Ultralydvejledt drænage

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Indikation

Udtømning af fri eller ansamlet væske/pus.
Anlæggelse af præ-dialyse kateter før anlæggelse af periotonaldialyse kateter.

Henvisningsretningslinier

Det skal fremgå af henvisningen, hvad der ønskes dræneret samt om det udtagne materiale skal sendes til undersøgelse/analyse (i så fald hvilke undersøgelser/analyser).

Rekvirerende afdeling skal sørge for, at henvisningen til den billeddiagnostiske intervention – udover indikation, relevant anamnese m.m. - indeholder oplysning om stillingtagen til patientens blødningsrisiko, ordination af evt. regulering af antitrombotisk behandling samt indhentet særskilt informeret samtykke jf:

Drænage kan udføres i umiddelbar forbindelse med ultralydsundersøgelsen, hvis der er overraskende fund af patologi og øvrige forholdsregler er opfyldte. Det skal fremgå af beskrivelsen, at udførende læge har informeret om indikation og risici, og sikret patientens informerede samtykke til indgrebet.

Forberedelse

Der skal foreligge særskilt informeret samtykke, dokumenteret i patientens journal/henvisning

Blodprøver

Ascites punktur og /eller anlæggelse af ascitesdræn hos patienter med cirrose kræver ikke specielle grænseværdier for INR og trombocytter. Koagulationsforstyrrelser er ikke kontraindiceret, men paracentese bør ikke foretages hos patienter med dissemineret intravaskulær koagulation. Hvis patienten er i AK behandling eller bløder spontant fra indstikstedet kan der gives frisk frosset plasma og evt. trombocytter.

Retningslinjer, generelt:

Koagulationsprøver er obligatorisk før drænage:

Hos patienter med/i:

  • Klinisk oplagt blødningstendens
  • Alvorlig lever- eller nyrelidelse
  • Pågående kemoterapi
  • Antikoagulationsbehandling

samt ved følgende procedurer:

  • Drænage via/i parenkymatøst organ med punkturnål ≥ 1,2 mm
  • Drænage af svært tilgængelige ansamlinger
  • Drænage – Suprapubisk kateter (elektive patienter, der ikke har udspilet blære)

Koagulationstal der skal foreligge for disse patienter:

  • INR
  • Trombocytter

Generelt må koagulationstal for ovennævnte patientgrupper/procedurer med forventet stabil hæmostase være max. 7 dage gamle. Er patienten i antikoagulationsbehandling eller har påvirket hæmostase skal blodprøverne være indenfor 24 timer før udførelse af proceduren.

Grænseværdier

Grænseværdier for INR og trombocytter er afhængig af om patient er i antikoagulationsbehandling eller ej. Retningslinier for grænseværdier og forholdsregler ved nedsat koagulationsevne fremgår af disse flowdiagrammer:

  1.  INR - Grænseværdier ved billeddiagnostisk intervention.pdf
  2. Trombocytter (TRB) - Grænseværdier ved billeddiagnostisk intervention.pdf

Grænseværdi for APTT ≤ 55 sek, ved kendt behandling med Heparin.

For øvrige end ovenstående patienter gælder ved følgende punktur/drænage:

  • Prøvepunktur
  • Ascites- og pleuracentese
  • Abscesdrænage
  • Suprapubisk kateter (Akut urinretention med udspilet urinblære)

at, der normalt ikke skal foreligge koagulationstal

Risikoniveau mht. blødningsrisiko for den billeddiagnostiske intervention
Vurdering af blødningsrisikoen ved indgreb under antitrombotisk behandling kræver kendskab til både den basale blødningsrisiko ved indgrebet og den ændring i blødningsrisikoen, som forskellige antitrombotiske midler kan medføre.

Som vejledende supplement til vurdering af behov for regulering af antitrombotisk behandling hos patienter, der skal til billeddiagnostisk intervention, se tabellen:

Udførelse og efterbehandling

Prøvepunktur

Punktur med nål ≤ 1,2 mm med aspiration af væske/pus.

Ascitesdrænage og pleurocentese

  • Ca. 7 F grisehalekateter anlægges efter UL-vejledt hudmarkering af punktursted, evt. i UL-vejledning.
  • Fikseres med drænplaster
  • Forbindes med mellemslange til drænpose med slange.
  • Aftapning på afdelingen, hvor drænet fjernes, når der ikke kommer mere væske

Abscesdrænage

  • 6F – 14F grisehalekateter, evt. med snorlås. Tykkelsen afhænger væskens mængde og konsistens.
  • Det anbefales at udføre drænskyl x 3 dagligt (altså hver 8. time), gentagne gange til klart skyllevand, med minimum 10 ml NaCl pr. skylning (dog højest svarende til det udtømte volumen). Ved større absceskaviteter op til 20 ml. pr. skylning.
    I nogle tilfælde kan drænskyl x 4-6 dagligt være initieret.
    Ordination af drænskyl, hyppighed samt mængde af NaCl skal fremgå af ultralydsbeskrivelse.
  • Store abscesser kan dræneres med to katetre så langt fra hinanden som muligt for kontinuerlig skylning.
  • Kontrol med UL, hvis der mistænkes displacering, stop i kateteret eller udeblevet effekt.
  • Ved hensigtsmæssigt forløb kan drænaget aflåses og fjernes, når der ikke produceres mere væske

Suprapubisk urinblærekateter

  • Indiceret når urologerne ikke selv kan.
  • Onestep/eller Seldinger Suprapubisk katetersæt, 5 ml saltvand i ballonen.
  • Urinpose

Prædialysekateter

  • 5,7 F grisehalekateter (endelumen > 0,038”) anlægges i midtlinien 1-2 cm caudalt for umbilicus.
  • Anlægges med hensyntagen til exit site markeret med kryds på abdomen.

Ubehag for patienten

Normalt kun let ubehag ved proceduren, udover moderat ubehag ved lokalanæstesi.

Komplikationer

Der kan i sjældne tilfælde forekomme blødning, pneumothorax, tarmperforation efter punktur/drænage .

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag