Centrifuge EBA 20 - Lipofilling

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Centrifuge EBA 20 - lipofilling


 

Vejledningen beskriver, hvordan personale på Plastikkirurgisk operationsafdeling skal anvende og rengøre

EBA 20 centrifuge. 

Definitioner

EBA 20    : Bærbar centrifuge til at udføre adskillelser ved centrifugalkraft

RPMx100 : Omdrejningshastighed

t             : Kørselstid

 

Fremgangsmåde

 

Centrifugen anbringes på et rent, tørt og stabilt sted. Der skal være frit omkring centrifugen i en afstand

af 30 cm.

  • Aftørres med Wet Wipe før brug.
  • Tilslut centrifugen til en stikdåse og tænd for strømmen
  • De sidst benyttede centrifugeringsdata vises i displayet.                               
  • Centrifugen indstilles til 3000 omdrejninger/min i 3 minutter
  • Tryk på knappen for ”Åbn låget” og løft dækslet
  • Kontroller, at rotoren kan dreje frit og, at der ikke er løse objekter i hulrummet
  • Den assisterende operationssygeplejerske påfylder systematisk med 2, 4, 6 eller 8 sterile reagensglas - aldrig 1 eller 5 reagensglas. Obs at reagensglassene presses helt i bund.
  • Sterile 10 ml sprøjter - uden stempel fyldt med udsuget fedt og påsat Combi Stopper - placeres i reagensglassene i centrifugen
  • Luk dækslet og tryk START
  • Ved tidsindstillet centrifugering stopper centrifugen automatisk. Tallene i displayet blinker og centrifugen siger ”klik” lyd.
  • Dækslet åbnes af den usterile sygeplejerske
  • Den assisterende operationssygeplejerske udtager de centrifugerede 10 ml sprøjter.
  • Centrifuge EBA 20 er klar til ny påfyldning
  • Centrifuge EBA 20 rengøres med gul Wet Wipe

 

Ansvar og organisering

Både læger og sygeplejersker, der anvender apparatet er ansvarlig for at sætte sig ind i EBA 20´s funktion ved at læse apparatets manual.

Det er kirurgens ansvar at sikre sig korrekt funktion og indstilling af apparatet inden brug. 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag