Tunneleret CVK rekvisition, forberedelse, anlæggelse, observation og fjernelse

Vejledningen beskriver:

• Bestilling af anlæggelse af tunneleret CVK til dialyse
• Forberedelse af patienten og klargøring til anlæggelsen af tunneleret CVK
• Observation af patienten efter anlæggelsen
• Forholdsregler efter anlæggelsen
• Forberedelse af patient til fjernelse af tunneleret CVK

Tilbage til top

Vejledningen er gældende i Afdeling for Nyresygdomme, Herlev Hospital, uanset om forløbet planlægges i ambulatorier eller sengeafsnit. Den henvender sig til alle faggrupper involveret i forløbet.

Tilbage til top

Tunneleret CVK er et dobbeltlumen CVK, som via en stor vene (vena subclavia, vena femoralis eller vena jungularis interna) udmunder i vena cava superior/inferior ved indgangen til højre atrium.

Aseptisk teknik: Teknik, der har til hensigt at forebygge, at mikroorganismer får adgang til infektionsfølsomme områder. Bruges om procedurer, der omhandler ”non-touch” teknik og samtidig anvendelse af sterile utensilier. Anvendes ved alle procedurer, hvor hud og / eller slimhinders naturlige beskyttelsesfunktion brydes eller er brudt, fx operation, urinvejsdrænage, anlæggelse af iv-adgange, injektioner, sårbehandling, skift af forbinding. 

Tilbage til top

Tunneleret CVK anlægges af Kateterklinikken i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv behandling på operationsstuen i 54K2.

Før tunneleret CVK anlæggelse skal den henvisende læge informere patienten om:

• Årsagen til anlæggelse af tunneleret CVK og indhente patientens samtykke
• At anlæggelsen finder sted i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv behandling
• At anlæggelse af tunneleret CVK almindeligvis sker i lokalbedøvelse med patienten liggende på ryggen med eleverede ben
• At der vil være smerter ved anlæggelse af lokalbedøvelse og efterfølgende let ømhed evt. med hæmatomdannelse
• At komplikationer i form af hæmatom/blødning ved indstiksstedet er forholdsvis hyppige, men ufarlige
• At der er en lille risiko for fejlplacering af kateteret, som kan kræve en omlægning. Relativt sjældent stikkes der hul på lungehinden, hvilket kan medføre, at lungen klapper sammen. Skulle dette ske, kan det behandles
• At der kan opstå infektion i relation til brug af kateteret, samt dannelse af en blodprop omkring kateteret. For begge komplikationer kræves det, at kateteret må skiftes
• At patienten ikke skal faste før indgrebet
• At hvis patienten får AK-behandling, skal der holdes en pause i denne før tunneleret CVK anlægges
• At patienten informeres om mulighed for at tage 1 g Panodil 1 time før anlæggelsen
• At patienten ikke selv må køre bil efter anlæggelsen, hvis der bliver givet præmedicin

Der udleveres skriftlig patientinformation til patienterne med ovenstående informationer.

Ved henvisning skal:

• Lægen ordinerer anlæggelse af tunneleret via Best ord i SP, herunder også til kontrol-røntgen
• Lægen tager stilling til om indgrebet kan udføres i lokalbedøvelse som ambulant procedure i Klinik 2 (Dagklinikken), skal udføres under indlægggelse i lokalbedøvelse (fx ved liftbehov) eller om indgrebet skal udføres i fuld bedøvelse under indlæggelse
• Lægen tager stilling til behov for præmedicin (ved indgreb i lokalbedøvelse)
• Lægen opdaterer cave og medicinstatus i SP/FMK. Hvis patienten er i AK-behandling, skal der ordineres behandlingspause jvf Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases vejledning (https://dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf)
• Blodprøver ordineres og bestilles. Blodprøvesvarerne må højst være 5 dage gamle
  • O1-sekretærerne sikrer bestilling af blodprøver for patienter henvist fra O1 og N3
  • B111/HVH350 arrangerer bestilling af blodprøver for patienter henvist fra dialyserne
• Er der mistanke om påvirket hæmostase evne skal der foreligge friske blodprøver (< 1 døgn gamle) og følgende værdier skal være opfyldt: INR < 1,5, Trombocytter > 30 mia./l, APTT< 40 sek. Værdierne kan fraviges ved særlige indikationer efter konference med anæstesilægen
   

Klargøring af patienten i Afdeling for Nyresygdomme

• Fremgangsmåde er i store træk ens uanset om patienten skal indlægges eller skal have lavet indgrebet via Klinik 2 (Dagklinikken). Ved indlæggelse skal patienten ses af lægen og der skal udfærdiges AOP og udskrivningsresume. Ved indgreb i generel anæstesi skal der arrangeres anæstesitilsyn og lægges PVK
• Patienten møder på aftalt tidspunkt i Afdeling for Nyresygdomme fra kl. 7.30- 12. Pt får en aftalt tid i dette tidsrum som fremgår af bookinglisten i den enkelte klinik
• Patienten får foretaget EWS
• Hvis det vurderes, at patienten har behov for præmedicin, aftales det med Anæstesiafdelingen før patienten transporteres til 54K2
• Patienten skal have ID-armbånd og patientskjorte på, og om muligt lade vandet
• Hvis patienten kan gå selv, sendes patienten til 54K2, når Kateterklinikken har ringet til receptionen. Hvis patienten har behov for seng, bestiller sygeplejersken/sekretæren portør til den første patient. Der skal være dropstativ på sengen
• Kateterklinikken ringer, når de er klar til den næste patient og bestiller herefter portør til afhentning af patienten, hvis næste patient også er sengeliggende.

Efter anlæggelsen

• Anæstesilægen godkender og kontrollerer CVK-placering og funktion på operationsstuen, og dokumenterer dette i SP
• Patienten går eller køres fra operationsstuen til kontrol røntgen af thorax på Røntgenafdelingen, og herfra tilbage til Afdeling for Nyresygdomme
• Tunneleret CVK er kontrolleret på operationsstuen og kan således tages i brug, når patienten er tilbage i Afdeling for Nyresygdomme
• Anæstesilægen ser på røntgenbilledet af thorax for at kontrollere pneumothorax og skriver resultatet i SP.

Postoperative observationer af patienten efter anlæggelse af tunneleret CVK

• Der foretages EWS og implantationsområdet tilses, når patienten er tilbage i Afdeling for Nyresygdomme. Ved stabile værdier gentages EWS inden patienten tager hjem og implantationsområdet observeres for tegn på infektion, hæmatom, blødning og væskeansamling. Ved komplikationer kontaktes stuegangsgående læge eller læge i ambulatoriet
• Ved mindste tegn på besværet respiration og/eller respirationssynkrone smerter orienteres lægen, og ved klinisk mistanke om pneumothorax, skal der foretages kontrol røntgen af thorax
• Forbindingen observeres for gennemsivning, og hvis der er gennemsivning indenfor de to timers observationstid, skal der tages stilling til videre plan. Ved evt. gennemsivning skiftes forbindingen med overholdelse af aseptisk teknik. Ved større og vedvarende gennemsivning komprimeres og anæstesilægen (operatøren) kontaktes
• Patienten kan tage hjem 1-2 timer efter anlæggelsen af tunneleret CVK.
• Patienten må ikke køre bil, hvis der er givet præmedicin før anlæggelse.

Inden patienten tager hjem

• Patienten informeres om at observere forbindingen indenfor de første 24 timer og henvende sig ved gennemsivning, vejrtrækningsbesvær, smerter eller tegn på infektion: rødme, ømhed, feber og hævelse.
• Patienten instrueres i muligheden for at tage tbl. Paracetamol 1g max. x 4 i døgnet, hvis der de efterfølgende dage opstår smerter i operationsområdet
• Det aftales, hvor suturerne kan blive seponeret efter 4 uger.
• Sygeplejersken dokumenterer i SP, herunder om rtg af thorax er i.a.

Fjernelse af tunneleret CVK

• Lægen ordinerer fjernelse af tunneleret CVK via Best ord i SP
• Lægen opdaterer CAVE og medicinstatus i FMK. Hvis patienten er i AK-behandling, skal der ordineres behandlingspause jvf Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase’s vejledning (https://dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf)
• Blodprøver ordineres og bestilles. Blodprøvesvarene må højst være 5 dage gamle
• Er der mistanke om påvirket hæmostaseevne skal der foreligge friske blodprøver (< 1 døgn gamle) og følgende værdier skal være opfyldt: INR < 1,5, Trombocytter > 30 mia./l, APTT< 40 sek. Værdierne kan fraviges ved særlige indikationer efter konference med anæstesilægen 
• Patienten møder ved anæstesien 4. sal K2, og henvender sig ved at ringe på klokken. Indgrebet tager ca. 20 minutter, og patienten kan gå direkte hjem efterfølgende uden nogen efterfølgende kontrol.

Tilbage til top

Områdeledelserne er ansvarlige for, at personalet er bekendt med vejledningen, og at de fysiske rammer og nødvendige hjælpemidler er til stede for at vejledningen kan følges.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

Tilbage til top

Tilbage til top

Tjeklister

Tilbage til top