Målgruppe: Personale der arbejder med hæmodialyse
Instruksen beskriver hvad lækstrøm er kontrol heraf, samt forholdsreglerne ved hjertestop.
Lækstrøm er en defekt i netledningen (fejlstrøm). Hvis der er en defekt, mangler dialysemaskinen jordforbindelse og strømmen vil søge andre veje. Den nemmeste vej er via dialysemaskinen til patienten, som på den måde kommer til at virke som jordforbindelse. Dette kan forårsage hjertestop.
Inde i dialysemaskinen er der saltholdigt vand, som er elektrisk ledende.
Lækstrøm kan forekomme i alle elektriske apparater.
Tilbage til top
Kontrol:
Alle dialysemaskiner sikkerhedsmåles for lækstrøm ved modtagelsen, derefter en gang årligt, og efter alle større reparationer i de elektriske dele. Dokumentation heraf i MEDUSA.
Ved hjertestop:
Hvis en patient får hjertestop i forbindelse med hæmodialyse, skal dialysemaskinen samt alt det elektriske apparatur som måtte være i forbindelse med patienten, f. eks. infusionspumpe, blodtryksapparat o. lign. til tekniker, som vil sikkerhedsmåle for lækstrøm inden apparaturet anvendes igen.
Dialysemaskinerne skal til tekniker inden næste brug.