Ultralydskanning og ultralydvejledt intervention på Gentofte matriklen

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde - forberedelse og udførelse 

Se Henvisning til radiologiske undersøgelser. Som udgangspunkt udføres der på Gentofte matriklen kun ultralydundersøgelser i dagarbejdstid på hverdage. På Gentofte matriklen udføres ultralyd af:

Thorax og Abdomen samt lyskeregion og scrotum
Bemærk at patienten skal være fastende ved ultralyd af øvre abdomen, pancreas og galdeveje, og ved undersøgelse af organerne i det lille bækken, kan det eventuelt være nødvendigt, at patienten har fuld blære, aftales / fremgår af indkaldelsesbrev.

Ekstremiteter
Alle muskulo-skeletale problematikker. Bemærk, ved undersøgelse for DVT, skal der foreligge D-dimer, med mindre der er andre lidelser, der kan påvirke D-dimer. Ultralydskanningen udføres fra vena iliaca externe til ankelniveau.

Bløddele i hoved og på hals
Spytkirtler, lymfeglandler, glandula thyroidea og parathyroidea

Enkelte undersøgelser af børn
Bløddele i hoved og på hals, abdomen og ekstremiteter. Se også: Kongenit hoftedysplasi/luksation hos spædbørn, udredning ved ultralydskanning (Regional vejledning)

Kvantitativ Ultralyd/Doppler af kar i abdomen og på ekstremiteterne
(halskar udføres ikke på Gentofte matriklen)

Langt de fleste ultralydskanninger foretages med patienten i rygleje, enten på et undersøgelsesleje eller i patientens seng. Almindeligvis varer en ultralydskanning ca. 20 minutter. Ultralydskanning er ikke forbundet med nogen form for risiko.

Ultralydvejledte invasive procedurer
Ledpunktur 
i følge lokale aftaler med involverede afdelinger
Steroidinjektion i ekstremiteternes led samt blokade i led og bløddele på ekstremiteterne (kun på speciel indikation og efter aftale)
Punktur og biopsi af halsens bløddele
Punktur og biopsi i thorax og abdomen samt ascites- og pleuradrænage (omfattet af "sikker kirurgi")
Muskelbiopsi - underekstremitet (omfattet af "sikker kirurgi")
Andre ultralydvejledte invasive procedurer i thorax og abdomen - eksempelvis abcesdrænage - laves kun på speciel indikation (ikke flytbar patient)

I nogle tilfælde, hvor ultralydskanningen afslører en abnorm proces eller ansamling, kan patienten tilbydes ultralydvejledt biopsi, punktur eller drænanlæggelse umiddelbart i tilslutning til ul­tralydskanningen, og efter aftale med henvisende afdeling. Biopsi og punktur kræver en vurdering af patientens blødningsrisiko. Hvis proceduren ikke er omfattet af andre retningslinjer følges retningslinjer på afdeling for Røntgen og Skanning, se: Koagulationstal ved billeddiagnostisk intervention, forholdsregler vedr.

Efter biopsi af parenkymatøse organer kontrolleres patientens blodtryk. Prøvehåndtering og rekvisition i "Patoweb". Sikker kirurgi og patientens blodtryk dokumenteres i beskrivelsen. Denne foreligger i umiddelbar forlængelse af proceduren.

Patientinformation

Afdelingens patientpjecer kan printes i PDF fra afdelingens side på Intra:
Røntgen og Skanning, Afdeling for (Gentofte) - Patientinformation

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag