Sygeplejersker der arbejder med hæmodialyse i afd. B.
Sygeplejersker, læger og SSA i afd. B, der arbejder med hæmodialysepatienter, som har en fistel.
Kort gennemgang af den hensigtsmæssige komprimering af A-V fistler og Kunstgrafter
1 par usterile handsker
1 stk. plastikskål med sterile gazetamponer eller sterile nonwoven swabs
2-3 usterile underlag
2 Nipro plastre
1 æske med fistulastop, hvis patienten ikke selv kan komprimere. Fistulastop må ikke anvendes til kunstgrafter.
Hvis patienten ikke tåler Nipro plaster, se VIP vejledning Hæmodialyse, hudproblemer ved A-V fistel
Procedure
Læg et usterilt underlag under patientens arm.
Tag usterile handsker på.
Tryk "Stop Behandling", et Bekræftelsesvindue åbner, tryk "Bekræft". Blodpumpen stopper og klemmen lukkes på arteriekanyleslangen.
Tilslut arterieslangen på returskylkonnektoren, som sidder på ultraprimeren, og åben klemmen på retyrskylkonnektoren.
Tryk "Returskyl", et Bekræftelsesvindue åbner, tryk "Bekræft".
Når blodet er returneret til patienten med den indstillede returskylsvolumen (250 ml), stopper blodpumpen. Hvis det ønskes, er det muligt at vælge "Ekstra returskyl". Ellers tryk "Frakobl patient".
Ved HDF gives der 50 ml ekstra retyrskyl, da der anvendes et større filter.
Komprimering af nye fistler
En ny fistel er meget sart og der opstår meget let hæmatom.
De første gange A-V fistlen eller kunstgraften anvendes, er der større risiko for at der opstår en subkutan blødning i forbindelse med seponering af dialysekanylerne. Selvom hudlæsionen er lukket, kan det fortsætte med at sivebløde under huden, med et stort hæmatom til følge.
Procedure
Udfør hånddesinfektion
Plastrene fra venekanylen fjernes og kanylen fjernes i et roligt træk og i samme vinkel, som den er ført ind i karret.
Komprimer ikke før nålen er helt ude af karret.
Samme procedure følges ved fjernelse af arteriekanylen.
Komprimer med en gazetampon i mindst 15 minutter
Komprimer med 2 flade fingre og med et fast tryk
Let langsomt trykket
Når der er komprimeret påsættes plasteret over indstiksstederne.
Ved nyopstartede A-V-fistler komprimeres der af en sygeplejerske.
OBS. Spongostan bør kun anvendes, hvis patienten gentagende gange har haft tendens til lang blødningstid.
Komprimering af den veludviklede fistel
Procedure
Plastrene fra venekanylen fjernes og kanylen fjernes i et roligt træk og i samme vinkel, som den er ført ind i karret.
Komprimer ikke før nålen er helt ude af karret.
Samme procedure følges ved fjernelse af arteriekanylen.
Komprimer med en gazetampon eller nonwoven swabs ved hjælp af fistulastop, hvis patienten ikke selv kan. Hvis fistulastop ikke kan anvendes og patienten ikke selv kan komprimere, brug da 2 flade fingre.
Nonwoven swabs foldes til en firkant, som kan give et mere jævnt underlag under fistulastopperen i forhold til de runde gazetamponer.
Løs langsomt fistulastopperen eller let langsomt trykket.
Der komprimeres til blødning er ophørt.
Ved en kunstgraft anbefales der en komprimeringstid på 10-15 min. Se også Best practice kunstgrafter.pdf
Når der er komprimeret påsættes plasteret over indstiksstederne.
OBS. Spongostan bør kun anvendes, hvis patienten gentagende gange har haft tendens til lang blødningstid.
Når der komprimeres på nye og veludviklede fistler, må der aldrig trykkes hårdere end at pulsen fortsat kan mærkes. Hvis fistelvenen klemmes sammen i længere tid, er der risiko for trombose og ødelæggelse af adgangsvejen.
Ved lang blødningstid fra A-V fistel eller kunstgraft efter endt dialyse:
Er der fortsat blødningstendens komprimeres der igen i 20-30 minutter, uden at smugkigge. Hvis det er en vedvarende problematik bør det overvejes om patienten skal have reduceret den dosis innohep, der bruges under dialysen.
Ved længerevarende blødninger over 1 time, bør der konfereres med en læge. Det kan blive nødvendigt at give antidot til innohep, (protaminsulfat)
Ved kraftig blødning fra A-V fistel eller Kunstgraft
Er det umuligt at komprimere efter ovenstående forskrift, kan der være tale om ruptur af A-V fistlen eller kunstgraften. Det kan da blive nødvendigt at aflukke blodtilførelsen til armen med en staseslange eller blodtryksmanchet.
Tilkald straks læge.