Visitation af Patienter <18 år i Akutmodtagelsen - gældende for Herlev matriklen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

At sikre ensartet og korrekt visitation af  børn og unge < 18 år i Akutmodtagelsen på Herlev matriklen.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen beskriver visitation af patienter < 18 år med akutte tilstande i Akutmodtagelsen på Herlev matriklen, håndtering af patienter < 18 år, der triageres til rødt procesforløb, henvisning til Børne- og ungemodtagelsen samt dokumentation af forløb i Akutmodtagelsen på Herlev matriklen.

Vejledningen anvendes af sundhedsfagligt personale involveret i visitation, triagering, pleje og behandling af akut henviste patienter < 18 år på Herlev matriklen.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

RØDT Alarm forløb: Patient med øjeblikkeligt behandlingsbehov af livreddende karakter, fx alvorlige trafikuheld, ulykker, respirations- og hjertestop. Vil ofte være meldt som alarmpatient.

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Patienter < 18 år triageres efter DEPT manualen

  • Patienter < 18 år, der altid skal triageres i Akutmodtagelsen:
     
    • Skader på arme, ben og ryg.
    • Stumpe traumer mod hoved og thorax
  • Patienter < 18 år med Stumpe abdominaltraumer ses i Børne- og ungemodtagelsen, med mindre der er tale om et traumekald, som i stedet håndteres i Akutmodtagelsen.
    • Læge fra Afdeling for mave-, tarm- og leversygdomme (D) eller fra Afdeling for urinvejssygdomme (H) tilkaldes umiddelbart til Børnemodtagelsen mhp. tilsyn
  • Patienter < 18 år, der ikke skal triageres i Akutmodtagelsen:
    • Alle 112-kørsler undtaget hjertestop, dårlige nyfødte børn og traumekald
    • Alle lægehenviste med medicinske tilstande (triageres i Børne og ungemodtagelser).
    • 1813-henviste patienter under 12 år til behandlerspor-sygdom.
    • Patienter < 18 år henvist til vurderingsspor, eller som kommer som selvhenvendere, skal til Børne- og ungemodtagelsen

Triagering:

I triagen skal der måles tre parametre på patienter < 18 år: saturation (SAT), respirationsfrekvens (RF) og puls. Cirkulation kan evt. vurderes ved vurdering af kapillærrespons på sternum.

Ved mistanke om commotio cerebri skal der udover ovennævnte måles blodtryk.

 Undtaget for måling af vitalparametre er patienter < 18 år triageret blå.

Triageringen af patienter < 18 år foregår som følgende:

  1. Identificér kontaktårsag
  2. Mål vitalparametre, dokumenteres i Sundhedsplatformen (SP)
  3. Bed sekretæren om at registrere patienten i SP
  4. Meld patienten til enten Børnemodtagelsen (ansvarshavende sygeplejerske, DECT 89969) eller koordinerende sygeplejerske i Skadeteamet (DECT 82024)

Alle patienter < 18 år skal meldes til ansvarshavende sygeplejerske i Børnemodtagelsen ( DECT 89969) – hvis ikke der svares, kan der ringes til Børnemodtagelsens Akuttelefon ( DECT 80373).

Hvilke patienter < 18 år skal henvises til Børnemodtagelsen?

Som nævnt oven for samt

  • Alle patienter < 18 år indenfor specialerne hjertesygdomme (S), mave-, tarm- og leversygdomme (D), urinvejssygdomme (H), hjerne- og nervesygdomme (N) og medicinske sygdomme (O)
  • Patienter < 18 år, der har slugt fremmedlegemer

Patienter < 18 år med hjertestop

  • Ring 2222 og sig, hvem du er, hvor du ringer fra og meld hjertestop hos barnet < 18 år. Angiv alder og vægt hvis muligt
  • Ring til pædiatrisk forvagt (DECT: 89965) og sig: ”Barn med hjertestop i Skadeteamet”

Patienter < 18 år med traume

  • Tryk på knappen "traumekald"
  • Ring til pædiatrisk forvagt (tlf: 89965) og meld: Barn på traumestuen samt alder og traumemekanisme

Dokumentation

  • Alt dokumenteres i SP

Tilbage til top


 

Ansvar og organisering

Områdeledelsen har ansvaret for, at personalet er bekendt med indholdet i instruksen.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og efterleve gældende vejledning.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Bilag