Instruksen skal sikre en ensrettet procedure i forbindelse med anlæggelse, håndtering, pleje og seponering af subkutan nål på Herlev matriklen.
Subkutan nål består af en 6 mm. eller 8 mm. lang nål, som er fastgjort til en cirkulær plade, som klæber på huden. Nålen er forsynet med en 60/80 cm lang slange med injektionsstuds. Slangens indre volumen er på 0,1/0,13 ml. Anvendes til bolusindgift og kan også anvendes til en s.c. smertepumpe.
Hygiejne:
Aseptisk teknik: Teknik, der har til hensigt at forebygge, at mikroorganismer får adgang til infektionsfølsomme områder. Bruges om procedurer, der omhandler ”non-touch” teknik og samtidig anvendelse af sterile utensilier. Anvendes ved alle procedurer, hvor hud og / eller slimhinders naturlige beskyttelsesfunktion brydes eller er brudt, fx operation, urinvejsdrænage, anlæggelse af iv-adgange, injektioner, sårbehandling, skift af forbinding.
Steril teknik: Teknik, hvor der udelukkende anvendes sterile artikler, handsker såvel som utensilier.
Non-touch teknik: Teknik, hvor der anvendes sterile artikler, men ikke nødvendigvis sterile handsker, men de infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterile artikler, fx skift af forbinding.
Den subkutane nål anvendes til patienter, som har problemer med peroral medicin pga. kvalme, opkastninger, synkebesvær, bevidsthedsvækkelse, usikker optagelse fra mavetarmkanalen, tarmstop eller har behov for gentagne injektioner.
Subkutan medicinering er skånsom for patienten og giver en hurtigere virkning end ved peroral medicinering og samtidig en længerevarende effekt end i.v. medicinering. Forskellige medicinske præperater kan indgives i samme subkutane nål, dog med undtagelser som beskrevet senere under punktet 'Medikamentel håndtering'.
Før og efter al kontakt med det subkutane system og tilhørende udstyr, skal håndhygiejne udføres. Der skal ligeledes udføres håndhygiejne før og efter kontakt med patienten og dennes omgivelser (seng, sengebord m.m.)
Nålen placeres på et let tilgængeligt og intakt hudområde, hvor blodcirkulationen skønnes god og er uden behåring, udslet eller tegn på infektion. Nålen må ikke placeres i lymfødem områder og heller ikke i en overekstremitet, hvor der i samme side er foretaget mammae kirurgi, dette gælder også selvom der ikke er lymødem.
Eksempler på indstikssteder:
Området rundt om navlen
På ydersiden af overarm
På forsiden, ydersiden af lår
Forsiden af brystkassen (kontraindiceret ved kaketiske patienter pga. risiko for pneumothorax)
Proceduren skal foretages ved aseptisk teknik.
1. Materialer samles:
2. Håndhygiejne udføres før udpakning
3. Materialerne pakkes ud
5. Der foretages håndhygiejne
6. Handsker tages på
7. Den subkutane nåls slange og kanyle fyldes med isot. NaCl 0,9 % fra foroptrukket sprøjte - lad sprøjten sidde i
8. Desinficerer huden 2 gange med klorhexidinspritserviet 0,5 % og lad huden lufttørre mellem de to afspritninger
9. Tag fat i” vingerne” på den subkutane nål, fjern beskyttelsespapir og plasthætte
10. Lav en hudfold og anlæg den subkutane nål i en vinkel på 90 grader. Ved tilbageløb af blod i slangen skal der anlægges en ny nål. Nålen må under ingen omstændigheder bøjes/knækkes! Patienter med tyndt fedtlag kan have brug et produkt med blød nål, hvor introducernålen har en indføringsvinkel på 20-45 grader, der fjernes efter anlæggelse
11. Fikser den subkutane nål adskilt fra slangen. Lav en krølle på slangen, fikserer den med transperant forbinding, fx Tegaderm (størrelse 10x12 cm) så indstiksstedet kan observeres. Lad 5-10 cm af slangen være fri med adgang til slangensinjektionsstuds.
12. Indsprøjt det, der er gjort parat i den påsatte injektionssprøjte
13. Fjern injektionssprøjten fra slangens injektionsstuds og påsæt steril prop eller injektionsport med split-septum
14. Dokumenter dato for anlæggelse og initialer på forbindingen
Indstiksstedet palperes og observeres dagligt eller før og efter hver injektion for irritation og inflammationstegn.
Buler i huden som tegn på manglende medicinoptagelse.
Knæk på slangen, klotting af nål, trykspor på huden efter slange eller prop.
Vær opmærksom på, at nogle præparater er lokalirriterende, fx Metadon og Nozinan.
Nålen skiftes minimum hver 3. dag. (anbefaling fra produktleverandørerne)
Nålen skiftes hvis der opstår ex: smerter, rødme, væskesivning, hævelse, pus, hæmatom, tilbageløb af blod i slangen eller hvis fikseringsmaterialet er løst, fugtigt eller snavset.
Den subkutane nål kan blive liggende i forbindelse med bad.
Proceduren skal foretages ved aseptisk teknik.
1. Materialer samles:
2. Håndhygiejne udføres før udpakning
3. Materialerne pakkes ud
4. Der foretages håndhygiejne
5. Handsker tages på
6. Slangen klippes over umiddelbart inden nålen fjernes for at sikre maksimal kontrol over nålen ved seponering
7. Plasteret løsnes forsigtigt, og den subcutane nål fjernes
8. Den subkutane nål bortskaffes straks i kanyleboksen
9. Indstikssted afsprittes og plaster påsættes
Håndhygiejne udføres
Prop aftages og slangestuds afsprittes
Injicer langsomt, så der ikke opstår svien eller smerte ved indstiksstedet. Den første injektion kan være smertefuld, da der først skal danne sig en lomme.
Der bør ikke gives mere end 2- 4 ml pr. dosis. Er der behov for indgift af større volumen i samme nål, bør dosis gives over interval på 15 min. pr. 4 ml. eller bedst anlæggelse af 2 nåle
Forudsat at der ikke er interaktion mellem medikamenter må disse gerne gives i samme nål uden at skylle imellem hver injektion.
Der skylles efter med 0,2 ml. isotonisk NaCl, når der er givet små mængder medicin mindre end ½ ml. (fx Stesolid emulsion).
Ny steril prop sættes på. I stedet for steril prop kan injektionsport med split-septum anvendes, afsprittes før og efter indgift. Obs øget risiko for utæt injektionsport formentlig pga. større modstandstryk ved s.c. indgift end ved i.v. indgift
Retningsgivende: al medicin, der kan gives intramuskulært, kan også gives subcutant. Subcutant medicin er dog kontraindiceret:
Ved antibiotikabehandling (gives som i.v.)
Ved svær thrombocytopeni hos patienten
Ved indgift af Serenase anlægges separat subkutan nål, når der samtidig skal injiceres morfika. Erfaringsmæssigt kan der ellers forekomme krystallisering.
Der kræves separat subkutan nål til indgift af hhv. binyrebarkhormon, Stesolid emulsion og Relistor.
Sygeplejersken har ansvar for at udføre
1. Råd og anvisninger om infektionshygiejne ved brug af katetre. Statens Serum Institut.1999 1. udgave.
2. Institut for Rationel Farmakoterapi. Lindrende medicinering til døende patienter. www.irf.dk. Månedsblad 7/2007.
3. Klinisk vejledning fra sårgruppen Herlev Hospital om Transparent film. 1. juni 2008
4. Bredsdorff Hanne; Henriksen Hans. Fastliggende kanyle til subkutan medicinering. Sygeplejersken 24-2002.
5. Marianne Klee om subcutan administration på www.symptomcontrol.info/151.0.html#c58