At pårørende under nødvendig hensyntagen til patientbehandlingen inddrages i overensstemmelse med patientens behov og ønsker.
At pårørende via informationer om patienten kan bidrage til den aktuelle undersøgelse og behandling.
At de pårørendes tilstedeværelse kan have beroligende effekt på patienten.
Personale involveret i akutte situationer i Akutafdelingen.
Alle pårørende tilknyttet akutte situationer.
Pårørende defineres som nærtstående familiemedlemmer som ægtefælle/samboende, forældre og- eller søskende.
Akutsygeplejersken tilbyder, i samarbejde med det team der er til stede i behandlingsområdet, de pårørende at være til stede under modtagelsen og behandlingen af patienten, såfremt patienten er indforstået med dette.
Akutsygeplejersken sikre, at alle i teamet er informeret om, at der er pårørende til stede i behandlingsområdet.
Er patienten vågen, bestemmer patienten selv, hvem der evt. skal være til stede i behandlingsområdet. Er patienten derimod intuberet eller på anden måde ude i stand til at tage stilling til ovenstående, er det akutsygepejersken som, i samarbejde med teamet, tager stilling til evt. tilstedeværelse af pårørende.
Hvis patienten er blottet i forbindelse med undersøgelse/behandling bør de pårørende forlade behandlingsområdet, således at patientens/pårørendes blufærdighed ikke overskrides.
Som hovedregel er der kun 1-2 pårørende tilstede i behandlingsområdet, men i akutte situationer som involverer børn tilrådes 2 (eksempelvis mor og far).
Akutsygeplejersken vil altid følge de pårørende og vurdere behovene hos patienten, og dermed sikre opfølgning og indtryk.
Personaleforhold og komplekse situationer, herunder manglende ressourcer, kan umuliggøre tilstedeværelsen af pårørende i behandlingsområdet.
Pårørende henstilles til at udvise hensyn og respekt for øvrige patienters diskretionsbehov under deres ophold i behandlingsområde.
Afdelingsledelsen har overordnet ansvar for at indholdet af vejledningen følges.