Sygeplejersker der udfører blæreskylning med Solatum.
Læger der ordinerer blæreskylning med Solatum.
Det normale urothel er dækket af et lag polyanioniske molekyler, der hovedsageligt består af glycosaminoglycaner (GAG'er). Dette er en klasse af aminosukre, som danner en uigennemtrængelig, beskyttende og neutraliserende barriere mod toksiske og irriterende stoffer i urinen (f.eks. bakterier, mikrokrystaller, proteiner, ioniske rester og non-ioniske rester osv.), hvilket forhindrer dem i at blive reabsorberet på systemisk niveau. Ud af de GAG'er, som danner denne barriere, spiller chondroitinsulfat og hyaluronsyre en afgørende rolle i funktionen. Kvalitative og kvantitative variationer på forskellige niveauer af de to GAG'er formodes at deaktivere barriereeffekten, hvilket kan forårsage en række forhold, der kan fremme debut af forskellige typer blæreirritation.
Solatum er et rent salt, natrium-hyaluronat. Hver Solatum sprøjte er for fyldt og klar-til brug, og indeholder 40 mg natrium-hyaluronat i en 20 ml opløsning. Solatum leveres med en steril, separat-pakket lille adapter med luer-lock, som passer til alle blærekatetre.
Anvendelse:
Solatum anvendes til patienter med irritative gener fra blæren, hvor GAG-laget formedes at være beskadiget. Dette kan være patienter mistænkt for BPS (bladder pain syndrom) eller patienter med recidiverende urinvejsinfektioner
Derudover kan Solatum anvendes til patienter med stråleskadet blære samt patienter med Ketamin-blære
Behandlingsregime:
De første 6 skylninger gives i urologisk ambulatorium, herefter skal patienten enten oplæres i selvadministration, eller overgå til skylning i kommunalt regi
Der gives 1 skylning om ugen i 6 uger
Efter de første 6 skylninger evalueres effekten. Ved effekt kan behandlingen fortsættes, enten ved at patienten selv skyller eller ved at hjemmesygeplejen skyller patienten
Der skylles som udgangspunkt en gang pr måned, men skylleintervallet kan tilpasses individuelt til den enkelte patient. Dog bør ikke skylles hyppigere end 1 gang pr uge
Der skylles i alt i 6 måneder, hvorefter skylle behandlingen ophører. Enkelte patienter kan dog have glæde af længerevarende behandling. Dette skal lægeordineres.
Effekt vurdering:
Effektvurderingen afhænger af indikationen for behandlingen.
Ved indikationen recidiverende urinvejsinfektion, er der effekt hvis patienten ikke har fortsatte urinvejsinfektioner. Dette afgøres ved om der er symptomer på urinvejsinfektion, dvs lokaliserede smerter over blæren, svie og ubehag ved vandladning eller feber. Afgøres ikke ved positive urindyrkninger uden samtidige symptomer.
Hvis patienten er i behandling med forebyggende antibiotika, seponeres dette efter de første 3 skylninger.
Patienter der er i behandling med Vagifem, Haiprex samt evt C-vitamin fortsætter med dette.
Ved indikationen blæresmerter, skal patienten opleve en reduktion i sine gener.
Dette evalueres ved spørgeskemaet O’leary Sant samt VAS. Disse udleveres efter hver skylning, og patienten skal medbringe det udfyldte skema ved næste besøg. Der skal gerne være en minimumsreduktion på 50 % i patientens gener ved afslutningen af induktionsbehandlingen. Dette vurderes ved ovenstående redskaber.
Fremgangsmåde:
Ved 1. skylning:
Generelt for alle skylninger:
Procedure
Utensilier:
Procedurebeskrivelse:
Ubehag eller komplikationer:
Forsigtighedsregler:
Ved allergi overfor indholdsstoffer frarådes brug.
Graviditet: der foreligger ikke data omkring sikkerhed ved brug under graviditet. Dog formodes Solatum at forblive i blæren og derved ikke have nogen systemisk effekt. Den enkelte patient må vejledes i at der ikke foreligger studier der kan redegøre for sikkerheden omkring brug under graviditet.