Nyrebiopsi

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

 

Indikation for nyrebiopsi:

Klinisk mistanke om parenchymatøs nyresygdom eller faldende graftnyrefunktion.

Beslutning om NB træffes ved lægekonference.

 

Rekvirering af nyrebiopsi:

  • Elektiv NB: Lægen laver indlæggelses best.ord. til B109, hvor sekretæren sørger for tid til biopsi og indkaldelse af patienten. Er patienten allerede indlagt bestiller lægen biopsien i SP.
  • Akut NB: Lægen bestiller biopsien i SP, såfremt biopsien ønskes samme dag kontaktes UL's-afdelingen telefonisk. Ønskes biopsien næste dag, bestilles den som akut.
  • SP best.ord. i præferencelisten benævnt nyrebiopsi anvendes.
  • Hvilken side biopsien skal tages fra: Venstre, højre, eller side underordnet.  
  • Om der er tale om en akut biopsi. Såfremt man ønsker et telefonisk foreløbigt biopsisvar, samme dag som biopsien er taget, skal det angives i henvisningen, at der er tale om en haste biopsi.
  • I journalen skrives et klinisk oplæg i form af smarttexten .nefrobiopsi.

 

Forberedelse af patienten:

  • Der skal foreligge informeret samtykke fra patienten og det skal noteres i journalen.
  • Patienter i thromboaggregations hæmmer behandling skal pausere behandlingen forud for NB
  • Hæmodialyse og plasmaferese undgås så vidt muligt i biopsidøgnet. Hvis dette ikke er muligt gennemføres dialysen uden antikoagulans og plasmaferesen med frisk frossen plasma.
  • En time før NB tilbydes patienten præ-medicin (Zopiclone og Oxynorm).
  • Plejepersonalet udfylder checkliste " Nyre-/graftbiopsi inden undersøgelsen".
  • Der anlægges PVK mhp infusionsbehandling ved komplikationer.

 

Følgende kliniske- og parakliniske oplysninger skal foreligge inden nyrebiopsi:

  • UL: Ved NB fra native nyrer sikres det, at pt. har 2 normalt store nyrer med bevaret parenchymbræmme.
  • Blodtype, gyldig BAS-test, hæmoglobin (>6,0 mmol/l), thrombocytter (>40*109/l), INR (< 1,5), APTT (<55s). Afvigelser bør inden biopsien korrigeres med  blod- , thrombocyttransfusion eller frisk frossen plasma.
  • BT < 160/90 mmHg

 

Nyrebiopsiproceduren:

  • NB foretages ultralydsvejledt af røntgenlægen.
  • Vævet fordeles på følgende vis:
    • Størstedelen af biopsien fikseres i formaldehyd til lysmikroskopi.
    • 3-4 mm nyrebark anbringes i histocon til immunflourescensmikroskopi.
    • 2-3 mm nyrebark anbringes i glutaraldehyd til elektronmikroskopi.
  • UL's-afdelingen skriver rekvisitionen til patologerne.

 

 Observation og plan for  patienten efter biopsi af native nyrer:

  • Patienten skal være sengeliggende fladt på ryggen i 2 timer..
  • Der måles puls og blodtryk hver ½ time de første fire timer efter biopsi hyppigere ved behov. Observation foretages af plejepersonalet på B109 som tilkalder læge ved faldende BT eller makroskopisk hæmaturi.
  • Efter 6 timer tilses patienten af læge mhp vurdering før mobilisering i afdelingen. 
  • Efter 4 timer kontrolleres Hgb. Hvis den er stabil, kan patienter med ukompliceret forløb udskrives efter 8 timer, hvis de ikke bor alene. Patienten får tid til biopsisvar hos nyresygdomme klinik 1 efter 14 dage. Stuegangsgående læge forbereder udskrivelsen med medicinafstemning og epikrise.
  • Akutte foreløbige biopsisvar modtages telefonisk af nefrologisk bagvagt på biopsidagen, skriftligt dagen efter.
  • Ved udskrivelsen bør patienten:
  • Advares om at undgå tunge løft, hårdt fysisk arbejde eller kontaktsport af hensyn til blødningsrisikoen.
  • Informeres om at henvende sig, hvis der efter udskrivelsen opstår tegn på komplikationer (infektion eller blødning).
  • Plejepersonalet udfylder checkliste " Nyre-/graftbiopsi efter undersøgelsen".

 

Observation og plan for  patienten efter biopsi af transplanteret nyre:

  • Patienten skal være sengeliggende fladt på ryggen i 1 time.
  • Der måles puls og blodtryk hver ½ time efter biopsi hyppigere ved behov. Observation foretages af plejepersonalet på B109 som tilkalder læge ved faldende BT eller makroskopisk hæmaturi.
  • Er der ingen mistanke om komplikationer må patienten spise og drikke 1 time efter biopsien. Efter 2 timer tilses patienten af læge mhp vurdering før mobilisering i afdelingen.
  • Efter 4 timer foretages Hgb kontrol, er den tilfredsstillende kan patienten udskrives efter 6 timer.
  • Elektive svar gives  indenfor 14 dage hos nyresygdomme klinik 1.
  • Akutte foreløbige biopsisvar modtages telefonisk af nefrologisk bagvagt på biopsidagen, skriftligt dagen efter.
  • Ved udskrivelsen bør patienten:
    • Advares om at undgå tunge løft, hårdt fysisk arbejde eller kontaktsport af hensyn til blødningsrisikoen.
    • Informeres om at henvende sig, hvis der efter udskrivelsen opstår tegn på komplikationer (infektion eller blødning).
    • Plejepersonalet udfylder checkliste " Nyre-/graftbiopsi efter undersøgelsen".

 

Behandling af komplikationer:

Ved mistanke om komplikation tilkaldes stuegangsgående læge eller vagthavende læge straks.

Ved blodtryksfald eller klinisk mistanke om blødning: Infusion med isotonisk NaCl/SAG-M. Hbg. kontrolleres og akut UL af biopsisted mhp verificering af blødning (hæmatomdannelse) gennemføres. Ved svær akut blødning tilkaldes urologisk bagvagt.

Ved flankesmerter efter NB af nativ nyrer: Kontroller hbg. og gennemfør UL af biopsisted obs subkapsulært hæmatom.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag