Epididymitis

Målgrupper og anvendelsesområdeDefinitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Uddannelsessøgende og urologer, i Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital. 

Hjælp til diagnose, behandling og kontrol af patienter med epididymitis.

Tilbage til top

 

Definitioner

Betændelse i bitestiklen.

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Årsager

Epididymitis (Bitestikelbetændelse) kan skyldes infektion, allergi, lægemiddelbivirkning eller have ukendt årsag. Infektion kan skyldes tarmbakterier, Klamydia, Neisseria gonorrhoeae , TB, BCG eller virus. Non-infektiøs epididymitis kan være led i Schönlein-Henoch’s eller Behcet’s sygdom, Wegener’s granulomatose eller være en sjælden bivirkning til behandling med Amiodaron (CordaroneR).

 

Klinik

Symptomer på epididymitis er smerter, som ofte lindres ved elevation, hævelse og ømhed, evt. temperaturstigning og almensymptomer. Infektiøs epididymitis er langt oftest ensidig.

Differentialdiagnoser: torsio testis/appendix testis, tumor testis.

 

Undersøgelser før diagnose

Obligate: anamnese incl. sexuel, klinisk undersøgelse, urin til D+R. 

Eventuelt: akut kirurgisk eksploration ved mindste mistanke om torsio testis, UL-scanning ved begrundet mistanke om absces eller tumor testis. Urin til PCR undersøgelse for klamydia/N. gonorrhoeae (sexuelt aktive).

 

Behandling

BØRN

  • Upåvirkede børn (og yngre voksne, som ikke har haft seksuel debut) behandles med smertestillende (under formodning om ikke-bakteriel infektion).

  • Børn med klinisk mistanke om epididymitis samt positiv urinstix og/eller påvirket almentilstand behandles empirisk med pivampicillin eller amoxicillin p.o. og evt. indlæggelse.

    • Pivampicillin:
      • Børn ≤ 6 år: 50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser i 10 dage.
      • Børn > 6 år: 500 mg 3 gange dgl. i 10 dage. 
    • Amoxicillin:
      • Voksne og børn > 40 kg: 500 mg 3 gange dgl. i 10 dage.
      • Børn < 40 kg: 50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser, dog højst 3.000 mg pr. døgn i 10 dage

VOKSNE

  • Empirisk behandling:

    • Høj risiko for seksuelt overførte infektioner*:  Doxycyklin 100 mg x 2 i 14 dage

    • Lav risiko for seksuelt overførte infektioner:  Ciprofloxacin 500 mg x 2 daglig i 10 dage

    • Ved påvist bakteriel agens:

      • Chlamydia trachomatis: Doxycyklin 100 mg x 2 i 14 dage. Partnere indtil et år før symptomdebut bør testes. Såfremt mere end 1 år siden sidste seksuelle kontakt, bør den sidste partner testes.

      • Neisseria gonorrhoeae: Ceftriaxon (cum lidocain) 500 mg som engangsdosis i.m. og doxycyklin 100 mg hver 12. time, p.o. i 14 dage
        • Ved kendt type I allergi overfor penicillin kan såfremt der ikke er påvist resistens i stedet gives: Tabl. Ciprofloxacin 500 mg x 2 daglig i 10 dage.
        • Partnere indtil 3 måneder før symptomdebut bør testes. Såfremt mere end 3 måneder siden sidste seksuelle kontakt bør den sidste partner testes og behandles.
      •  Ved mistanke om ciprofloxacinresistente, ESBL-producerende eller multiresistente bakterier: Kontakt KMA. Behandlingen revideres når dyrkningssvar foreligger.
    • Ved påvirket almentilstand: indlæggelse og empirisk i.v. ampicillin 2 g og gentamycin 5 mg/kg. Ved mistanke om gonokokker gives i.v. ceftriaxon.

 

* Høj risiko for seksuelt overførte sygdomme: Personer, som har ubeskyttet/usikker sex

Komplicerende scrotal-abscesdannelse er sjælden, behandles med incision og, ved intra-testikulær absces, oftest orkiektomi.

 

Kontrol

Smertebehandling, ro og elevation af scrotum med nettrusser forkorter erfaringsmæssigt forløbet af epididymitis, som ofte medfører langvarig ømhed og hævelse (flere mdr.), også efter korrekt diagnose og behandling.

Efterkontrol: Alle pt. bør ses 4 - 6 uger som behandlingskontrol med henblik på udelukkelse af testistumor. Dette må mistænkes ved manglende bedring trods relevant behandling. Dette skal ske hos egen læge.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med vejledningen
  • Androteamet er ansvarlig for at vejledningen revideres mindst hvert 2. år
  • Den enkelte læge er ansvarlig for at følge vejledningen

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

REFERENCER:

  1. Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner, Sundhedsstyrelsen, 2015 

    Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner

  2. Antibiotika - dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer - håndbog

  1. M. Grabe et al.Urological Infections. European Association of Urology, 2015

    http://uroweb.org/wp-content/uploads/19-Urological-infections_LR2.pdf

     

     

Tilbage til top

 

Akkrediteringsstandarder

DDKM: 2.7.1 , 2.8.1

JCI: VU.1, VU.1.2, BE .1

Tilbage til top

 

Bilag