Peritonealdialyse, dialyseordination

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

Relevant lægelig ordination af PD.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i BA54O1 og BA54N3.

Basale ordinationer ved PD.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Dwell tid = udløbstid – indløbstid.

PET = peritoneal ekvilibrerings test : undersøgelse af transporthastigheden af glucose og kreatinin over peritoneum.

Transporter : på grundlag af resultatet af en PET inddeles patienterne i hurtige, mellemhurtige, mellemlangsomme og langsomme transportere

UF = ultrafiltration = udløbsvolumen – indløbsvolumen

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Peritonealdialyse

Indikation: Patienten kan frit vælge dialysemodalitet og træffer et frit og informeret valg på basis af dialysevalgssamtaler. Det er afdelingens vision at flest mulige patienter vælger hjemmebehandling, fordi (a) hjemmedialyse indebærer bedre rehabilitering og mobilitet; (b) bedre bevarelse af restnyrefunktion end center-HD; (c) ligeværdig patientoverlevelse sammenlignet med center-HD.

Kontraindikationer : tidligere store abdominale operationer (risiko for adhærencer), hernier (opereres før kateteranlæggelse), kroniske inflammatoriske tarmlidelser (relativ), manglende intellektuelle ressourcer hos patienten, sociale forhold umuliggør hjemmebehandling.

CAPD = Continuerlig Ambulant Peritoneal Dialyse (Posedialyse).

Medmindre der er kontraindikationer (nyanlagt kateter, kateterlækage, ultrafiltrationssvigt) er det afdelingens politik at patienten starter på CAPD og ofte som blid-start CAPD (incremental PD) pga bevaret restnyrefunktion. Skift til APD sker efter PET, men hos patienter med socialt ønske om APD kan der startes op på APD

Teknik : posestørrelse oftest 2,0 l. Hos patienter > 65 kg med utilfredsstillende Kt/V: 2,5 l. Poser skiftes sterilt. Efter endt ud/indløb kobles poserne fra og kateteret tilproppes indtil næste poseskift. Poseskift 4-5 gange i døgnet, d.v.s 3-4 dagsposer, 1 natposer (ækvilibreringstid 4-8 timer). Patienter som har behov for flere end 3 dagposer pga utilfredsstillende Kt/V kan for at opnå bedre livskvalitet og få mere frihed om dagen med fordel skifte til APD 10 l dgl plus dagposer 2,5 l x 2-3.

APD = Automatisk Peritoneal Dialyse (Natmaskine). Ordination forudgås evt af komputersimulering (se Peritoneal Dialyse, Transport).  

Afdelingen anvender Baxter eller Fresenius natmaskine med skift af 10 - 15 L  glukoseholdig væske pr. nat. Er velegnet til patienter med hurtig eller mellemhurtig peritoneal transport (se PET, Peritoneal Ekvilibrerings Test). Der findes dialysevand­sposer med samme sammensætning som CAPD-poser, med et volumen på 5 liter

Fordele ved APD:

Patienten har dagen fri til andre gøremål. Hvis natmaskine skal suppleres med dagposer for at opnå tilstrækkelig Kt/V udhules fordelen delvis.

Velegnet til hurtige (og mellemhurtige) transportere, som har problemer i CAPD med overhydrering, manglende ultrafiltration og øget albumintab

Velegnet til nyopererede patienter eller patienter med brok eller bugvægssvaghed, som gør CAPD umulig. Med patienten i rygleje er det intra­peritone­ale tryk lavere, hvorfor også patienter med broktendens kan dialysere ved hjælp af APD. Indløbsvolumen kan også være større end ved CAPD, typisk 2,5-3 l. En del patienter får ikke sufficient dialyse på denne måde, og skal derfor slutte APD-seancen med at lukke 2-2,5 l Extranealvæske ind i abdomen, en procedure som også kan foregå automatiseret. Denne væske udtømmes efter 5 - 10 timer (våd dag), eller skiftes til ny pose. Behandlingen kan også suppleres med en glucose pose om aftenen.

Tidal dialyse: ved natmaskinebehandling er det ikke nødvendigt at dræne peritoneum totalt (d.v.s. 100%) ved hver udløb. Man kan på forhånd specificere et lavere tal, typisk ”Tidal 80%”, d.v.s. udløb af 80% af  dialysatmængden i peritonealhulen.  Hvis P-røret er dysplaceret og dysfungerende, kan endnu lavere værdier vælges, f. eks. 50%. Natmaskinen kompenserer automatisk for de lavere udløbsvolumina ved at foretage hyppigere skift.

Fordele ved Tidal dialyse (a) Mindre risiko for at kateteret ”suger tør” med hyppige maskine alarmer til følge. (b) De første 80% af udløbet foregår meget hurtigt, de sidste 20% langsomt. Det sidste langsomme udløb forkorter den effektive dialysetid.

Ulemper: Maskinen tømmer (f. eks.) 80% af den estimeret intraperitonealvolumen (d.v.s. indløbsvolumen + UF). Den reelle UF kan kun måles, når der foretages et totalt dræn.

 

Dialyseordination hos nyopstartede patienter

Patienter optrænes primært i CAPD. Patienterne har som oftest egen diurese, og det er ikke nødvendigt med betydende ultrafiltration. Primær ordination: Physioneal, 2 l x 1-4 (3 svage, 1 mellem). Den mellemstærke pose bruges til natten. Hos patienter med negativ UF om natten skiftes til Extraneal 2 l til natten. Patienter, som har haft P-Calcium(ioniseret) >1,15 mmol/l forud for dialyseopstart, begynder på Physioneal 40 (lægeordination). Patienten fører dagbog for ind- og udløb den første uges tid. Betydende negativ ultrafiltration på enkelte poser er uhensigtsmæssig og kan indicere øgning i dialysetonicitet (d.v.s. skift fra svag til mellemstyrke). Der arrangeres PET ca 3 uger efter start af PD m.h.p. rationel dialyseordination.

APD (natmaskine) ordineres sædvanligvis efter gennemført PET. Hurtige transportere  og patienter med betydende restnyrefunktion kan nøjes med natmaskinebehandling, andre kan have behov for supplerende dagpose. Dialysetonicitet ordineres udfra den ønskede ultrafiltration samt patientens transportegenskaber, negativ ultrafiltration forsøges undgået.

De hyppigste ordinationer er: (1) APD 10-15 liter, 9 timer, indløbsvolumen 2-2½ liter, 80% tidal (2) Som 1, suppleret med 1 Extranealpose om formiddagen med manuelt dræn omkring frokosttid (3) Som 2, suppleret med 2 l Physioneal fra kl. 19 til 23.

Dialyseordinationen omfatter væsketype (Physioneal/Extraneal/Balance); calcium koncentration (lav/høj); antal poser/dag; posestørrelsen; tonicitet (svag/mellem/stærk); indløbsvolumen (kun APD); tidal (kun APD)

Typiske ordinationer:

CAPD Physioneal 40 2 l x 3 (2 svag, 1 mellem) + Extraneal 2 l x 1

APD Physioneal 40 15 l  (alle svage) + Extraneal 2 l x 1. Indløbsvolumen 2,5 l. Tidal 80%

Dialysevæskeordinationen ajourføres i SP

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Læger på Afdeling for Nyresygdomme: Ordination af PD

Sygeplerskerne i N3 kan foretage mindre modifikationer af natmaskineprogrammet for at løse specifikke praktiske problemer.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Kendskab til kapitler 4&5 i ”Dialyse” eds. Eidemak I et al. forventes. Kopier findes på alle afsnit.

Tilbage til top

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag