Observationer

 

Støttende bandager observeres for sivning x2 i vagten i det første postoperative døgn – bandage aftages kun ved mistanke om blødning eller behov for omlægning, såfremt bandagen er for løs eller skaber skadeligt tryk. 

 

Fingre/tæer tilses for tegn på manglende blodtilførsel (temperatur, ødem og føleforstyrrelser). Fingre/tæer skal have fri bevægelighed. 

Mobilisering

 

Efter operation af OE

Elevation af den opererede overekstremitet i armpose, når patienten er i seng.

 

Når patienten er oppegående, holder patienten ligeledes overekstremiteten eleveret.

 

Lokalisation af lymføvenøse anastomoser skal være angivet i operationsbeskrivelse, med beskrivelse af eventuelle restriktioner for at flektere/udtrække i albuebøjning.

 

Efter operation af UE

TL med toilettilladelse indtil 1. POD.

 

Fortsat elevation af den opererede underekstremitet, når patienten er i seng.

 

Lokalisation af lymføvenøse anastomoser skal være angivet i operationsbeskrivelse, med beskrivelse af eventuelle restriktioner for at flektere/udtrække i knæled.

Bandage og kompression

 

På 1. POD. Aftages støttende bandage, gerne i forbindelse med stuegang. Operationsfelter tilses.

 

Ved gennemsivning af plastre skiftes disse. Der skal anvendes steril, tør forbinding af typen Leukomed T Plus, da Micropore vil rulle af under kompressionsbandagen. 

 

Herefter overgår patienten til egen vanlige kompression.

 

Patienten vejledes i, at skifte plaster ved behov, og der udleveres plastre ved udskrivelsen. 

 

Patienten vejledes i at være opmærksom på at undgå, at kompressionsbandagen bliver for stor i månederne efter udskrivelse. Sker dette, vejledes patienten i at indsy sin bandage til passende størrelse, alternativt selv kontakte kommunen mhp. ny kompressionsbandage.

 

Patienten skal anvende kompression 6 måneder postoperativt, indtil ambulant kontrol ved operatør. 

Udskrivelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Som udgangspunkt udskrives patienten på 1. POD efter stuegang ved operatør. Ved operation af UE, og hvis patienten bor langt væk, kan det besluttes at udskyde udskrivelse til 2. POD.

 

Restriktioner

Patienten vejledes i korrekt aktivitetsniveau de første 14 dage postoperativt; 

Ingen tunge løft, sport eller rengøring.

Ekstremiteten skal holdes eleveret, når patienten er i ro. 

 

Antibiotika 

Den profylaktiske antibiotika opstartes peroperativt fortsættes P.O i de følgende 10 dage postoperativt. Patienten skal således også udskrives med recepter.

 

Innohep – oplæring og udlevering

Innohep ordineres til administration 10 dage postoperativt.

 

Sygeplejerske holder samtale med patienten om, om det er en procedure patienten eller pårørende selvstændigt kan varetage. I så fald oplæres patienten i proceduren, og der udleveres Innohep forpakkedede sprøjter til alle administrationer samt spritswaps og ”Vejledning til selvinjektion” (af LEO).

 

Sygeplejersken skal gøre sig relevante didaktiske overvejelser om oplæringen, samt patientens ressourcer til korrekt og ansvarlig håndtering af proceduren. 

 

Ved behov for hjemmesygepleje til administration tages kontakt til kommunen via PFP/Udskrivningsrapport i SP via Navigator.

 

der udleveres Innohep forpakkedede sprøjter til alle administrationer samt spritswaps og ”Vejledning til selvinjektion” (af LEO).

 

Operatør skal have lagt Innohep ordination i FMK, således sygeplejersken kan udlevere sprøjterne korrekt gennem ”udleveret medicin” i SP, hvor præparatet scannes.