Journal up date

Journal up date

Formål

At beskrive arbejdsgang for modtagelse og forberedelse af patienter til operation i generel anæstesi.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, sygeplejersker og sekretærer, der har opgaver/ansvar for patienten, der møder til operationsforberedelse.

Definitioner

Journal up-date: Betegnelse for opdatering af journaloplysninger samt relevant præoperativ forberedelse.

Ordinationsark: Kladde i papir, hvor præoperative ordinationer angives.

Koordinator/spor-sygeplejerske: Sygeplejerske, der har ansvaret for at planlagt operationsforberedelse forløber med kortest mulig ventetid for patienten.

Fremgangsmåde

Dagen før pt. møder

Sygeplejesekretær i ambulatoriets reception udskriver patientliste (ressource: "Forvagt") i SP med bookede patienter, der møder til up-date/operationsklargøring

Journal up-date udføres af læge, hvis det er muligt kan den udføres af patientens kirurg.

Klargøring af journaler:

Sygeplejesekretær:

Klargør chartek:

Vejvisningskort, etiketter, ordinationsark med navneetiket

Forberedelsesdagen: (ofte dagen før planlagt operation)

Indkaldte patienter møder i ambulatoriet.

Patienter, som indlægges med liggende transport møder på sengeafsnittet, hvor alle præoperative forberedelser sker.

Børn modtages på børneafd., hvor alle forberedelser sker. Såfremt operatør ønsker præoperativ samtale med barn og forældre i amb aftales dette individuelt.

Sygeplejesekretær har ansvaret for:

Ved fremmøde laves "tjek ind" i SP.

Koordinator-sygeplejerske har ansvaret for:

Tildeler ambulatoriestuer til læge/læger, hvor patientsamtale kan finde sted.

Tjekker i SP om der er blodtype på patienten.

Bestiller blodprøver/EKG iht ordinationsarket.

Udleverer vejvisning, guider patient til rækkefølge af dagens forløb og patient-etiketter (som bruges på sengeafd.)

At give sygeplejesekretæren besked, hvis der er uafsluttede opgaver, som betyder at patienten henvender sig i receptionen.

Lægen har ansvaret for:

Ved visitation/forundersøgelse skal der være optaget fuld journal.

Hvis det er mere end 1 måned siden patienten har været til visitation/forundersøgelse eller hvis pt. har konkurrerende lidelser (herunder cancer-pt., hvor progression mistænkes) skal den objektive undersøgelse gentages (BT, P, st.p-st.c og f.eks. lymfeknudeundersøgelse).

Ordinationer (blodprøver, EKG) anføres på ordinationsarket

Operationsindikation skal være angivet.

Ordinerer aktuel medicin samt præmedicin/evt. tromboseprofylakse skal fremgå i SP efter afstemning af FMK.

Bestiller akutte rtg-us. Dette kan gøres af lægesekretær efter aftale.

Ordinationsark afleveres til koordinator.

Operatør-samtale:

Koordinator-sygeplejerske planlægger i samarbejde med kirurg aftale om behov for og afholdelse af operatørsamtale.

Operatør er selv ansvarlig for at varetage præoperativ samtale med sine patienter. Dette gøres så vidt muligt i ambulatoriet.

Sengeafd:

Sygeplejerske afholder indlæggelsessamtale, hvor der laves indledende sygeplejevurdering ud fra punkterne i indlæggelsesnavigatoren i SP. Dette gøres på modtagelsesdagen uafhængigt af patientens operationsdato. Dermed foretages den indledende sygeplejevurdering i et ambulant forløb.

Når pt. møder til indlæggelse (indenfor 30 dage fra modtagelsesdagen) laves der ikke ny indledende sygeplejevurdering, da den er lavet i relation til det aktuelle indlæggelsesforløb. Der spørges blot ind til, om der er nyt siden sidst. I så fald opdateres oplysningerne i indlæggelsesnavigatoren.

Sygeplejersken tjekker om alle præoperative forberedelser er udført eller planlagt til at blive det senere på dagen, før pt forlader afdelingen. Dette kvitteres så vidt muligt i procedurepasset i SP og kort note skrives i Huskenoten (tidl. Kaldet ”Sticky note”). Her noteres også mål på evt. kompressions /støttebandage der er målt op til. Det er f.eks.:

  • Journaloptagelse ved læge, herunder ordination af præ- og postoperativ medicin.
  • Samtale med anæstesi
  • Samtale med operatør
  • Blodprøver
  • Billeddiagnostiske undersøgelser

Sygeplejerske/sygeplejesekretær indlægger pt. tidstro i SP når pt. møder i afd. på operationsdagen. Såfremt pt. forbliver i afd på forberedelsesdagen eller møder aftenen før operation indlægges også ved fremmøde i afd.

Ansvar og organisering

Ansvarlig læge for up-date, evt operatør samt koordinator har ansvar for at up-date forløber, så pt oplever kortest mulig ventetid i forbindelse med præoperativt forberedelse.

Referencer, herunder til relevant lovgivning

 

Akkrediteringsstandarder

DDKM 1.3.2

Bilag

 

Ingen