Hæmodialyse, plasmaseparation

 

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker og læger på BA111

En beskrivelse af klargøring og udførelse af plasmaseparation med frisk frosset plasma (FFP) eller Ringerlaktat tilsat humant albumin (800 ml. Ringerlaktat tilsat 200 ml. HA 20 %).

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Forberedelse før patienten modtages i afdelingen

 Remedier til plasmaseparation er samlet i et færdigt sæt (Kit 6) bestående af:

  • 1 kassettesystem med arterieslange, veneslange og filtratslange (til udløb fra filter til filtratopsamlingsposen)
  • 1 plasmaslange (substitutionsslange) med påmonterede varmeposer (til indløb af FFP eller Ringerlaktat)
  • 1 plasmafilter
  • 1 filtratopsamlingspose på 10 l. (til opsamling af plasma fra patienten)
  • 1 stk. 50 ml luer-lock sprøjte til heparin

Yderligere remedier:

  • Evt. 1 eller flere ”Blæksprutter” med 7 ben
  • 2 stk. 1,5 liters isot. NaCl
    • 1 stk. til priming af bloddelen (tilsat 7500 IE heparin)
    • 1 stk. til priming af plasmaslangen, bruges senere til afslutning af behandlingen.
  • 2 Peaner.
  • 1 lyserød kanyle
  • 1-2 stk. 20 ml heparin 500 IE/ml
  • Spritservietter til hætteglasset

Montering af slangesæt:

Tænd maskinen og følg instrukserne på skærmen.

Anbring et stativ på vægt II, når der køres med FFP. Vær opmærksom på at stativet skal anbringes før maskinen startes, for at den nulstilles med det på.

Ved slutningen af funktionstesten afprøves den akustiske alarm med 3 høje bip.

Tryk [OK] for at acceptere MPS behandling.

Følg anvisningerne på skærmen eller se manual.

Indsæt først kassetten med arterie-, vene- og filtratslangen.

  • Åben dørene til blodpumpen, filtratpumpen, luftdetektoren, blodlækagedetektoren og den optiske detektor.
  • Isæt kassettesystemet.
  • Sæt venekammeret i luftdetektoren
  • Sæt venereturslangen i rørklemmen og den optiske detektor
  • Skub arteriepumpesegment (rød) og filtratpumpesegment (gul) helt ind på plads.
  • Tryk og hold [START/RESET] nede, så pumpesegmenterne ruller på plads. Pumperne stopper automatisk
  • Luk alle døre.
  • Tilslut arterietrykmåler (rød), trykmåler før filteret (hvid), venetrykmåler (blå) og filtrattrykmåler (gul).
  • Luk de 4 klemmer (2 ved venekammeret, 1 ved arterietryksmåleren, 1 ved filtrat udløb).
  • Hæng den ene 1,5 l. isotonisk NaCl (tilsat 7500 IE heparin) på dropstativet på maskinen og tilslut patientarterieslangen.
  • Fastgør filteret på dropstativet.
  • Vent med at tilslutte arterieblodslangen til filterets nederste port, da slangen skal primes med NaCl, før den påsættes filteret.
  • Tilslut veneslangen til filterets øverste port.
  • Tilslut filtratslangen (gul filtrationsstuds) til filterets øverste port.
  • Sæt filtratslangen i blodlækagedetektoren.
  • Hæng filtratposen på de to laveste vægte III og IV.
  • Tilslut filtratslangen til filtratopsamlingsposen.

Vigtigt

Kontroller, at filtratposen hænger frit og ikke rører ved andre objekter.

Kontroller, at det stykke af filtratslangen, der går fra filtratposen til blodlækagedetektoren, hænger løst.

Indsæt plasmaslangen.

  • Placer den anden saltvandspose med udløbsportene vendt bagud på vægt I.
  • Tilslut plasmaslange til saltvandsposen.
  • Åben substitutionspumpedøren.
  • Skub plasma-pumpesegmentet (hvid) helt ind på plads.
  • Tryk og hold [START/RESET] nede, så pumpesegmentet ruller på plads. Pumpen stopper automatisk.
  • Luk substitutionsdør.
  • Fjern beskyttelseshætten fra plasmaslangensudløbsport.
  • Tryk på varmeposen for at fjerne så meget luft som muligt.
  • Placer en plasmavarmepose i hver varmer (med udløbene opad).
  • Tilslut plasmaslangens udløbsport til den blå indløbsstuds på venekammeret.

Når alt er sat op trykkes på [OK].

Priming:

  • Observer at klemmerne er åbne.
  • Bryd saltvandsposerne med spyddet (både den på dropstativet og den på vægt I) og tryk [OK] for at starte priming.
  • Der primes med 100 ml/min.
  • OBS! Arterieslangen skal fyldes med NaCl før den sættes på plasmafilterets nederste port. Tryk på [STOP] tasten når arterieslangen er fyldt, så den kan monteres på filteret.
  • Tryk på [START/RESET] for at fortsætte primingen.
  • Fyld arteriekammeret manuelt og luk den lille klemme.
  • Hæv niveauet i venekammeret vha. piletasterne på skærmen. Afvent lidt, indtil det meste af luften i slangen er blevet presset ud.
  • Systemet går automatisk over i ”skylning”, når sensoren i venekammeret detekterer væske.
  • Når skylning af arterieslange og veneslange er færdig stopper blodpumpen og et akustisk signal gives.
  • Herefter skal der skylles på filtratsiden med i alt 500 ml. Denne skylleproces kaldes væsketræk-skyl.
  • Følg anvisningerne på skærmen. 
  • Tag veneslangen fra opsamlingsposen og koble den til det andet ben på primevæsken. Kontroller at der er 500 ml. skyllevæske tilbage i NaCl-posen til væsketræk-skyllet.
  • Bryd NaCl posens andet ben og tryk [OK] for at starte væsketræk-skyl.
  • Når væsketræk-skyllet er gennemført kommer der en akustisk alarm.
  • Systemet går automatisk i recirkulation og maskinen er klar til plasmafyldning.

OBS! Husk heparinslangen skal primes manuelt.

Plasmafyldning: (Skal først ske, når patienten er i afdelingen og er klar)

  • Fortsæt recirkulation, mens der laves plasmafyldning.
  • Læg plasma / ringerlaktaten på vægt II. Det er meget vigtigt at få indstillet den plasmavolumen, der ønskes udskiftet. (Skal der udskiftes f. eks. 3500 ml. plasma, indtastes den værdi, selvom der lægges 4000 ml. på vægten).
  • Luk klemmen på saltvandsposen på vægt I.
  • Åbn klemmerne til poserne med plasma / ringerlaktat, vægt II
  • Tryk på [OK] for at starte plasmafyldning.
  • Tidskontrolleret plasmafyldning er i gang ved den indstillede blodpumpe hastighed. Maskinen stopper når dette er sket.

Indstilling af behandlingsparametre:

  • Det er muligt at indstille behandlingsparametrene under primingen.
  • Brug drejeknappen til at vælge ønskede parametre, tryk [OK].
  • Indstil herefter den ønskede værdi og tryk [OK] igen. Når alle værdier er indstillet fortsættes ved tryk på [OK].
  • De indstillede parametre vil aktiveres i det øjeblik behandlingen startes.

Heparinisering:

Startbolus/vedligeholdelsesdosis heparin gives efter lægeordination (Under normale betingelser er startbolus 5000 IE og vedligeholdelsesdosis 1500-2500 IE/time). Heparinpumpen kan maximalt give 5 ml som bolus. Skal der gives mere end 2500 IE ved start kan proceduren gentages.

Heparinpumpen kan maximalt give 5 ml/time. Skal der gives mere end 2500 IE/time skiftes til en anden heparindosis 1000 IE/ml.

Tilkobl patienten:

Kobl patienten til på vanlig vis.

Når den optiske detektor ved venekammeret registrerer blod stopper pumpen.

Tryk på [OK] for at starte behandlingen.

Lad blodet cirkulerer et par minutter før behandlingen startes. Anbefalet blodflow er 200-250 ml/min.

Indgiv heparin.

Start plasmaseparationen:

Indstil filtrationshastigheden = plasma (ml/min).

Denne hastighed må max. være 20 % af blodflowet. Ønskes der en filtrationshastighed på 40 ml/min, skal blodflowet altså være på 200 ml/min.

Start på 10 ml/min og øg gradvist til 40 ml/min.

TMP må maximalt være 100.

Hvis der er stigende TMP til 100 mmHg, normalt venetryk og ingen tegn på klot i venekammeret, kan filteret med fordel udskiftes.

Filterskift ved plasmaseparationsbehandling.docx

Monitorering af patienten:

BT og puls:

Måles før og efter behandlingens start, ved slut og under behandlingen efter behov.

Da der kan ses hypotensive perioder op til en time efter, at behandlingen er afsluttet, tilrådes det, at patienten bliver i sengen. Ved behov for toiletbesøg bør døren ikke låses.

Blodlækalarm:

Hos patienter med TTP kan der ved de første par behandlinger opstå blodlækalarmer, da plasmaet er meget mørkt pga. hæmolyse og frit hæmoglobin.

I disse tilfælde må slangen tages ud af blodlæk detektoren. Patientens hgb-værdi monitoreres tæt ved brug af ionometerets HB værdi.

Minimum hvert 20. minut så længe der køres uden blodlæk detektor.

S- Calcium ved plasmaindgift:

Der indgives Calciumgluconat 100 mg/ml iv. kontinuerligt over sprøjtepumpe.

Calciumgluconat trækkes op i en 60 ml sprøjte, der anvendes til Perfusor space pumpen.

S-Ca++ måles ved start, mindst efter hver halve liter udskiftet plasma og ved slut.

S-Ca++ måles på stuen vha. et transportabelt ionnimeter.

Terapeutisk niveau under behandlingen S-Ca++ = 1.20 mmol/l.

Infusionshastighed:        S-Ca++  1.10 – 1.20mol/l  indgives 50 - 60 ml/t.

                                    S-Ca++          < 1.10mol/l  indgives 60 - 70 ml/t.

Da der kan være store variationer i calciumbehovet under behandlingen, er kontrolmålingerne vigtige.

Hvis der ”køres omvendt”:

Køres der omvendt på dialysekateteret, kan den målte Ca++ værdi ikke bruges pga. recirkulering.

Dialyse kateteret bør skiftes før næste behandling

Hvis der skal tages S-Ca++ når der ”køres omvendt”.

  • Stop calcium indgift/ stop plasma-separation/ stop blodflow.
  • Tag slangesættet fra arterie- eller venebenet, eller åben for trevejshanen.
  • Aspirer og flush tre gange på dialysekateteret.
  • Tag blodprøven.
  • Sæt slangesættet tilbage og genoptag behandlingen.

Er der mistanke om recirkulation, kan der laves en recirkulationsmåling med accesflowmåleren.

S – Kalium:

Kaliumproblemer forekommer normalt ikke i forbindelse med plasmaseparation, idet plasmaet er frisktappet og RingerLaktaten ikke indeholder kalium.

Afslutning af behandlingen:

Afslutning af behandling sker i to tempi:

Først gives plasma / ringerlaktat tilbage.

Derefter gives blodet tilbage.

 

1. Tilbagegivning af plasma / ringerlaktat:

En meddelelse på skærmen fortæller, at plasmaposerne skal skiftes om mindre end 5-10 minutter og herefter om mindre end 2 -3 minutter.

Ignorer disse beskeder. Vent som hovedregel til maskinen selv går i Skift pose menuen, med mindre plasmaposen løber tom.

Tryk [ESC], tryk Behandling i Menulinien og vælg Skift pose.

Vælg herefter Plasma retur og følg anvisningerne på skærmen.

Luk klemmen til plasma / ringerlaktaten på vægt II.

Åben klemmen til saltvandsposen på vægt I.

De resterende ca. 300 ml plasma / substitutionsvæske vil blive returneret (tidsstyret). Når det er sket skifter skærmbilledet til [Behandling slut], men blodpumpen kører fortsat.

 

2. Tilbagegivning af blod

Tryk på [Stop] tasten

Tag arterieslangen fra patienten og koble den til en ny saltvandspose.

Start reinfusion ved at trykke OK til Start frakobling.

Pumpen stopper automatisk, når reinfusionsvolumen er 0 ml og/eller den optiske detektor registrerer gennemsigtig væske.

Tag veneslangen fra patienten.

Bortskaffelse af det udskiftede plasma:

Filtratopsamlingsposen tømmes i bækkenkogeren, posen smides ud i de gule sække.

 

Billag: Plamaferesebehandling. Behandlingsprincip og sygdomme.doc

Hæmodialyse, betjening af ionometer, fabrikat Fresenius

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag