Tumor testis, udredning, behandling og henvisning til Rigshospitalet

Formål
Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At informere læger og sygeplejersker om afdelingens principper for udredning, behandling og videre henvisning af tumor testis og således sikre ensartede, optimerede patientforløb.

Tilbage til top

Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe

Medarbejder i Afdeling for Urinvejssygdomme.

Patienter der skal udredes for tumor testis.

Tilbage til top

Definitioner

Cancer testis obs pro DZ 03.1 T, Cancer testis DC 62.1  (carcinoma in Situ Testis DD07.6 T)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Symptomer

Uøm hævet, hård testis, kan ofte fejltolkes som epididymitis, hvorfor alle med epididymitis bør henvises til kontrol 4 uger efter antibiotisk behandling hos egen læge.

Undersøgelser ved forundersøgelse

Obligate:       

  • Klinisk undersøgelse,  inkl. palpation af mammae (gynæcomasti)
  • Ultralydsscanning af testis (Størrelsesmål på kontralaterale testikel såvel som evt. fund af mikrolithiasis skal altid noteres. Størrelsesmål vil fremover indgå i DaTeCa-databasen som kvalitetsmål)
  • Blodprøver: Hgb, væsketal, Alfa-1-føtoprotein (AFP) (T½=7 dg), HCG (T½ 3 dg), LDH

Hvis AFP og HCG er forhøjet, er diagnosen germinalcelle tumor (non-seminom) mest sandsynlig, og ved svært forhøjede værdier er hurtig behandling afgørende.

 

Differential diagnoser.

Hydrocele, epididymitis, torsio testis, spermatocele.

Information.

Hvis diagnosen er sandsynlig, informeres patienten om, at der kan være tale om cancer, og at der en meget god prognose ved behandling. Der informeres om, at patienten skal indlægges til operation på testis med inguinal adgang, og at der tages frysesnit. I tilfælde af malignitet fjernes testis og der tages evt. kontralateral biopsi (se særskilt afsnit om kontralateral biopsi). Hvis der er tale om oplagt suspekt tumor, kan man aftale at hele testiklen sendes til frys.

Pt. informeres yderligere om, at den videre behandling efterfølgende vil foregå på RH i tilfælde af kræft. Der udleveres Patientinformation Fjernelse af testikel

Sæddeponering

Patienten skal tilbydes Sæddeponering (ZZ4243). Hvis dette ønskes henvises til Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Der udleveres patientinformation "Sæddeponering før operation", samt sendes "Henvisning til RH, "Afdeling for vækst og Reproduktion, Andrologi og Pæd. Endokrinologi” via best/ord. Skabelon i henvisningen skal ikke benyttes. Der kan blot skrives "sæddeponering forud for operation for tumor testes - dato".  Patienten ringer selv derind og bestiller tid på tlf. ###TELEFON###. Operationsdato skal koordineres i forhold til dette. Der tilstræbes om muligt to sæddeponeringer inden operation. Ved fund af azoospermi skal overvejes OnkoTESE.OnkoTESE- Afdeling for Urinvejssygdomme

Operationsoplæg

Der skrives operationsoplæg til journalen, og der oprettes en case til Exploration af testis (KFA00) under diagnosen DZ 03.1, via smart-sæt "uro amb case tumor testis". Operationsplanlægningen kontaktes på ###TELEFON### mhp. operationsdato. Operationen foretages som en prioriteret operation, dvs. indenfor 5 dage.

Blodprøvesvar skal ses præoperativt af operatør. I tilfælde af forhøjet tumormarkører (HCG, AFP og LDH) bestilles nye tumormarkører 7 dage postoperativt. Patienten modtager brev om dette.

Testisprotese.

Patient informeres præoperativt om mulighed for protese på et senere tidspunkt, hvis det ønskes. Protesen sættes ikke ind umiddelbart pga. øget risiko for komplikationer postoperativt samt ved evt behov for adjuverende behandling. Oftest er ønsket, på sigt, lille.

Operation.

Operationen foretages med inguinal adgang. Der påsættes blød tang på funniklen, hvorefter der tages væv fra det suspekte område til frysemikroskopi. Bekræftes diagnosen foretages radikal orkiektomi ved deling af funniklen ved anulus inguinalis profundus. Dernæst tages evt. biopsi fra den kontralaterale testis igennem skrotal adgang (med rene instrumenter) for at undersøge for germ cell neoplasia in situ (GCNIS)

Kontralateral testisbiopi

Hvis påvist malignitet ved frysemikroskopi skal der foretages kontralateral testisbiopsi:

  • Hos alle mænd under 40 år
  • Samt hos alle mænd (også dem over 40 år) hvor der er påvist mikrolithiasis testis i kontralaterale testikel

Dvs. mænd over 40 år uden mikrolithiasis i kontralaterale testikel, skal IKKE have taget kontralateral biopsi.

På operationsstuen

I tilfælde af testis cancer

Evt. akut overflyttelse.

Hvis præoperativt HCG >5000  eller alfa- føtoprotein >1000

eller

ved metastatisk sygdom udenfor regionale lymfeknuder (retroperitoneum) på CT, kontaktes Onkologisk Klinik, Rigshospitalet ###TELEFON###. Dette mhp. om der skal gives præoperativ kemoterapi.

 

Videre forløb her.

Sekretær EF;

  • Bestiller blodprøver (tumormarkør indenfor 7 dage postoperativt), hvis de var forhøjet præoperativt
  • Kontrol af / bestiller Ct-skanning af abdomen og thorax (indenfor 7 dage postoperativt)
  • Kontrol af / søger for, at der er sendt henvisning til Afdeling for Kræftbehandling, RH (indenfor 7 dage postoperativt)
  • Brev til patienten om tid til evt. blodprøver

 

Efterkontrol

Finder sted på Afdeling for kræftbehandling, RH – kun ved kirurgiske komplikationer ses patienten igen.

Specielle forhold

Hvis det peroperative frys viser uventet fund, skal der konfereres med vagthavende onkolog, Rigshospitalet (Tlf. ###TELEFON###) angående behandlings/operations strategi.

Typisk drejer det sig om fund af testikulære stromale tumorer (Leydig celle, Sertoli celle, Granulosa celle). Dette er oftest benigne tumorer, som dog i enkelte tilfælde kan være maligne. Maligne tumorer behandles med orkiektomi, mens benigne tumorer kan behandles med testesbevarende kirurgi (FULD resektion af tumor). Patienter, der får fjernet benigne tumorer, skal efterfølgende henvises til kontrol forløb på Center for Vækst og Reproduktion.

Testikulært lymfom:

Finder man lymfom ved frysesvar anbefales orkiektomi af den afficerede testikel, da efterfølgende kemoterapi virker dårligt i testes grundet blod-testis barrieren. Der skal IKKE udføres kontralateral biopsi obs. GCNIS. Postoperativt skal patienten henvises til Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet. Her vil de modtage systemisk behandling samt strålebehandling af kontralaterale testis. 

”Testicular Adrenal Rest Tumours” (TART):

Voksne mænd med adrenogenitalt syndrom (AGS), er en sjælden patientgruppe, som meget ofte har store testistumorer. De er oftest bilaterale og beliggende i mediastinum testis. Knuderne kaldes i international litteratur ”Testicular Adrenal Rest Tumours” (TART) og repræsenter formentlig hyperplastisk binyrelignende væv. Disse knuder/tumorer skal ikke behandles med orkiektomi, men intensivering af den medicinske substitutionsterapi af deres binyreinsufficiens. I tvivlstilfælde foretages altid frysemikroskopi inden evt. orkiektomi.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med vejledningen
  • Prostatateamet er ansvarlig for, at vejledningen revideres mindst hver 3. år
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for et følge vejledningen

 Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag