At vejlede i undersøgelse, diagnostik og behandling af phimosis eller forhudsforsnævring hos drenge og voksne.
Læge og plejepersonale på Afdeling for Urinvejssygdomme og børneafdelingen, Herlev Hospital
Phimosis ( N47.9) er forhudsforsnævring
Agglutinatio præputii (N47.9A) er tilklæbning af præputium til glans
Frenulum breve (N47.9B) er kort stramt bånd på undersiden af glans
Præputium er forhuden
Fysiologisk non-retraktilt præputium: En normaltilstand hos drenge ofte uden andre symptomer end at præputiet ikke kan retraheres, (96% ved fødslen, 10% ved 3 år, 8% ved 7 år, 1 % hos voksne) er ofte agglutineret til glans. Huden er helt normal, der er et snævert område, men ingen fibrøs ring, og ved retraktionsforsøg ses en foldet ”blomstlignende” præputialåbning. Tilstanden retter sig gerne i puberteten, og giver ikke indikation for operation eller steroidbehandling.
Egentlig phimosis: Præputiet kan ikke retraheres på grund af en fibrøs forsnævring af præputialåbningen. Der kan være ledsagende vandladningsbesvær og balanopostitis. Ved balanopostitis kan ”ballontisning” forsøges. Balanopostitis scleroticus ( balanitis xerotica obliterans / lichen sclerosus et atrophicus )er en langsomt progredierende inflamation, som medfører skrumpning af præputium. Hos børn kan forandringerne være meget diskrete/usynlige; mistanken opstår ved hvidlig "netmelontegning" på præputium og nyopstået eller fremadskridende phimosis. Steroidcreme virker dårligt, og der er øget risiko for re-stenosering efter forhudsbevarende præputialplastik, hvorfor circiumcisio kan være indiceret. Der er samtidig øget risiko for meatus stenose.
Behandlingsindikation:Behandlingsindikation foreligger ved phimosis med generende symptomer (recidiverende infektion, smerter ved vandladning eller erektion). Risiko for komplikationer efter operation er ca. 10-15 %. Det kan være i form af blødning, infektion, vandladningsproblemer eller ikke tilfredsstillende kosmetisk resultat.
Steroidbehandling: Anvendes som førstevalgsbehandling til den egentlige phimosistilstand med fibrøs ring hos drenge og unge mænd. Der er primær behandlingsgevindst hos 75 %, og blivende effekt hos 66 %. Hjælper ikke på agglutination eller ved cicatrielle forandringer. Forældrene instrueres i at påsmøre betametazone creme 0,05 %1-2 gange dagligt i 4 - 8 uger akkurat på det snævre fibrøse sted (undgå glans når huden retraheres). Ved utilstrækkelig effekt og fortsat generende symptomer tilbydes operation.
Forhudsbevarende operation (KGU80A):
Anbefales enten som
Efterbehandling ved forhudsbevarende operation; Patienten / Forældrene instrueres i at forhuden skal retraheres ved hver vandladning. således at meatus blottes, og 1-2 gange dagligt skal forhuden retraheres fuldstændig, med henblik på hygiejne og modvirke recidiv. ( Husk af repronere forhuden igen) Kan påbegyndes så snart ømheden har foretaget sig, og med fordel gøres i forbindelse med badning.
Circumcisio (KKGH10)
Resektion af indre blad ½ cm fra corona kan udføres ved svære hudforandringer og mistanke om phimosis scleroticans atroficus eller ved patientprefence pga frygt for restenosering. Igen tilpasses skrå suturlinje.
Rituel circumcisio udføres ikke på Afdeling for Urinvejssygdomme. Henvises til praktiserende kirurgisk speciallæge.
Nogle få patienter, hvor glans aldrig har været blottet, kan opleve en smertefuld (dysæstesi ligende) hypersensibilitet svarende til glans, når glans blottes. Kan vare i uger til måneder.
Desagglutinatio præputia (KGV10) foretages stumpt og omhyggeligt ved alle phimosisoperationer.
Frenulum breve. Kort, stramt og eventuelt bredt bånd på undersiden af glans og præputium, som kipper glans ventralt. Kan give smerter og bristninger under erektion og seksuel aktivitet.
Frenulum plastik (kGH80B) Incision på tværs og sutur pålangs. Alle operationer hos børn foretages i universel anæstesi. Til præputialkirurgi anvendes resorberbarsutur, Vikryl Rapid 4-0.
Phimosis hos voksne
Operation udføres efter tilsvarende retningslinjer, og kan ofte foretages i penisblok i Afdeling for Urinvejssygdomme.
Patientinformation
Udleveres ved diagnosen. I børne ambulatoriet findes patientvejledning om steroidcreme behandling og om operation. Se bilag
Der er sædvanligvis ikke grund til efterkontrol.
Phimosis (børn), fremstilling til - information fra urologisk afdeling
Phimosis (børn), fremstilling til - Information fra børneafdelingen
Steroidcreme - information fra børneafdelingen