Peritonealdialyse, peritonitis - forebyggende og opfølgende indsats

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe:

Sygeplejersker i Hjemmedialysen BA54N3 samt sygeplejersker i Sengeafsnit 1, Afdeling for Nyresygdomme.

Anvendelsesområde: 

Infektion er den hyppigste komplikation til peritonealdialyse.

Instruksen beskriver den forebyggende og opfølgende indsats for peritonitis hos peritonealdialysepatienten tilknyttet Afdeling for Nyresygdomme, Herlev Hospital.

Instruksen refererer til de internationale og nationale anbefalinger på området (se links under referencer)

I Hjemmedialysen anvendes Patient-træning, Hjemmebesøg, Spørgeguide, Re-træning og Registrering som metoder i indsatsen.

Målet er:

  • At hindre og reducere antallet af tilfælde med Exit-site infektioner, Tunnelinfektioner og Peritonitis.
  • Iflg DNSL Årsrapport: under 50 tilfælde pr. personår (se ref. link 3)

Tilbage til top

Definitioner

P-rør: Peritonealdialysekateter anlagt i patientens bughule

Exit-site: Peritonealdialysekateterets udgang gennem huden på maven

Patientslange: Påmonteret ekstra stykke slange på patientens P-rør

PD: Peritonealdialyse

CAPD: Continuerlig Abdominal Peritoneal Dialyse (Posedialyse)

APD: (Automatisk) Ambulant Peritoneal Dialyse (Natmaskine)

Baxter / Fresenius: To dialysefirmaer

Peritonitis: Bughindebetændelse

ISPD: International Sociaty of Peritoneal Dialysis

DNSL: Dansk Nefrologisk Selskab

Personår: Personår er et udtryk for risikotiden, i dette tilfælde for 1 personår = 1 person fulgt i et år. ex 24 personår = 24 personer der hver bidrager i et år.

Spørgeguide: Et redskab til sygeplejersken i Hjemmedialysen mhp. at afklare eventuelle årsager til patientens peritonitis samt en vurdering af patientens håndtering og forståelse for dialysebehandlingen. På baggrund af denne undersøgelse tilrettelægges en eventuel træningsopfølgning.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Forebyggende indsats for patienten i peritonealdialyse:

Før anlæggelse af P-rør: Under dialysevalgssamtalen i Klinik 1, drøftes bla. om patienten har praktiske eller fysiske problemstillinger, der kan vanskeliggøre en sikker og hygiejnisk korrekt peritonealdialyse procedure. De hjemlige forhold og tilstedeværelsen af eventuelle husdyr drøftes.

Ved behov arrangeres en supplerende samtale ved PD-sygeplejerske i Hjemmedialysen BA54N3 mhp. at afklare eventuelle problemstillinger eller tvivl. Samtalen kan suppleres med et hjemmebesøg af en PD-sygeplejerske hos patienten. 

Som udgangspunkt anbefales patienten:

  • En hensigtsmæssig og ren plads (ikke vådrum) til forbindingsskift og dialyse, med mulighed for håndvask.
  • Ingen husdyr eller som minimum, ingen husdyr i dialyserummet eller i sengen.

P-rørs anlæggelse: Er en steril procedure under dække af antibiotika udført af PD-læge eller kirurg. Der påsættes en Non Occlusive forbinding (dvs entætsluttende åndbar gazeforbinding) og P-røret fikseres omhyggeligt, således at friktion i tunnellen undgåes. 

Efter anlæggelse af P-rør:

  • Den hvilende periode: (ca. 3 uger) De første 14 dage skiftes forbindingen 1-2 gange ugentlig samt v. behov f.ex. gennemsivning, ved sygeplejerske i Hjemmedialysen eller Sengeafsnit 1. Forbindingen skiftes ved steril procedure (Peritonealdialyse sterilt forbindingsskift ved peritonealdialysekateter). Herefter oplæres patienten i Hjemmedialysen, til selv at skifte sin forbinding med ren procedure, minimum 2 gange ugentlig dog altid i forbindelse med bad (Peritonealdialyse peritonealdialysekateter rent forbindingsskift). P-røret fikseres omhyggeligt således at friktion i tunnellen undgåes. Der dokumenteres i Vurderingsskemaet under 'Peritonealdialyse kateter'.
  • Træningsperioden: (ca. 1 uge) Patienten trænes af PD-sygeplejerske i Hjemmedialysen i teknisk og hygiejnisk korrekte PD procedurer. Der gives en teoretisk baggundsforståelse for dialyseprincippet, for hygiejne, for exitsiteinfektion, peritonitis, væskebalance mm. samt i at kunne observere og handle efter hensigten.

        Patienten anbefales:

  • Ikke at gå i bad før oplært til forbindingsskift.
  • Undgå tryk og træk i P-røret. 
  • Efter oplæring i forbindingsskift, da skiftes forbindingen minimum x 2 ugentlig dog altid efter badet.
  • Karbad frarådes.
  • Ved havbad eller bad i svømmehal / pool, benyttes 'stomipose' til beskyttelse af exit-site og P-rør.
  • At holde dialysepladsen ren.
  • At rengøre/afkalke brusehovedet hver 14. dag.
  • Ingen husdyr i dialyserummet eller i sengen. 
  • At følge de givne anbefalinger og rette henvendelse til Hjemmedialysen eller Sengeafsnit 1 ved sterilitetsbrud mhp eventuel antibiotisk behandling samt ved symptomer på infektion (se ISPD ref. 1, 2+ Regionale VIP vejledninger ref. 1-4) .

Træningsperioden afsluttes med et Hjemmebesøg, hvor også dialysepladsens indretning tilpasses. Træningsforløbet dokumenteres i Vurderingsskemaet hhv. 'P-dialyse optræning CAPD' eller 'P-dialyse optræning APD'.

  • Opfølgningsperioden: (ca. 4 uger) I det enkelte tilfælde tages stilling til behovet for opfølgende aftaler i Hjemmedialysens ambulatorium med fokus på emner fra oplæringen f.ex. infektionsprofylakse i forhold til exit-site-, tunnel-infektion og peritonitis eller væskebalance. Den opfølgende aftale kan f.ex lægges i forlængelse af en ambulant lægetid. Efter ca. 1 mdr aftales PET (Peritoneal ekvilibrerings test) som foregår i Hjemmedialysen, her ses patienten udføre et poseskift og et forbindingsskift. Hvis disse ikke er tilfredsstillende, aftales et opfølgende Hjemmebesøg og behovet for retræning revurderes. Derudover genopfriskes undervisningen vedrørende peritonitis.

Opfølgning og Hjemmebesøg dokumenteres i Vurderingsskema hhv. 'P-dialyse optræning CAPD' eller 'P-dialyse optræning APD'.

  • Efterfølgende ambulante kontroller: Ved de ambulante kontroller i Hjemmedialysen spørges ind til og tilses evt. exit-site mm.
  • Under indlæggelse: Sygeplejersken i sengeafsnittet benytter samme hygiejne- og PD-procedure som patienten er oplært til. Patientens PD kompetencer vurderes løbende under indlæggelse. Skønnes disse ikke tilstrækkelige, rettes henvendelse til Hjemmedialysen mhp. vurdering og evt. retræning.
  • Ændres der i patientens PD behandling, selv små ændringer, skal der rettes henvendelse til Hjemmedialysen mhp vurdering af behov for retræning.
  • Har patienten været indlagt gennem længere tid og ikke selv varetaget sin behandling, skal retræning overvejes.
  • Hvis patienten, indlagt med peritonitis, udskrives og selv skal fortsætte peritonitbehandlingen med tilsætning af antibiotika til poserne, forudsætter det grundig oplæring samt udlevering af relevante Patientvejledninger og remedier (Se VIP instruks Peritonealdialyse, peritonitis - tilsætning af gentamicin og vancomycin til dialysepose samt patientvejledning). Hjemmedialysen kontaktes mhp. opfølgning (se nedenfor). Der dokumenteres i relevante Vurderingsskemaer.
  • Iøvrigt: Hvis der er behov for at skylle på P-røret eller skifte patientslange, gøres disse procedurer sterilt jvf VIP instruks og dokumenteres i Vurderingsskema.

 

Opfølgende indsats v. Hjemmedialysen for patienten med et peritonits tilfælde:

Når en patient har fået konstateret peritonitis, lægges besked (Spørgeguideskema med patientens navn) til kontaktsygeplejerske.

Kontaktsygeplejersken vurderer i det enkelte tilfælde, om afvikling af Spørgeguiden skal foregå i Hjemmedialysen i forbindelse med udlevering af CAPD-pose tilsat antibiotika eller om det skal foregå i patientens hjem, hvor sygeplejersken i så fald kan medbringe en CAPD-pose tilsat antibiotika.

Kontaktsygeplejersken aftaler med patienten og booker en tid for afvikling af Spørgeguide 1-2 uger efter infektions-debut.

Ved afvikling af Spørgeguiden:

  • patienten ses udføre et forbindingsskift samt et CAPD-poseskift alternativt, opsætning af natmaskinen. 
  • Spørgeguide for hhv CAPD eller APD benyttes (hhv Baxter eller Fresenius)  (se bilag 1-4). 
  • der tages stilling til evt. behov for retræning af procedurerne - tidspunkt herfor aftales med patienten.

Spørgeguidens resultater og konklusion samt plan for evt opfølgning dokumenteres i Sundhedsplatformens Vurderingsskema 'Spørgeguide efter peritonitis' evt suppleret med et Vurderingsskemanotat.

Spørgeguideskemaet lægges i tilhørende kasse i Hjemmedialysen.

Evt retræning dokumenteres i Vurderingsskema 'P-dialyse optræning CAPD' eller 'P-dialyse optræning APD'.

Øvrig praksis i Hjemmedialysen:

  • Alle exit-site infektioner, tunnelinfektioner og peritonitis tilfælde registreres i Hjemmedialysen v. Sygeplejerske og SSFU.
  • Hvert infektions tilfælde fremlægges af kontaktsygeplejersken og drøftes på afsnittets Sygeplejekonference mhp. årsagssammenhæng og videre tiltag. 
  • Der forsøges at finde en årsagssammenhæng på baggrund af Spørgeguide, P-væske D+R, anlæggelseshistorik, exit-site og Tunnelinfektioner, eventuel p-rørs vending, patientslange skift, brud på systemet / sterilitetsbrud, gastrointestinale- eller gynækologiske hændelser, AAPD mm.
  • Halvårligt og årligt opgøres statistikken og resultatet drøftes mellem PD-læge og PD-sygeplejersker i Hjemmedialysen mhp. ændring af aktuelle procedure / instruks.
  • Alle peritonitis tilfælde indberettes i DNSL v. Sygeplejerske SSFU. Resultatet indgår i den årlige landsdækkende Årsrapport fra DNSL (se ref. link 3.)

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag