Akutkald og traumemanual NOH

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Akutkald NOH - oversigtskort
Fremgangsmåde - generelt
Hjertestop
Traumekald

MAK - Medicinsk Akutkald
Kirurgisk Akutkald
MAT - Mobilt Akut Team
ØNH-kald
BAT-kald
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At sikre ensrettet og rettidig modtagelse og behandling af livstruede patienter i Akutafdelingen, sv.t. Triageniveau RØD.

Akutkald er Nordsjællands Hospital - Hillerøds organisation for tværfaglig teammodtagelse af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter.

 Formålet er at sikre:

  • Tidlig identifikation af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter.
  • Hurtig initial diagnostik og behandling af den akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patient via umiddelbar tilstedeværelse af relevante kompetencer og en systematisk tilgang til det initiale stabiliserings-, behandlings- og observationsforløb.

Denne vejledning beskriver visitationskriterier, meldeprocedure og den formelle struktur for det tværfaglige teams samarbejde og har til formål at sikre, at alle relevante faggrupper på hospitalet kender deres specifikke opgaver i forbindelse med modtagelse og behandling af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter i AKA i forbindelse med Akutkald.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne VIP omhandler udelukkende Akutkald i Akutafdelingen

Alt klinisk personale med funktion i Akutafdelingen.

Præhospitale samarbejdspartnere, som indgår i det akutte patientforløb, hvor resuscitering kan forekomme.

Vejledningen beskriver faglige og organisatoriske forhold samt procedurer, der gælder i forbindelse med modtagelse og behandling af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter på Nordsjællands Hospital - Hillerød.

Vejledningen gælder alle læger, sygeplejersker, sekretærer, serviceassistenter, radiografer og bioanalytikere m.fl., der via deres funktion involveres i modtagelse og behandling af disse patienter.

Tilbage til top

Definitioner

MAK: Medicinsk Akutkald
KAK: Kirurgisk Akutkald

ØNH: Øre-Næse-Hals kald
MAT: Mobilt Akut Team
BAT: Børne Akut Team

ABCDE-principper; Princip til systematisk vurdering og initial behandling af akut kritisk syge patienter

  • A: Airway = luftvej
  • B: Breathing = vejrtrækning
  • C: Circulation = cirkulation
  • D: Disability = neurologisk funktion inkl. BS
  • E: Exposure/environment = eksponering herunder måling af temperatur og abnorme øvrige fund

Actioncards: For at sikre automatisering af processer og arbejdsgange ved Traumekald, MAK og MAT-kald, er der til alle teamets medlemmer udarbejdet actioncards, der beskriver det enkelte teammedlems foruddefinerede rolle, opgaver og ansvar. Actioncards til Traumekald og MAK findes i lamineret form i holder på væggen ved indgangen til Traumestuen og er vedhæftet som bilag til denne vejledning under punkterne

ALB-læge: Vagthavende anæstesiologisk speciallæge som bemander akutlægebilen (ALB)

AKA: Akutafdelingen (afsnit 0432)

AMK: Akut Medicinsk Koordinationscenter. Region Hovedstadens vagtcentral, hvorfra den præhospitale indsats koordineres

AMK-læge: Vagthavende anæstesiologiske speciallæge på AMK, som har det overordnede ansvar for koordinering af den præhospitale indsats

Funktionsskilte: Ved ankomst til Traumestuen skal alle teammedlemmer påføre sig et skilt med deres rolle i teamet. Disse findes på væggen ved indgangen til Traumestuen. 

Koordinerende sygeplejerske: Sygeplejerske med koordinerende funktion i Akutafdelingen. Modtager bl.a. alle præhospitale meldinger om kørsel A. Vurderer på baggrund af den præhospitale melding og ud fra kaldekriterier indikation for Akutkald 

Opsummering: Når teamleder opsummerer, skal der være ro på stuen, og alle teamets medlemmer har ansvar for at lytte fokuseret.
En opsummering vil typisk indeholde:

  • Kort resume af anamnese og præhospitale interventioner (1. opsummering)
  • Væsentlig komorbiditet (1. opsummering)
  • Aktuelt status: ABCDE-status, tentative diagnoser, iværksatte interventioner og respons
  • Hvad er den videre plan? Nye interventioner (diagnostik, tilsyn, behandling)
  • Klar aftale om det videre behandlingsansvar (før afslutning af kaldet)
  • Invitér meget gerne til inputs fra teamet!

Teamleder: Teamlederens hovedansvar er at lede teamet og bevare det samlede overblik. Som udgangspunkt har teamleder derfor IKKE "hands on".

Tilbage til top

Akutkald NOH  - oversigtskort

###TABEL_1###

 

*TEAMLEDER markeret med rødt (teamleder til andet er aftalt)

Printvejledning til oversigtslommekort i A6.pdf

Lommekort - Akutkald NOH oversigtskort x 4 - A6.docx

Tilbage til top

Fremgangsmåde - generelt

 

Generelt:  Typen af Akutkald afhænger dels af den formodede udløsende årsag til patientens tilstand og dels af om patienten er set af læge og har fået lagt en lægelig plan (AOP foreligger)

 

Følgende Akutkald aktiveres til nyankomne patienter, herunder overflyttere fra Frederikssund (dvs før AOP på NOH Hillerød):

  • Hjertestop, jf. gældende hjertestop-kriterier
  • Traumekald, jf. gældende traume-kriterier
  • Medicinsk Akutkald jf kaldekriterier 
  • Kirurgisk Akutkald  jf kaldekriterier 
  • ØNH-kald
  • ​​​​​​BAT-kald

Ovenstående Akutkald aktiveres således også ved pludselig forværring efter ankomst til patienter i specialeseng (fx LIAM eller kirurgisk modtagelse), hvis patienten endnu ikke er set af læge og der endnu ikke er lavet AOP

Patienterne modtages/flyttes som udgangspunkt på/til Traumestuen.

Særligt for BAT-kald: BAT-kald modtages som udgangspunkt i børneakutmodtagelsen (BAM) med undtagelse af Traumer som modtages på Traumestuen.

 

Følgende Akutkald aktiveres til indlagte patienter som er set af læge og hvor der foreligger en lægelig plan (dvs. efter AOP på NOH Hillerød):

Specialets læge skal altid kaldes

 

Alarmeringsprocedure

Ved indikation for Akutkald aktiveres dette af:

  1. Den koordinerende sygeplejerske efter anmodning fra præhospital læge (ALB eller AMK-læge)
  2. Den koordinerende sygeplejerske på baggrund af den præhospital melding jf nedenstående kaldekriterier. I tvivlstilfæde konfereres med Akut BV-alfa (dect 7475)​​​​​​​​
  3. Modtagende sygeplejerske eller læge efter initial vurdering. Den koordinerende sygeplejerske (dect ###TELEFON###) orienteres.

Akutkald aktiveres på ###TELEFON###.

Akutteamets medlemmer tilkaldes via Informationen (fælleskald) til fremmøde på Traumestuen i AKA med mindre anden lokalitet rekvireres i meldingen.

 

Kriterier for Akutkald 

Hjertestop: Jf. gældende hjertestop-kriterier

Traumekald NOH traumemanual_final.pdf, MAT  Mobilt Akut Team, organisering og tilkald af og BAT Børne Akut Team - BAT (NOH, Hillerød) 

MAK, KAK og ØNH-kald: 

Aktiveres på baggrund af nedenstående kaldekriterier, som altid skal være baseret på de senest målte vitalparametre/observationer - præhospitalt efter iværksat initialbehandling eller inhospitalt. Tilstedeværelse af blot ét kriterium er nok til at udløse Akutkald. 

Typen af Akutkald afhænger af den formodede udløsende årsag til patientens tilstand.

Kriterierne kan afviges efter konference med Akut BV-alfa (dect 7475) eller modtagende læge efter konkret individuel vurdering. 

Ved mistanke om aortaaneurisme se desuden:  Håndtering af patienter med mistænkt/verificeret rumperet aortaaneurisme (rAAA)/aortadissektion, NOH

###TABEL_2###

 

Fysiske forhold

Traumestuen i AKA er mest rummelig og udstyret til resuscitation, hvorfor dette behandlingsrum primært anvendes ved Akutkald.

Dog kan gennemførelse af Akutkald foregå på alle behandlingspladser i AKA, hvor relevant udstyr hentes af Akutafdelingens personale. Tillader patientens tilstand flytning til Traumestuen, skal dette prioriteres.

 

Behandlingsprincipper

Den initiale vurdering og behandling følger ABCDE-principperne.

Den primære gennemgang har fokus på identifikation og behandling af umiddelbart livstruende tilstande (fx luftvejsobstruktion, trykpneumothorax, svært hypoxisk respiratorisk svigt etc.). Som udgangspunkt skal en primær gennemgang kunne gennemføres indenfor få minutter.

Så længe patienten vurderes ustabil foretages løbende reevaluering efter ABCDE-princippet.

Når patienten er initialt vurderet og stabiliseret følger en mere omfattende sekundær top-til-tå gennemgang. Dette evt. først efter afslutning af Akutkaldet.

 

”Færdselsregler” ved Akutkald

  • Der er som udgangspunkt kun adgang for akutteamets medlemmer, tilkaldte personaler og pårørende.
  • Teamleder afgør, om eventuelle observatører kan deltage.
  • Alle medlemmer af teamet skal bære identifikation med angivelse af funktion (funktionsskilte).
  • Alle teammedlemmer skal på forhånd være bekendte med egne og øvrige teammedlemmers opgaver i henhold til actioncards.
  • Det er vigtigt med ro på stuen, og unødvendig tale bør ikke finde sted.

 

Teamleders rolle

Før patientens ankomst på stuen er det teamleders opgave at sikre, at alle teammedlemmer er til stede.

Teamleder briefer teamet om meldingen ud fra oplysninger i PPJ gerne suppleret af den koordinerende sygeplejerske, som har modtaget meldingen fra det præhospitale personale.
Briefingen vil typisk indeholde oplysninger om:

  • Hvad har vi fået meldt? (fx 75-årig mand med nedsat bevidsthedsniveau og vejrtrækningbesvær)
  • Seneste vitalparametre/status jf. PPJ
  • Hvad forventer vi? (fx svært B-problem, KOL i exa)
  • Hvad skal/kan vi forberede? (fx medicin, væske, intubationsudstyr, bestilling af blodprøver/undersøgelser)
  • Er de rette kompetencer tilstede?

Når patienten er ankommet, er teamleders primære opgave at skabe sig overblik over sygehistorien, primærgennemgang, løbende revurderinger og historiske oplysninger samt løbende at opsummere status og plan højt og tydeligt for teamet.


Teamleder er ansvarlig for, at umiddelbart livreddende tiltag iværksættes. I samråd med teamets øvrige læger planlægges videre diagnostik og behandling og opgaver uddelegeres. 

Ved kaldets afslutning har teamleder ansvar for, at det videre behandlingsansvar aftales og overdrages.

I de sjældne tilfælde, hvor teamleder er nødt til at have hands-on (fx intubation), overdrager teamleder midlertidigt teamlederansvaret til en af teamets øvrige læger.

Teamlederen er ansvarlig for, at personale der kan frigives, hurtigst muligt bliver det.

 

Teamfunktion og kommunikation

Alle spørgsmål og initiativer, ud over hvad der er beskrevet i actioncards for den normale procedure, koordineres af teamleder.

Beskeder og ordinationer skal gives klart og tydeligt til en konkret person, og tilbagemeldinger skal efterfølgende gives til teamleder (”closed-loop” kommunikation).

Udfør alle dine opgaver jf. actioncard. Når en opgave er udført, sig da højt til teamleder fx ”A-punktur taget” eller ”primær gennemgang udført, der er følgende positive fund …”. Teamleder kvitterer efterfølgende enten ved at gentage informationen eller ved at sige fx ”modtaget”.

Teamlederen opsummerer jævnligt. Der opsummeres altid efter primær og sekundære gennemgang og herudover ved behov typisk hvert 5.-10. minut. Når teamleder opsummerer, skal der være ro på stuen, og alle teamets medlemmer har ansvar for at lytte fokuseret.
En opsummering vil typisk indeholde:

  • Kort resumé af anamnese og præhospitale interventioner (1. opsummering)
  • Væsentlig komorbiditet (1. opsummering)
  • Aktuel status: ABCDE-status, tentative diagnoser, iværksatte interventioner og respons
  • Hvad er den videre plan? Nye interventioner (diagnostik, tilsyn, behandling)
  • Klar aftale om det videre behandlingsansvar (før afslutning af kaldet)
  • Invitér meget gerne til inputs fra teamet!

 

Afslutning af Akutkald, overdragelse af behandlingsansvar og dokumentation

Når patienten er initialt stabiliseret kan Akutkaldet afsluttes. Denne beslutning træffes af teamleder. I samarbejde med teamets øvrige læger lægges plan for den videre udredning/behandling. Før kaldet afsluttes, skal det desuden være aftalt hvilket speciale og hvilken af de tilstedeværende læger, der overtager det videre behandlingsansvar.  

Teamleder har visitationsret til alle afdelinger inkl. Intermediær Afsnit (IMA) og Intensiv Afsnit (ITA). Ved tvivlsspørgsmål omkring visitation og visitationsretningslinjer kan Akut BV-alfa (dect 7475) evt. konsulteres.

Teamets læger har ansvar for korrekt og fyldestgørende dokumentation. Se evt. supplerende under de enkelte Akutkald

Al medicin og væske givet under Akutkald skal være dokumenteret korrekt ved kaldets afslutning. Medicin og væske som findes i Traume-dok'ens one step meds liste, dokumenteres af sekretæren. Al øvrig medicin og væske skal ordineres af læge og efterfølgende dispenseres og administreres af akutsygeplejerske i MDA.

Tilbage til top

Hjertestop

Traumekald

Traumemanual

MAK - Medicinsk Akutkald

Kirurgisk Akutkald

MAT - Mobilt Akut Team

ØNH-kald

BAT-kald

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag