Venesampling, generelt - Herlev matriklen

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Indikation

Udførelse af blodprøvetagning mhp. lokalisation af tumor ved mistanke om hormonproducerende tumor i hypofysen.

Henvisningsretningslinjer

Undersøgelsen udføres kun på Herlev Matriklen på Herlev og Gentofte Hospital.

Undersøgelsen foretages kun som planlagt undersøgelse og efter konferering af indikation med ansvarlig overlæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme, for hypofysens vedkommende aktuelt overlæge ###NAVN###. Der tages derefter kontakt til overlæge ###NAVN###n (mail: ###EMAIL###) mhp. at få fastlagt dato, hvor både denne, laborant og med. afd. læger kan deltage i undersøgelsen. Derefter sendes Best/ord via SP.

Rekvirerende afdeling skal sørge for, at henvisningen til den billeddiagnostiske intervention – udover indikation, relevant anamnese m.m. - indeholder oplysning om stillingtagen til patientens blødningsrisiko, ordination af evt. regulering af antitrombotisk behandling samt indhentet særskilt informeret samtykke jf:

  1. Samtykke og Sikker Invasiv Radiologi
  2. Niveau for blødningsrisiko ved billeddiagnostisk intervention for patienter i antitrombotisk behandling.pdf 
  3. Koagulationstal ved billeddiagnostisk intervention, forholdsregler vedr.

Herudover skal relevante telefonnumre fremgå af henvisningen, således at aftale med laborant tilknyttet Afdeling for Medicinske Sygdomme, samt evt. speciallæger fra Afdeling for Medicinske Sygdomme kan ringes op mhp deltagelse ved venesampling på dagen.

Kontraindikationer

Kontraststof allergi: Iodholdigt kontraststof, forholdsregler ved intravaskulær indgift

Manifest hjerteinsufficiens

Blødningsrisiko

Kvinder i den fertile alder (graviditet skal være udelukket).

Patientforberedelse

Patienten skal være indlagt, have drop og være velhydreret.

Faste 4 timer og tørste 2 timer inden undersøgelsen.

Ved stor hårrigdom i lysken barberes begge ingvina dagen før undersøgelsen.

Blodprøver

eGFR skal kontrolleres i henhold til Iodholdigt kontraststof, forholdsregler ved intravaskulær indgift

Koagulationstal er obligatoriske før venesampling. For alle patienter skal der foreligge

  • INR
  • Trombocytter

Generelt må koagulationstal for ovennævnte patientgrupper med forventet stabil hæmostase være max. 7 dage gamle. Er patienten i antikoagulationsbehandling eller har påvirket hæmostase skal blodprøverne være taget indenfor 24 timer før udførelse af proceduren.

Grænseværdier

Grænseværdier for INR og trombocytter er afhængig af om patient er i antikoagulationsbehandling eller ej. Retningslinier for grænseværdier og forholdsregler ved nedsat koagulationsevne fremgår af disse flowdiagrammer:

Grænseværdi for APTT er ≤ 55 sek ved kendt behandling med Heparin.

Niveau for blødningsrisiko ved billediagnostisk intervention

Vurdering af blødningsrisikoen ved indgreb under antitrombotisk behandling kræver kendskab til både den basale blødningsrisiko ved indgrebet og den ændring i blødningsrisikoen, som forskellige antitrombotiske midler kan medføre.
Som vejledende supplement til vurdering af behov for regulering af antitrombotisk behandling hos patienter, der skal til billeddiagnostisk intervention:

  • Venesampling er klassificeret som høj blødningsrisiko.

Præmedicin

Patienten skal være forbehandlet med angstdæmpende/let sederende præparat på stamafdelingen 1 time før undersøgelsen. Dette skal dokumenteres i journalen.

Følgende præparat foreslås:

  • Tbl. Triazolam 0,25 mg p.o. (Svækkede/ældre patienter 0,125 mg.) gives af stamafdelingen 1 time før undersøgelsen og dokumenteres i journalen.

Alternativer er:

  • Tbl. Lorazepam (Temesta) 1 mg. (Svækkede/ældre patienter ½ dosis, 0,5 mg.) eller evt.
  • Tbl. Oxazepam 15 mg.p.o. (Svækkede/ældre patienter ½ dosis, 7,5 mg.)

Hvis det ønskes kan EMLA creme påføres svarende til lyskepulsen.

Udførelse af undersøgelsen

Patienten ligger på et røntgenleje mens undersøgelsen foregår. Undersøgelsen forgår i sterilt miljø.

Efter lokalanæstesi i lysken indføres et kateter i vena femoralis på både højre og venstre side.  I løbet af undersøgelsen gives 3.000 IE heparin iv., som trombose-profylakse. Når katetrene er placeret korrekt, dokumenteres stedet ved lagring af billede, og blodprøve opsamles. Ved venesampling i sinus petrosus inferior foretages stimulering af hypofysen ved speciallæge fra Afdeling for Medicinske Sygdomme i forbindelse med blodprøvetagningen. Katetrene omplaceres flere gange i løbet af den samlede undersøgelse. Efter undersøgelsen fjernes katetrene, og punkturstederne komprimeres i 10 minutter.

Patienten skal forvente at det samlede ophold på Afdeling for Røntgen og Skanning varer 2-4 timer.

Ubehag for patienten

Der kan være let ubehag i forbindelse med lokalbedøvelsen. Kontrastinjektionen giver kortvarig varmefornemmelse i bækkenet. Ved sinus petrosus inferior venesampling vil der forekomme  ”flushing”-symptomer i forbindelse med den hormonelle stimulation.

Punkturstedet kan være ømt i flere dage efter undersøgelsen

Efterbehandling

Patienten har TL i rygleje i 4 timer, herefter let sengeleje i 4 timer. God hydrering anbefales. Patienten må spise og drikke efter undersøgelsen, dog skal væskeindtagelse foregå ved hjælp af kop med sugerør eller drop.

Ambulante patienter kan som regel tage hjem efter 8 timer forudgået af kontrol af punktursted og perifere pulse.

Punkturstedet skal observeres for udvikling af hæmatom eller blødning, tæt observation den første ½ time. Ved blødning skal der komprimeres umiddelbart medialt for arterien oven for punkturstedet, evt. kan ultralyd anvendes til identifikation af venen.

Ved tegn på cirkulationsforstyrrelser i underekstremiteterne skal der tages akut kontakt til karkirurg. Afdeling for Røntgen og Skanning skal tilkaldes ved komplikationer.

Komplikationer

Der kan hos ca. 1 % ses komplikationer som følge af venepunkturen. Enten som behandlingskrævende hæmatom, eller venetrombe.

Kontraststofreaktion kan ses hos 1-2 %

Stråledosis

Ca. 5(-10) mSv

Svarer til få års naturlig baggrundsstråling.

Lav livstidsrisiko for udvikling af cancer 1:3000

Patientinformation

Patienthåndbogen, Sundhed.dk: Røntgenstråler og Risici

 

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag