Sikre bedste kliniske standard for kontrol af patienter, der afslutter systemisk kemoterapi/ strålebehandling med kurativ indikation - for blærecancer.
Instruksen beskriver afdelingens procedure for kontrol af patienter med blærekræft, der efter endt behandling på Afdeling for Kræftbehandling, genhenvises til opfølgning i Afdeling for Urinvejssygdomme..
MDT konference (“multidisciplinær team konference”): Konference mellem interesserede læger fra urologisk, onkologisk, patologisk, klinisk fysiologisk og radiologisk afdeling hvor præparater og billeddiagnostiske undersøgelser forevises.
Konferencen afholdes hver mandag 08.15-10.00 samt torsdag kl 14.30
Salvagecystektomi: Cystektomi på grund af resttumor efter kemoterapi eller strålebehandling
Procedurer:
Når den planlagte onkologiske behandling er gennemført, henvises patienten af onkologisk læge tilbage til Afdeling for Urinvejssygdomme med henblik på kontrol, evt efter at billeder har været demonstreret på MDT konference.
Læge fra Urothel teamet booker case til TUR-B forberedt cystoskopi uden flourescens (2-3 måneder efter endt strålebehandling)
Hvis Patienten har fået strålebehandling 6x6 gy (ikke kurativt) bookes patienten til cystoskopi med biopsi på laser spor.
Evt blodfortyndende behandling skal i begge tilfælde planlægges pauseret. Afdeling for kræftbehandling informerer patienten om dette, visiterende urolog planlægger pause jvf bridging app.
Eventuelle præparater udtaget ved TUR-B skal forevises til MDT konference (Husk oplæg i journalen).
1. Hvis der påvises recidiv/ vedvarende tumor, vurderes om patienten er kandidat til salvagecystektomi.
2. Hvis patienten er recidivfri kontrolleres efter “skema”
a: Kontrol efter strålebehandling af blæren med kurativ intension (Bilag 1) Kontrol efter strålebehandling af blæren med kurativ intension.docx
b: Kontrol efter kemoterapi for T4+,N+,M+ (bilag 2) Kontrol efter Kemoterapi for T4b, N+, M+ docx
Stillingtagen til billeddiagnostisk kontrol besluttes på på multidisciplinærkonference.
Den store gruppe af patienter, der ikke responderer på onkologisk behandling, kontrolleres individuelt afhængig af symptomer med henblik på eventuel pallierende behandling.