Ureterstent (JJ kateter), antegrad anlæggelse af - Herlev matriklen

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Indikation

Nefrostomi skal være anlagt i forvejen, ellers kan der under særlige omstændigheder samtidig anlægges nefrostomi. Det er en fordel, at der foreligger en relativ ny CT af abdomen.

Kontraindikationer

Øget blødningstendens

Kontraststofallergi

Henvisningsretningslinjer

Rekvirerende afdeling skal sørge for, at henvisningen til den billeddiagnostiske intervention – udover indikation, relevant anamnese m.m. - indeholder oplysning om stillingtagen til patientens blødningsrisiko, ordination af evt. regulering af antitrombotisk behandling samt indhentet særskilt informeret samtykke jf:

  1. Samtykke og Sikker Invasiv Radiologi
  2. Niveau for blødningsrisiko ved billeddiagnostisk intervention for patienter i antitrombotisk behandling.pdf
  3. Koagulationstal ved billeddiagnostisk intervention, forholdsregler vedr.

Patientforberedelse

Patienten skal være indlagt og have i.v. adgang.

Der skal foreligge særskilt informeret samtykke, dokumenteret i patientens journal/henvisning.

Blodprøver

eGFR skal kontrolleres i henhold til: Iodholdigt kontraststof, forholdsregler ved intravaskulær indgift

Koagulationsprøver er obligatorisk før intervention hos patienter med/i:

  • Klinisk oplagt blødningstendens
  • Alvorlig lever- eller nyrelidelse
  • Pågående kemoterapi
  • Antikoagulationsbehandling

Koagulationstal, der skal foreligge for disse patienter

  • INR
  • Trombocytter

Generelt må koagulationstal for patienter med forventet stabil hæmostase være max. 7 dage gamle. Er patienten i antikoagulationsbehandling eller har påvirket hæmostase skal blodprøverne være taget indenfor 24 timer før udførelse af proceduren.

Grænseværdier

Grænseværdier for INR og trombocytter er afhængig af om patient er i antikoagulationsbehandling eller ej. Retningslinier for grænseværdier og forholdsregler ved nedsat koagulationsevne fremgår af disse flowdiagrammer:

Grænseværdi for APTT er ≤ 55 sek. Anvendes kun ved kendt behandling med Heparin.

Niveau for blødningsrisiko ved billeddiagnostisk intervention

Vurdering af blødningsrisikoen ved indgreb under antitrombotisk behandling kræver kendskab til både den basale blødningsrisiko ved indgrebet og den ændring i blødningsrisikoen, som forskellige antitrombotiske midler kan medføre.
Som vejledende supplement til vurdering af behov for regulering af antitrombotisk behandling hos patienter, der skal til billeddiagnostisk intervention:

  • Anlæggelse af ureterstent er klassificeret som høj blødningsrisiko

Præmedicin

Tbl. Morfin 10 mg og supp. Diclon 100 mg gives af stamafdelingen 1 time før undersøgelsen og dokumenteres i journalen.

Antibiotikadække

Skal gives på undersøgelsesdagen, hvis patienten har inficeret urin.

Antibiotika gives efter resistensmønster. Hvis dette ikke foreligger, gives Tbl. Selexid 400 mg x 3 i én dag eller Tbl. Trimetoprim 200 mg x 2 i én dag.

Udførelse af undersøgelsen

Patienten ligger på et røntgenleje. Undersøgelsen foregår i sterilt miljø.

En guidewire føres gennem nefrostomikateteret. Herefter fjernes nefrostomikateteret og erstattes af stenten (dobbelt grisehalekateter med enderne i henholdsvis nyrebækken og blære).

I nogle tilfælde kan guide føres til blære, men det er ikke muligt at indføre stenten antegradt oftest som følge af svær stenose, I disse tilfældig kan guide efterlades i blære, ureter og i en stomipose på hudniveau. Der aftales med vagth. Urologisk afdeling, at proceduren skal efterfølges af cystoskopi og retrograd anlæggelse af ureterstent v.hj.a. anlagte guide.

Ved blodig urin eller tvivl om stentens funktion efterlades et snorelåst grisehalekateter

Undersøgelsen varer ca. 1 timer

Ubehag for patienten

Indføring af stenten og især dilatation af stenoser er smertefuld.

Nogle patienter kan mærke stenten også efter anlæggelsen.

Afdeling for Røntgen og Skanning anvender så vidt muligt en blød multi-lenght 6 eller 7 F stent.

Efterbehandling

JJ kateteret skal typisk skiftes efter seks måneder.

Analgetika kan ordineres ved behov.

Efter et par dage foretages kontrolpyelografi, som stamafdelingen selv rekvirerer.

Det aflastende nefrostomikateter kan aflukkes, når urinen er klar.

Kateteret skal seponeres under gennemlysning.

Personalet på stamafdelingen skal observere for vedvarende hæmaturi og funktion af kateter.

Vedvarende/massiv hæmaturi skal give anledning til tættere observation af patienten, f.eks puls + BT hvert kvarter 1. time og efter 2 timer + relevante diagnostiske tiltag.

Komplikationer

Hæmaturi forekommer efter hver anden nefrostomi og er i sig selv ikke en komplikation.

Transfusionskrævende blødning forekommer i ca. 1 %.

Urosepsis kan forekomme hos ca. 4%.

Stråledosis

Ca. 5 mSv

Svarer til få års naturlig baggrundsstråling

Lav livstidsrisiko for udvikling af cancer 1:10.000

Patientinformation

Patienthåndbogen, Sundhed.dk: Røntgenstråler og risici

Patienthåndbogen, Sundhed.dk: Indgreb under vejledning af billeddannende undersøgelse

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag