behandling af patienter med Cytostatika ekstravasation (paravenøs infusion)
Gennemgang af behandling af patienter med cytostatika ekstravesation
Paravenøs infusion af cytostatika medfører altid en kemisk irritation i vævet, ofte ledsaget af rødme og smerter, som i de fleste tilfælde vil være forbigående, måske af nogle dages varighed.
Doxorubicin (Adriamycin) og derivatet Epirubicin (såkaldte antracycliner) medfører imidlertid svære, progressive vævsnekroser, hvis de injiceres/infunderes uden for blodbanen. Udover at ødelægge vævet sv.t. infusionsstedet bindes disse stoffer til cellernes nukleinsyrer, og når cellerne dør, frigøres det endnu aktive stof, som herefter kan brede sig ødelæggende ud i det omkringliggende væv. Stofferne er lipofile og bindes især til fedtvæv.
Disse stoffer kan påvises ved fluorescensmikroskopi, selv når stoffet findes i vævet i ganske ringe koncentration, og de kan påvises i mange dage efter ekstravasationen.
Er der mistanke om cytostatika ekstravasation gælder følgende retningslinier:
1. Luk for droppet.
2. Aspiration på det anvendte kateter for at fjerne evt. paravenøst injiceret væske samt den væske, som måtte stå i kateteret. Der aspireres først med kateterspidsen urørt, hvorefter aspirationen fortsættes, men kateteret føres ud.
3. Markering af de fremkomne forandringer på patientens hud. En evt. hævelse indtegnes straks, idet hævelsen hurtigt kan svinde. Erytem indtegnes ligeledes samt evt. område for patientens smerteangivelse.
4. Dokumentation. I journalen beskrives episodens forløb.
Tidspunkt for mistanke om paravenøs injektion
Omstændigheder omkring hændelsen: brug af kanyle og evt.
vanskeligheder ved anlæggelse af droppet.
Symptombeskrivelse med tidsangivelse af, hvad der er markeret på patientens hud.
Cytostaticum: der anføres, hvor meget patienten har nået at få af det angivne cytostaticum og ligeledes et skøn over den mulige paravenøse væskemængde.
Resultat af aspirationsforsøg.
5. Behandling:
Tidligere har behandlingen været excision af alt antracyklininfiltreret væv vejledt af fluorescensmikroskopi.
Onkologisk afdeling, hæmatologisk afdeling og plastikkirurgisk afdeling deltaget i 2 forsøg omfattende behandling med Dexrazoxan til patienter med accidentel ekstravasation af antracyklin. Af disse forsøg konkluderes, at den primære behandling ved ekstravasation af antracyklin er intravenøs Dexrazoxan (Savene), og kun hvis denne behandling svigter plastikkirurgisk intervention.
Der er aktuelt ikke indikation for biopsier mhp flourescensmikroskopi.
I.v.-infusion af Dexrazoxan 1000 mg/m2 skal gives inden 6 timer efter ekstravasationen. Skal indgives både ved oplagte tilfælde af ekstravasation og ved tvivlstilfælde.
Derefter indgives Savene efter regimet, 1000 g/m2 i time 24 og 500 mg/m2 i time 48.
Dexrazoxanbehandlingen varetages af stamafdelingen, det vil sige onkologisk afdeling eller hæmatologisk afdeling uden forudgående tilsyn fra plastikkirurg.
Såfremt hudforandringerne sv.t. ekstravasationen tiltager ved klinisk undersøgelse efter 24 og 48 timer, skal patienten tilses af plastikkirurg m.h.p. vurdering af indikation for kirurgisk intervention.
I tilfælde af ekstravasation med andre cytostatika findes ingen antidot. Patienterne observeres klinisk, og der foretages ikke kirurgisk intervention, før end der evt. er udviklet oplagte nekroser.
Sundhedsloven.
Treatment of anthracycline extravasation with Savene (dexrazoxane): results from two prospective clinical multicenter studies.
Mouridsen HT, Langer SW, Buter J, Eidtmann H, Rosti G, de Wit M, Knoblauch P, Rasmussen A, Dahlstrøm K, Jensen PB, Giaccone G
Ann Oncol. 2007 Mar; 18(3):546-50