Sølvbandage til sårinfektion

Sølvbandager til kritisk koloniserede samt inficerede sår

 

Resume

Behandling af sår med infektion.

Ved kritisk koloniserede eller inficerede sår behandles oftes med forskellige sølvbandage. Når sølvbandage vælges anbefales nedenstående fremgangsmåde.

Formål

At infektionen bliver behandles effektivt, så såret kan starte heling hurtigst muligt. At inficerede sår behandles optimalt, og at der tages hensyn til patientens helhedssituation i valg af bandage.

Definitioner

Ved sårinfektion kan et eller flere af følgende kliniske symptomer ses: Rødme i sårkanten, såret væsker meget, der er typisk smerter i såret, der ses hævelse, der er ildelugtende sårsekret eller pus i såret.

Sølvbandager:

Flamazinecreme: Creme der ud over sølv også indeholder sulfa, som kan medvirke til udvikling af resistens, må maksimalt anvendes én uge, undtagen ved brandsår, hvor det anvendes op til to uger.

Sølvinpræneret sårkontaktlag, hytrofiber, alginat, skum.

Fremgangsmåde

Ved tegn på sårinfektion startes antibakteriel behandling op hurtigst muligt. Såret vaskes grundigt med postevand eller saltvand og der podes.

Såret behandles med sølvbandage.

Ved tydeligt pågående infektion i såret renses såret dagligt og bandageres med sølvbandage. Når der ikke længere er kliniske infektionstegn, skiftes bandagen hver anden / tredje dag, og kan skiftes til bandage uden sølv.

Valg af sølvbandage skal afhænge af sårets placering, sekretionsmængde samt patientens mobiliseringsbehov og comlience.

Ved tvivl om såret er kritisk koloniseret og på vej til at udvikle en infektion, startes behandling med sølvbandage og der skiftes hver anden dag, tilses dog dagligt. Tvivl kan opstå, når såret pludselig ikke heler. Ses ved for eksempel øget væskesekretion,  lugtgener og /eller smerter fra såret.

På donorsteder lægges altid skumbandage med sølv, hvis bandagen er skiftet før tid, eller ved mindste tegn på infektion.

 

Ansvar og opgavefordeling

Når sygeplejersken har observeret infektionstegn, startes oprensning af såret med vask, og der podes. Der startes antibakteriel behandling med sølvbandage, indtil podesvar foreligger. Lægen orienteres ved førstkommende lejlighed.

Det er lægens ansvar at ordinere evt. antibiotika udfra det givne podesvar, samt følge infektionen tæt, indtil denne er velbehandlet.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

ingen

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

Bilag