Læger, i Afdeling for Urinvejssygdomme Herlev og Gentofte Hospital.
At sikre optimalt patientforløb og ensartet behandling på korrekt indikation.
Urachus er en 3-10 cm lang kanal som forbinder allantois til blæren i det tidlige fosterliv.
Urachus lumen oblitereres på 5. måned og urachus reduceres til et fibromuskulært ligament fra blæretoppen til umbilicus: median umbilikal ligament.
Mikroskopiske urachusrester blev fundet i 32% af en serie af 122 obduktioner af voksne patienter (alder 38 til 91).1
Incidensen af urachus adenokarcinom er estimeret til 0,18 per 100000/år dvs. 0,1 til 0,3% af alle blæreneoplasier.2
Forskellige urachus anomalier
Manglende obliteration af urachus kanalen kan medføre følgende anomalier:
A. Komplet persisterende urachus: Fri kommunikation mellem blæren og umbilicus. Kan diagnoticeres ved fødslen med hypertrofisk navlestreng. Hos ældre børn/voksne er symptomer sivning fra umbilicus eller recidiverende UVI.
B. Partiel persisterende urachus kanal ved blæren, kan endoskopisk ligne en divertikel.
C. Urachus cyste: partiel persisterende urachus kanal med obliteration af både den vesikale og den umbilikale del.
D. Partiel persisterende urachus kanal ved umbilicus.
Malignitetspotentiale af urachus anomalier
”Number needed to treat” hos børn med urachus anomalier for at forbygge 1 adenokarcinom hos voksne er på 5721.3
Risikofaktorerne for malignitetspotentiale hos voksne patienter:
Alder over 55
Forkalkning ved CT
Proces på over 4 cm
Hæmaturi på diagnosetidspunktet.4,5
Indikation for behandling
Risikofaktorerne for malignitetspotentiale bør tages i betragtning hos voksne patienter med urachus anomalier.
Hvis ingen af disse risikofaktorer er til stede, og hvis patienten er asymptomatisk, er der ikke indikation for kirurgi eller kontrol.
Patienter med følgende symptomer kan tilbydes kirurgi:
Sivning fra umbilicus
Recidiverende UVI uden anden oplagt årsag
Recidiverende paraumbilikal abces
Irritative LUTS
Makroskopisk hæmaturi
Smerter
Kirurgisk behandling
1. Schubert GE, Pavkovic MB, Bethke-Bedürftig BA. Tubular urachal remnants in adult bladders. J Urol. 1982;127(1):40-2.
2. Pinthus JH, Haddad R, Trachtenberg J, Holowaty E, Bowler J, Herzenberg AM, Jewett M, Fleshner NE., Population based survival data on urachal tumors. J Urol. 2006; 175(6):2042-7
3. Gleason, J., Bowlin, P., Bagli, D., Lorenzo, A., Hassouna, T., Koyle, M., & Farhat, W., A Comprehensive Review of Pediatric Urachal Anomalies and Predictive Analysis for Adult Urachal Adenocarcinoma. J Urol. 2015; 193(2): 632-636.
4. Ashley RA, Inman BA, Routh JC, Rohlinger AL, Husmann DA, Kramer SA., Urachal anomalies: a longitudinal study of urachal remnants in children and adults. J Urol. 2007 Oct;178(4 Pt 2):1615-8.
5. Ashley RA, Inman BA, Sebo TJ, Leibovich BC, Blute ML, Kwon ED, Zincke H., Urachal carcinoma: clinicopathologic features and long-term outcomes of an aggressive malignancy. Cancer. 2006 Aug 15;107(4):712-20.
6. Meeks JJ, Herr HW, Bernstein M, Al-Ahmadie HA, Dalbagni G. Preoperative accuracy of diagnostic evaluation of the urachal mass. J Urol. 2013 Apr;189(4):1260-2.
7. Mylonas KS, O Malley P, Ziogas IA, El-Kabab L, Nasioudis D., Malignant urachal neoplasms: A population-based study and systematic review of literature. Urol Oncol. 2017 Jan; 35(1):33.e11-33.e19.