Blodtomhedsmanchet- anlæggelse og aktivering

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

 

Blodtomhedsmanchet- anlæggelse og aktivering

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Operationspersonale og kirurger beskæftiget med patienter, der opereres på ekstremiteterne.

Tilbage til top

Definitioner

Blodtomhed: Et område, hvor den arterielle blodtilførsel er afklemt af blodtomhedsmanchetten, der udøver et større tryk end det arterielle blodtryk. Blodtomhed anvendes til patienter, der skal opereres på over- og underekstremiteter. Ved anvendelse af blodtomhed opnås en bedre visualisering af operationsfeldt – sener, nerver, arterier og vener

Tilbage til top

Fremgangsmåde

  • Blodtomhed anvendes kun efter ordination af kirurgen
  • Operatøren orienteres efter en times blodtomhed, da iskæmi kan føre til midlertidig eller permanent beskadigelse af væv, kar og nerver.
  • Efter intubation af patienten anlægger den usterile hjælper blodtomhedsmanchetten. Aktiveres altid først efter at patienten er bedøvet.
  • På den ønskede ekstremitet anlægges først et stykke ”tubegaze” som forhindrer, at patienter får direkte tryk på ekstremitet og som samtidig virker smudsbeskyttende på manchetten.
  • Manchettens størrelse vælges sådan, at den kun overlapper sig selv med en håndsbredde.
  • Manchetten placeres så højt som muligt på ekstremitet som muligt, og netop så stramt, at den ikke kan rotere.
  • Manchettens luftslange skal vende opad/væk fra operationsfeltet og må ikke afklemmes eller ligge under patienten.
  • Slangen fra blodtomhedsmanchetten forbindes med blodtomhedsapparatet
  • Ekstremiteten eleveres af kirurg i ca 15 sek og denne ordinerer aktivering af manchet. Usteril hjælper aktiverer manchetten.
  • Kirurgen ordinerer hvor mange mmHg blodtomhedsapparatet skal indstilles til (ofte 50-100 mmHg over patientens blodtryk)
  • Aktivering foregår ved at trykke knappen på blodtomhedsapparatet ned og dreje til det ordinerede mmHg tryk nås
  • Klokkeslæt for aktivering samt mmHg noteres i anæstesijournalen og dokumenteres i ORBIT
  • Kontrollere løbende under operationen, at manchetten holder det ønskede tryk, via blodtomhedsapparatet.
  • Kirurgen orienteres når der er gået 1 time, 1,5 time, 2 timer… efter blodtomhedsanlæggelse. Kirurgen vurderer rest-operationstid.
  • Ved ophævelse af blodtomhed efter operationen anlægges forbinding samt elastikbind om ekstremiteten fra fingerspidserne/tåspidserne til hvor manchetten slutter før trykket fra manchetten fjernes.
  • Blodtomheden ophæves
  • Ekstremiteten eleveres efterfølgende

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Kirurgen har det fulde ansvar for manchettens placering på patienten, hvornår den skal anvendes, under hvilket tryk og hvor længe.

Sygeplejersken/sosu assistenten anlægger, tilkobler manchet, indstiller og starter blodtomhedsapparatet.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

VBM Tourniquet Model 4500 og 5000, Braun Scandinavia A/S, Brugervejledning

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

DDKM 2.7.1, 1.7.1

Tilbage til top

 

Bilag