Peritonealdialyse, anlæggelse af Tungstenskateter

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

Effektiv og komplikationsfri anlæggelse af peritonealdialyse tungstenskateter

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområdeLæger på afdeling D og B.

Forberedelse af patient til anlæggelse af peritoneal dialyse tungstenskateter og gennemførelse af proceduren.

Tilbage til top

Definitioner

AK-behandling: al behandling med vitamin K antagonister og thrombocythæmmere.

P-rør = peritonealdialysekateter;

Uræmiprøver = B-Hæmoglobin, P-Kreatinin, P-Carbamid, P-Natrium, P-Kalium, P-Bikarbonat, P-Fosfat, P-Ion. calcium

Tilbage til top

Fremgangsmåde

  • Henvisning sendes til kirurgisk afd. D (Best. ord.: Henvisning til Tungstenskateteranlæggelse)
  • Henvisende læge laver oplæg til kirurgerne omkring indikation (adipositas, mistanke om adhærencer, tidl. mislykket forsøg), øvrige fund (hernie o.l.), og at der skal laves tobaksposesutur
  • Henvisende læge er ansvarlig for at informere patienten om indgrebet og komplikationerne (ubehag i 1 døgn, lokal blødning (<1%)), og journalføring af patientens samtykke til indgrebet. Lægen angiver igangværende koagulationshæmmende behandling, og forholder sig til behovet for pause med denne behandling. Da operationen foregår i blodtomt område (linea alba) er koagulopati kun en relativ kontraindikation til indgrebet.
  • Afd. D  kontakter sekretær på B109 og giver dato for anlæggelsen
  • Sekretær på B109 indkalder patienten sidste hverdag før anlæggelsen og informerer vedrørende pause med blodfortyndende behandling og samtidig orienteres 54N3.

Indlæggelsen på B109 dagen før indgrebet

  • Der bestilles: B-Hæmoglobin, B-Trombocytter, INR, uræmiprøver
  • Hvis INR >1,5: Stillingtagen til pause med AK-behandling, K-vitamin indgift
  • Indlæggende læge sikrer, at patienten er informeret om indgrebet og komplikationerne (ubehag i 1 døgn, lokal blødning (<1%)), og journalføring af patientens samtykke til indgrebet
  • Zinacef 1,5 g. iv ordineres til indgift 30 minutter inden indgrebet.
  • Anæstesitilsyn (54K2) bestilles
  • Laksans: 2 tabletter Toilax dagen før, og Toilax klyx på operationsdagen
  • Patienten tilses af N3 sygeplejerske sidste hverdag før operation m.h.p det optimale exit site på abdomen. Det skal være > 9 cm fra midtlinien, helst caudalt for det peritoneale indstiksted (d.v.s. >2 cm distalt for umbilicus), fri for hudfolder, og uden gener for patienten (d.v.s. ikke ved bæltestedet). Hos højrehåndede patienter lægges exit site til venstre og vice versa. Undtagelsen er, hvis patienten får fjernet et gammel kateter samtidigt; kan man, efter skøn, vælge at udgangen skal være den modsatte side fra tidligere. En sygeplejerske skal undersøge patienten i stående stilling med sædvanligt tøj på, og afmærke ved et kryds, hvor operatøren skal lægge udgangen. Krydset skal forstærkes efter evt. efterfølgende kropsvask. Krydset er kun vejledende for den opererende læge. Afstanden fra umbilicus til symphysis pubis måles. Valget af tungstenkateter påhviler den opererende kirurg, se nedenfor
  • Information og aflysninger: 83221 kl. 9-13, dog 83872 efter kl. 7.30 på selve operationsdagen.

På Indlæggelsesdagen

  • Hibitan bad og barbering. Se SP vurderingsskema "Anlæggelse af PD-kateter"

  Valget af Tungstenskateter, Billedmateriale.docx

  • Der gives cefuroxim 1,5 g i.v. mindst 30 minutter før operationen. 

Operationen

Ekstra udstyr:

  1. Tungstenkateter
  2. Drevac spyd nr 14
  3. Titanium adaptor
  4. 1 hætteglas heparin á 100 enheder
  5. Forbindingsmateriale + vejledning

 

Fremgangsmåde:

  1. Universel anæstesi
  2. Laparoskopi. Indstiksstedet er 1-2 cm distalt for umbilicus med retning mod fossa Douglasi 
  3. Evt. adhærencer løsnes
  4. Det korrekte Tungstenskateter vælges idet katetret skal hænge løst i fossa Douglasi (se illustration forneden. Erfaringsmæssigt vil 21,5 cm være det korrekte for de fleste patienter, idet 15 cm katetre ofte kommer til at ligge på blæren og give lokale gener.

 

###TABEL_1###

 

  1. Tungstenskatetret avanceres til fossa Douglasi (fossa vesicorectalis) ved brug af p-kateter sonde. Der sikres frit ind og udløb.
  2. Den peritoneale incision forsegles med en tobaksposesutur. Den proksimale muffe skal ligge på niveau med linea alba.
  3. Katetret tunneleres til det afmærkede exit-site (se ovenfor) i en blød bue. Der bruges spyd til subkutan tunnelering, dvs exit site skal ikke være større end katetret. Katetrets exit-site skal pege kaudalt, dvs ca. 30o fra vandret. Den distale muffe skal ligge mindst 2 cm fra exit site.
  4. Der sikres frit ind og udløb. Der anlægges steril forbinding.
  5. Titanium adapteren påmonteres.
  6. Hvis der ikke planlægges akut PD, instilleres 8 ml Heparin à 100 IE/ml.
  7. Efter evt. ophold på POA, køres patienten på B109.  Operationsbeskrivelsen læses af sygeplejerske og evt. ordinationer udføres.
  8. Patienten kan udskrives ved aftenstuegang ved ukompliceret indgreb. Pt. informeres om at henvende sig til afdeling ved komplikationer, fx blødning.

 

Efterbehandling

  • Ved blodigt udløb, skylles peritoneum med 1000 ml Physioneal 40 p.n. indtil klar udløb
  • Løfteforbud (5 kg) de første 4 uger
  • P-røret bør helst hvile i min. 2 uger før ibrugtagning p.g.a. risikoen for utæthed, peritonitis og hernieudvikling. Dialysebehov inden da skal gennemføres som natmaskinebehandling under indlæggelse på B109, f. eks 15 l x 3/ugen
  • Sårskift i Hjemmedialysen ugentligt samt ved gennemsivning
  • Skylning af katetret hver 14. dag indtil ibrugtagning.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

   

###TABEL_2###

 

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag