Magnetic Black Star ureter stent ("magnet jj-kateter"),Anlæggelse og fjernelse af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At informere læger og sygeplejersker på Afdeling for Urinvejssygdomme om principper for anlæggelse og fjernelse af Magnetic Black Star ureter stent (”magnet JJ-kateter”)fra Urotec.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Patienter som har behov for midlertidig aflastning af øvre urinveje i en periode på mellem 5 - 30 dage.

Tilbage til top

 

Definitioner

 JJ-kateter

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Urotech Magnetic Black star-system har

• JJ, open end stent, bestående af biokompatible materiale (alifatiske polyurethan) med magnet (NdFeB52). Diameter 6 Fr og  tilgængelig længder 22, 24, 26 cm

• En pusher

• En Indfangningsenhed, retriever med Tiemann spids og magnet på den distale ende. Diameter  15 Fr og længde 40 cm

Indikation:

Enhver klinisk tilstand, som kræver midlertidig aflastning af øvre urinveje i en periode på mellem 5 -30 dage samt forventet fjernelse af stent i lokal analgesi. Hvis re-operation allerede er planlagt, skal et almindeligt JJ-kateter anlægges.

Den mest almindelig anvendelse af magnetisk JJ-kateter er efter stenkirurgi (URS eller RIRS), hvor JJ-kateter placeres i 2-3 uger, hvis der er opstået lækage eller efterladt restkonkrementer.

 

Kontraindikation:

For en periode på 4 dage eller mindre vil et almindelig JJ-kateter med in-situ snor være det bedste valg, da patienten selv kan fjerne det ved at trække tråden.

For en aflastningsperiode over 30 dage, vil man som regel skulle anvende almindelig jj kateter.

Magnet JJ-kateter er ikke rekommanderet til brug efter pyeloplastik procedurer, da JJ-kateteret her anlægges antegradt.

 

Bivirkninger:

Ligesom almindelig jj kateter

  • Øget urin frekvens
  • Dysuri
  • Lændesmerter
  • Hæmaturi
  • Fornemmelse af fremmedlegeme i blæren
  • Erosioner eller reaktive forandringer i ureter/blære

Anlæggelse

Black-Star kateter anlægges som vanligt JJ-kateter, og kontrolleres ligeså.

Magneten skal trådes på guidewiren. Der skal dokumenteres klart i operationsbeskrivelse, at patienten er aflastet med Magnetic Black star JJ- kateter, og der skal lægges en plan for, hvornår JJ-kateter skal fjernes.

 

Retrieval

Indfangningsenhed (retriever) indføres retrograd i blæren med spidsen vendende opad, ligesom insertion af et kateter med Tiemann spids. Når retrieveren er i blæren drejes spidsen nedad tilsvarende ostiet for at skabe forbindelsen til magneten og ofte kan der fornemmes et klik signal, når magneterne forbindes. Hele systemet kan herefter fjernes forsigtigt ved at trække. Hvis JJ-kateteret ikke sidder fast på retrieveren, skal den genindføres under aseptiske forhold.

Seponering af Magnetkateter

Fjernelse af magnetkateter skal foretages i Afdeling for Urinvejssygdomme Klinik 1 på en sygepleje tid efter ordination af læge.

Husk

Hvis patienten har et JJ-kateter med magnet, kan en MRI ikke udføres.

Efter brug kan produktet udgøre en biologisk hazard. Håndtering og bortskaffelse skal foretages i overensstemmelse med lovens bestemmelser og retningslinjer

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med vejledningen
  • Stenteamet er ansvarlig for, at vejledningen revideres mindst hver 2. år
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for et følge vejledningen

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag