylig målt BT, anlagt venflon og overstået toiletbesøg, kontaktes vagthavende anæstesilæge (5810 - dagtid, 5804 i vagten).
Jordemoderen assisterer anæstesilægen ved anlæggelsen og gør epipumpen klar. Jordemoder har efedrin på stuen. Er der brug for assistance, kan anæstesisygeplejerske (###TELEFON### (dagvagt) ###TELEFON### (vagt)) eller speciallæge (###TELEFON###) tilkaldes.
Indikation for fødeepidural
Indikationen kan, udover et patientønske grundet smerter i forbindelse med igangværende fødsel, være:
Kontraindikationer
Teknik
Patienten informeres af anæstesilægen om bivirkninger og komplikationer: Hudkløe, blodtryksfald (1-5%), temperaturstigning (6-15%) durapunktur (< 1%) og spinal hovedpine (<1%) samt risiko for infektion. Neurologiske komplikationer, - paræstesier og mototisk dysfunktion er meget sjældne.
Patient-samtykke dokumenteres i præskema.
Opstart og vedligehold med infusions-ballonpumpe:
Først gives en bolus-dosis: 8 ml bupivacain 0,8 mg/ml med sufentanil 1µg/ml.
Herefter tilsluttes infusions-ballonpumpen med 5ml/t, bupivacain 0,8 mg/ml med sufentanil 1µg/ml.
Ved smertegennembrud kan der suppleres med en bolus bupivacain på i alt 8 ml. bestående af (4 ml. Bupivacain 2,5mg/ml 4 ml fortyndet med 4 ml. NaCl 4) Denne bolus kan gives med minimum 1 times interval. Alternativ bolus: 4 ml. bupivacain 2,5 mg/ml. Administrationen skal ske i samråd med vagthavende obstetriker.
Opstart og vedligehold med automatisk pumpe:
Den elektroniske epi-pumpe giver automatisk en bolus ved opstart på 10 ml. bupivacain 0,625 mg/ml med sufentanil 0,5 mikrg./ml., herefter giver pumpen denne bolus hvert 40. minut.
Ved smertegennembrud kan der via pumpen gives yderligere bolus på 5 ml. bupivacain 0,625 mg/ml med sufentanil 0,5 mikrg./ml. ved et tryk på pumpens PCA knap. Pumpen har lock-out tid på 10 min. efter bolus.
Manglende/utilstrækkelig effekt af epiduralen:
Anæstesilæge kontaktes mhp at vurdere behov for omlægning. Hvis anæstesilægen efter at have testet epiduralen, vurderer at den er korrekt placeret, kan der forsøges med bolus 8 ml bupivacain 1,25 mg/ml eller 4 ml. bupicavain 2,5 mg/ml. Såfremt den automatiske pumpe netop har givet 10 ml. bolus, anbefales at vente 10-15 min. før der gives yderligere medicin. Ligesom det anbefales at pumpen pauseres, hvis der er < 10 min. næste bolus. Patient og jordemoder skal informeres om, at der er risiko for kraftigere motorisk blokade og patienten muligvis ikke kan være oppegående. Der kontrolleres BT og puls hvert 5. min. de første 30 min.
Generelt
Alternativ: Spinal analgesi til fødende
Indikation: Lindring af fødselssmerter, hvor den fødende er langt i fødslen, samt til motorisk urolige patienter, der ikke kan kooperere til epidural-anlæggelse.
Analgesien forventes at vare maksimalt 2 timer.
Teknik
Lumbal spinal adgang. Der anlægges analgesi med 27G eller 25G atraumatisk nål. Der gives 0,5-1,0 ml Marcain tung 5 mg/ml evt. suppleret med Fentanyl 10-15 mikrogr. Den fødende skal sidde op i 10 min. efterfølgende.
Observation af fødende efter anlæggelse af epidural/spinal analgesi:
Komplikationer:
Det nedsætter ikke frekvensen af PDPH at lade kateteret ligge 24 timer spinalt.
Koffein har ingen effekt på PDPH.
Milde analgetika som paracetamol kan lindre hovedpinen, men fjerner ikke altid behovet for bloodpatch.
Seponering af behandling:
Når barn og placenta er født, kan kateteret fjernes in toto, med jævnt træk, mens patienten krummer ryggen let.
Pumpen fjernes fra kateteret og kateteret proppes umiddelbart efter vaginal fødsel eller efter dosering til anæstesi ved kejsersnit.
For vaginale fødsler: Kateteret kan seponeres efter 2 timer, såfremt uterus er velkontraheret og der ikke er retineret placentavæv eller peritoneal rift. I disse tilfælde skal kateteret forblive isidende, indtil den rette behandling er effektueret. Kateteret seponeres først 2 timer efter endt behandling, eller samtidig med anlæggelse af spinal blokade/saddelblok til anæstesiologisk assistance af behandlingen.
For kejsersnit: Kateteret seponeres, når patienten er klar til udskrivelse fra opvågningsafsnittet.
Kateteret fjernes in toto, med jævnt træk, mens patienten krummer ryggen let.
Der henvises til VIP vejledningen Epidural smertelindring sektion omhandlende seponering af epidural kateter, hvis patienten har fået antikoagulerende medicin.
Sectio til patient med velfungerende fødeepidural:
Epidural er velfungerende, hvis patienten har været smertedækket fra navle og nedefter på begge sider af maven. For at sikre, at de sakrale rødder også skal dækkes, skal bagdelen også have været varm.
Epiduralen sprøjtes op med 18 ml Lidokain 2 % med Adrenalin tilsat 2 ml NatriumBicarbonat 1mmol/ml. Der kan tilsættes 50 mikrg. Fentanyl (1 ml). Der gives 10 + 10 ml og blokaden vil efter 3-4 minutter være tilfredsstillende til kirurgi.
Epidural anæstesi er et godt alternativ til såvel spinal som GA, også ved akut sectio. Men der må tages højde for længere anslagstid.
Det kan være indiceret at køre CTG på barnet under opsprøjtning på operationsgangen. Stillingtagen til dette ved obstetrisk bagvagt.
Definition
Postpartum blødning er blødning på 500 ml eller derover efter vaginal fødsel og 1000 ml ved sectio.1,2,6,12
Primær postpartum blødning ses de første 24 timer efter fødslen.1,2
Sekundær postpartum blødning ses inden for de følgende 6 uger.1,2
Blødningsestimering er unøjagtig og ved blødning over 1000 ml, er der stor fare for underestimering.1
Den gravide patient
Under graviditet øges blodvolumen ca. 50%, primært ved en øgning af plasmavolumen.1 Erythrocytter øges kun 20%, hvilket bevirker en fysiologisk anæmi. Pga. den gravides fysiologisk betingede hypervolæmi, kan den fødende tåle et blodtab på 1000 ml uden nogen nævneværdig påvirkning af blodtryk, hæmatokrit eller hjertefrekvens.1
Samtidig er den gravide pro-trombotisk pga. øget mængde af næsten alle koagulationsfaktorer.8,12,14
Normalt opnås hæmostase efter fødslen ved at uterus kontraheres og derved afklemmer de små blodkar samt ved en lokal aktivering af koagulationssystemet.2
Forekomst
PPH forekommer ved ca. 2% af fødsler i højindkomstlande1, og incidensen er stigende.6,9,11,14
Fremgangsmåde
Det er vigtigt med god og løbende kommunikation mellem obstetriker og anæstesiolog for at holde overblikket over blødningens størrelse og patientens kliniske tilstand.
Ved blødning over 500 ml tilkaldes vagthavende gynækolog (6242/5962).
Ved blødning over 1000 ml tilkaldes anæstesiologisk afdeling (5804/5803) mhp. intrauterin palpation på operationsgangen.
Akut casebestilling i SP efter aftale (obstetriker - alternativt OP).
Tranexamsyre gives hurtigst muligt hvis blødningen overstiger 500 mL (1g kan gentages efter 30 minutter ved fortsat blødning eller for hver 10 blodkomponenter).1,10,13
Transfusionsstrategi ved livstruende blødning , henvises til den tværregionale vejledning Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - transfusionsstrategi.
Kontinuerlig kontrol af koagulationsstatus mhp. hæmostasemonitorering er nødvendig, da en kirurgisk blødning hurtigt kan blive medicinsk pga. forbrug.1,6 Dog skal elektrolytter også kontrolleres, da hyperkaliæmi og hypocalcæmi ofte ses.3,4
Fibrinogen vil oftest være den koagulationsfaktor som først bliver forbrugt.3,12 Lav fibrinogen er associeret med øget blødning ved PPH.14,15
TEG-prøver tages hyppigt i den akutte fase for at målrette blodkomponent-terapien.3
RH blødningsvagten kan altid kontaktes tlf.nr. ###TELEFON###.
Ved præeklampsi gives max. 1 l krystalloid. Blødning over 700 ml erstattes med blod.1,3
Smerter: Obstetriske procedurer er ofte smertefulde, og tilstrækkelig smertelindring kan lette obstetrikerens adgang til det blødende område.
Overlæge Patricia Duch, Anæstesiologisk Afdeling, NOH
Overlæge Karen Andrea Kisling, Anæstesiologisk Afdeling, NOH
Anæstesisygeplejerske Ghita Lemvig, Anæstesiologisk Afdeling, NOH
Anæstesisygeplejerske Pernille Bækgaard, Anæstesiologisk Afdeling, NOH
1. DASAIM 2012: Post partum blødning
DSOG 2017: Post partum blødning - Forebyggelse og håndtering
DASAIM 2019: ANÆSTESI TIL KEJSERSNIT
UpToDate 2020: Postpartum hemorrhage: Medical and minimally invasive management
VIP
Perifere nerveblokader til voksne
Anæstesijournal i SP, udfyldelse af - Instruks
Anæstesi til patienter der ammer
BAS-test ved obstetriske procedurer og indgreb
Faste i forbindelse med anæstesi
Indikation for blodkomponentbehandling hos ikke-blødende patienter
Lejring af operationspatienter, ansvarsforhold og overordnede principper
Neopuff, indstilling, samling og rengøring
Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation
Postoperativ kvalme og opkastning (PONV): Forebyggelse og behandling - voksne og børn
Postoperativ smertebehandling, dagkirurgi
Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne
Præoperativt, - vurdering, prøver og patientinformation inden anæstesi (voksne og børn)
Nationale rekommandationer
RADS 2016: Blødning under antitrombotisk behandling
DASAIM 2014: Vejledning i perioperativ væskebehandling
DASAIM 2013: Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og
DASAIM 2016: Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling
Artikler
2. UpToDate: Overview of postpartum hemorrhage
3. UpTo Date Management of postpartum hemorrhage at vaginal delivery
5. Anesth Analg 2014: The use of postpartum hemorrhage protocols in United States academic obstetric anesthesia units.
6. Acta 2010: Management of post‐partum haemorrhage
7. Elesvier 2009: The Role of the Anesthesiologist in Management of Obstetric Hemorrhage
8. Anesth Analg 2014: Medical Advances in the Treatment of Postpartum Hemorrhage
9. American Journal of Obstrics and Gynecology 2011: Comprehensive maternal hemorrhage protocols improve patient safety and reduce utilization of blood products
10. Acta 2014:Prophylactic tranexamic acid in parturients at low risk for post-partum haemorrhage: systematic review and meta-analysis.
11. Acta 2013: Is general anaesthesia for caesarean section associated with postpartum haemorrhage? Systematic review and meta-analysis.
12. Anaesthesia 2015: Haemostatic management of obstetric haemorrhage
14. Curr Opin Anasthesiol. 2016: Transfusion and coagulation management in major obstetric hemorrhage
15. Br.J Anaesth 2015: Pre-emptive treatment with fibrinogen concentrate for postpartum haemorrhage: randomized controlled trial.
Vejledning til Neopuff™, udgivet af ###NAVN###l Neopuff.pdf