Alle patienter tilmeldt nyretransplantationsventelisten vurderes i forbindelse med indlæggelser, besøg i nefrologisk ambulatorium eller ved hver dialysegennemgang m.h.p. tilkomne problemer, der begrunder midlertidig eller permanent afmelding fra transplantationsventelisten.
Derudover gennemgår alle patienterne på nyretransplantationsventelisten hvert år en udvidet vurdering med hensyn til egnethed til forsat transplantationstilmelding.
Denne transplantationsrevurdering afhænger i omfang af, om patienten er tilmeldt transplantationsventelisten på OUH eller RH. De undersøgelser, der skal foretager fremgår af nedenstående skemaer, som udfyldes af de læger, som ser patienten i nefrologisk ambulatorium eller i dialyseafdelingen.
RH-skema fremsøges i SP: "Årlig kontrol af Scandiatransplant tilmeldte patienter"
OUH-skema: er i papirform og ligger i nefrologisk ambulatorium og i dialyseafdelingen
Revurderingsudredning
Det nedenstående er hvad, der som minimum skal foretages af klinisk screening hos tilmeldte patienter 1 gang årligt:
Kardiovaskulært
Anamnese og objektiv undersøgelse, herunder specielt tegn til hjerteinsufficiens, angina pectoris og interdialytisk hypotension. St. c. (nyopståede mislyde), EKG og Rtg af thorax.
Der foretages myocardiescintigrafi, på klinisk mistanke om iskæmisk hjertesygdom. For OUH-patienter ønskes desuden myokardiskintigrafi som rutine (se OUH-skema)
Ved nyopstået mislyd bestilles ekkokardiografi. Ved tegn til hjerteinsufficiens eller angina pectoris, da henvisning til kardiologisk udredning. For OUH-patienter ønskes endvidere ekkokardiografi som rutine (se OUH-skema)
Anamnese mhp. claudicatio intermittens samt pulsundersøgelse i femoral og fodarterier. Hvis der er ændringer siden den primære udredning, henvises RH-patienten til urologisk ambulatorium RH mhp. om der skal foretages regelret bækken a-grafi. OUH-patienten henvises til nefrologisk afdeling OUH. For OUH-patienter ønskes endvidere Tom CT-skanning af abdomen (bækkenkar) som rutine (se OUH-skema).
Husk at hvis patienten er opstartet behandling med clopidogral eller sammenligneligt præparat er patienten ikke transplantabel og skal midlertidigt frameldes indtil behandlingen er ophørt.
Infektion
Anamnese og objektiv undersøgelse specielt mhp. sår, abscesser o.l.
Vedr tandstatus sikrer man sig at patienter med egne tænder går til regelmæssigt tandlægeeftersyn hvert 6 md. Dette foregår ved egen tandlæge.
Der foretages årligt rtg af thorax
Cancerscreening
Anamnese og objektiv undersøgelse. Som minimum foretages inspektion af hud, palpation af mamma, perifere lymfeknuder og rektalexploration. Patienten skal i øvrigt følge den almindelige screening, der tilbydes i befolkningsundersøgelserne (brystkræft, underlivskræft og tarmkræft). Der bør endvidere foretages GU + smear hos egne læge hvert andet år. Det skal ved gennemgangene sikres at dette foretages og resultaterne vurderes.
Journalføring : Når patienter er færdigundersøgt og transplantationsrevurderingsskema er udfyldt, bogføres i journalen om patienten forsat er egnet. Hvis patienten finder ikke egnet kontaktes CB mhp permanent eller midlertidit framedling.
- Patientens ønske om forsat transplantationstilmelding dokumenteres også i journalen
OUH-skema scannes til media i SP og sendes til nefrologisk afdeling OUH.
###TABEL_1###
BilagRH-skema fremsøges i SP: "Årlig kontrol af Scandiatransplant tilmeldte patienter"
OUH-skema: er i papirform og ligger i nefrologisk ambulatorium og i dialyseafdelingen
Status udarbejdet af: ____________________________________ Dato: ___________________________
Patienter tilmeldt Scandiatransplants venteliste skal have lavet en årlig klinisk status x 1 årligt omfattende nedenstående undersøgelser.
Kliniske data:
###TABEL_2###
Standard blod- og urinprøver (bestilles ifm. udarbejdelse af resumé)
###TABEL_3###