Hæmodialyse, hæmodiafiltration

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker der arbejder med hæmodialyse i afd. B.

Tilbage til top


Definitioner

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Princip/generelt:

Ved hæmodiafiltration (HDF), benytter man sig af både konvektiv og diffusiv transport. Det betyder, at man får fordele som ved almindelig hæmodialyse, hvor små og mellemstore molekyler diffunderer over en membran. Desuden vil den konvektive transport fjerne store molekyler. Ved konvektiv transport, forstås fjernelse af affaldsstoffer med et vandflow.

En del af dialysatvæsken bruges til dialyse over filteret, som ved almindelig hæmodialyse, resten bruges til infusion som erstatningsvæske.

Krav til udførelse:

Maskine: HDF foretages på Artis maskiner.

Slangesæt: Artiset Prepost og Ultra HDF Line.

Dialysefilter: HDF kræver et filter med stor overflade. Vi benytter polyflux 210 H filter.

Forberedelse/klargøring:

Vælg den ønskede behandling (HDF post) og følg anvisningerne på skærmen. På patientkortet kan behandlingen HDF Post indtastes.

Krav til karadgang:

Patienten skal have en velfungerende karadgang, der uden problemer kan levere et blodflow på mindst 300 ml/min. En AV-fistel er at foretrække, da anden adgangsvej kan variere meget i blodflow levering.

Erstatningsvolumen:

Erstatningsvolumen er et udtryk for den mængde vand, der bruges til den konvektive transport.

Erstatningsvolumen skal være på 20 L, men gerne mere for at patienten får større gavn af konvektionen. 

Behandling:

Ved HDF post køres der trykstyret behandling. Det vil sige at maskinen selv indstiller den mest optimale TMP-værdi ved den enkelte behandling. Med faste intervaller laver maskinen automatisk TMP scanninger. Ved de scanninger finder den frem til det mest optimale TMP. Scanningen tager ca. 5 minutter hver gang.

TMP startværdien er 100. Denne værdi øges herfra i trin med 20.

Indikation/fordele ved HDF i forhold til HD:

HDF kan være velegnet til patient med hjerteinsufficiens, patient som lider af migræne/hovedpine eller som er træt/utilpas under HD. Da HDF har en bedre rensning af store molekyler som ex. b2-mikroglobulin, er behandlingen også velegnet for yngre patienter, som har en lang fremtid i dialysebehandling.

Dialysatflow:

Da erstatningvandet tages fra dialysatet og hermed ”stjæler” noget af dialysatet fra den almindelige diffusion, ændres maskinens vandflow til 600 ml/min på Herlev og 650 ml/min på Hvidovre.

Vandflowet er forskelligt, da Hvidovre kører på online koncentrat og derfor ikke løber så hurtigt tør for koncentrat, som på Herlev, hvor koncentraterne påsættes.

 

Hæmocontrol:

Det er ikke muligt at køre hæmocontrol ved HDF.

Innohep:

Af og til er der behov for lidt mere heparinisering ved denne dialyseform.

Bolus:

Hvis en pt. bliver dårlig med blodtryksfald under dialysebehandlingen, er det muligt at indgive en bolus infusion direkte fra maskinen.

Afslutning af HDF:

Når HDF afsluttes gives der 50 ml ekstra returskyl. Maskinen er indstillet til 250 ml returskyl, som passer til en almindelig HD, hvor der anvendes et mindre filter.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top