Optimeret fast track forløb ved brystrekonstruktion m. proteser i afd. V

Formål
Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Formål

Formålet med denne vejledning er, at personale, der er involveret i pleje og behandling af patienterne i målgruppen kan finde information om det optimerede patientforløb og dermed arbejder ensartet.

Formålet med et optimeret fast track patientforløb er, at forbedre patienternes velbefindende præ-, per- og postoperativt, således at symptombyrden og komplikationsrisici minimeres, og patienten hurtigere kan komme sig efter indgrebet.

Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe

Denne vejledning gælder plastikkirurgisk afdeling V på Herlev-Gentofte hospital samt anæstesipersonale på operationsgang og perioperativt afsnit i forbindelse med behandling og pleje af patienterne i det beskrevne patientforløb.

Vejledningen gælder for følgende patientgruppe: kvinder, der får rekonstrueret et eller begge bryster pga. brystkræft eller stor risiko for brystkræft. Det optimerede forløb er tilrettelagt til de patientforløb, hvor bryst(-er) rekonstrueres ved hjælp af brystimplantater af alle typer, hvad enten det er som primær rekonstruktion, der sker samtidigt med mastektomi eller sekundært efter en tidligere mastektomi.

I 2020 er udarbejdet et lignende fast track patientforløb for kvinder, der bliver brystrekonstrueret med DIEP-lap, men de får ikke samme medicinpakke som nævnt nedenfor. Plejeplanens daglige mål er dog tilsvarende, se bilag.

Definitioner

Mastektomi: fjernelse af brystkirtelvæv med eller uden at hud og brystvortekompleks medtages

Rekonstruktion: kirurgisk genopbygning af kropsdel med eget væv og/eller fremmedlegemer fx brystproteser.

DIEP-lap: deep inferior epigastric perforator lap. En fri mikrovaskulær vævslap fra abdomen.

NitroBid salve: salve som øger blodgennemstrømningen af huden

 

Fremgangsmåde

Klinisk vejledning for pleje og behandling til brystrekonstruktionsforløb med brystimplantat(-er) i Plastikkirurgisk afdeling, HGH

###TABEL_1###

 

Ansvar og organisering

Den tværfaglige arbejdsgruppe er ansvarlig for løbende at evaluere og opdatere patientforløbet og denne beskrivelse. Vejledningen er gældende for personale med direkte pleje- og behandlingsansvar til patientgruppen. Deriblandt også anæstesipersonale på operationsgang og perioperativt afsnit.

Gruppen er nedsat af afdelingsledelsen for plastikirurgisk afdeling. 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Litteratur:

Kehlet, Henrik og Wilmore, Douglas: Evidence-Based Surgical Care and the Evolution of Fast-Track Surgery, Annals of Surgery, vol. 248, nr. 2, August 2008.

Brystrekonstruktion plejeplan til patienten.docx

Brystrekonstruktion plejeplan til personalet.docx

DIEP-plejeplan til patienten.docx

DIEP-plejeplan til personalet.docx

Nitro-Bid salve til hudlapper