Ensrette udredning og behandling af patienter med nyreinfarkt.
Nyreinfarkt er en sjælden, men sandsynligvis underdiagnosticeret tilstand. Ved sektion er incidensen rapporteret til 1-2%, mens opgørelser fra f.eks akutmodtagelser er langt lavere tydende på en stor andel af subkliniske tilfælde.
Nyrerinfarkt skyldes hyppigst kardielle thromboembolier, hvor atrieflimmer udgør den mest væsentlige risikofaktor (25-72 %). Tilstanden er dog også beskrevet hos patienter med in situ trombose eller skade på nyrearterien (nyrearteriedissektion, trauma, Marfan syndrome, polyarteritis nodosa), hæmatologiske sygdom, hyperkoaguable tilstande (thrombofili, hyperhomocysteinemi, antiphospholipid syndrome, 6-16%), malignitet, bindevævssygdomme, kokainmisbrug og kan være idiopatisk (op til 30%)
Udredning / Behandling
thrombofili udredning (best.ord), uræmi, hæmatologi, infektionstal, bloddyrkning, Lipid profil, koronarenzymer og ANA
I den akutte fase vil LMWH i terapeutiske doser ofte være indiceret, efterfulgt af Marevan eller NOAK afhængigt af udløsende årsag
Ved udskrivelse:
Patienter i Marevanbehandling og/eller patienter, som er positiv ved blodprøver for thrombofibehandling henvises til tromboseklinikken mhp videre udredning og behandling.
Symptomer
Sympatologien og de objektive fund er uspecifikke, men kan inkludere pludselige mave/ryg/flankesmerter, og overlapper med mange abdominale tilstand (nyresten, appendicitis, pyelonefritis), hvorfor diagnostikken ofte forsinkes.
Hyppige symptomer og fund:
Abdominal/flankesmerter - Hypertension- Kvalme/opkast - Feber
Parakliniske fund
Hæmaturi (mikroskopisk), CRP-forhøjelse, Leukocytose og LDH-forhøjelse. Ofte forhøjede azotæmiparametre.
Diagnose
Da indlæggelsesdiagnosen ofte er urolithiasis, bestyrkes mistanken af en CT-scanning uden kontrast.
CT med kontrast inkl. arteriel fase er golden standard
Disponerende faktorer
Afli, cardiomyopathi, endokarditis, kendt hypertension, diabetes mellitus og kardiovaskulær sygdom.
UpToDate : Renal infarction
Antopolsky M, Simanovsky N, Stalnikowicz R. Renal infarction in the ED : 10-year experience and review of the literature. Am J Emerg Med.2012;30:1055–60. DOI: 10.1016/j.ajem.2011.06.041.
Lopez VM, Glauser J. A case of renal artery thrombosis with renal infarction. J Emerg Trauma Shock. 2010;3:302-. doi: 10.4103/0974-2700.66569.
Decoste R, Himmelman JG, Grantmyre J. Acute renal infarct without apparent cause: A case report and review of the literature. Can Urol Assoc J.2015;9:E237-9. Doi: 10.5489/cuaj.2466.
Koivuviita N, Tertti R, Heiro M, et al. Thromboembolism as a cause of renal artery occlusion and acute kidney injury: the recovery of kidney function after two weeks. Case Rep Nephrol Urol.2014;4:82–7. doi: 10.1159/000362538.
Kwon JH, Oh BJ, Ha SO, et al. Renal Complications in Patients with Renal Infarction : Prevalence and Risk Factors. Kidney Blood Press Res.2016;70:865–72. doi: 10.1159/000452589.
Bourgault M, Grimbert P, Verret C, et al. Acute renal infarction: a case series. Clin J Am Soc Nephrol 2013; 8:392.
Caravaca-Fontán F, Pampa Saico S, Elías Triviño S, et al. Acute renal infarction: Clinical characteristics and prognostic factors. Nefrologia 2016; 36:141
Oh YK, Yang CW, Kim YL, et al. Clinical Characteristics and Outcomes of Renal Infarction. Am J Kidney Dis 2016; 67:243.