Hæmodialyse, Startprocedure for dialyse-CVK

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker på afdeling for Nyresygdomme, der udfører dialysebehandling.

Instruksen beskriver hvordan hæmodialysebehandlingen opstartes, når patienten har et hæmodialysekateter.

Tilbage til top


Definitioner

CVK: centralt vene katater (Dialyse-CVK er 2 lumen)

Ren procedure: En arbejdsopgave, hvor man vil undgå at tilføre en forurening med mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer til udstyr, personer eller fødevarer, og hvor man arbejder med rent udstyr, der har en lav forekomst af mikroorganismer. Udstyr er rengjort og evt. desinficeret, men er ikke sterilt.

Non-touch teknik (”ikke-røre”): En arbejdsopgave, hvor der anvendes sterilt udstyr, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterilt udstyr.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Observationer:

Ved første dialyse på et nyanlagt CVK skal det sikres, at patienten har været til røntgen af thorax. Rtg-billedet skal være set af læge, med notat i journalen om at CVK er fundet korrekt placeret.

 

Arbejdsområde:

 

Håndtering

Selve håndteringen af CVK foregår ved Non-touch teknik (”ikke-røre”): En arbejdsopgave, hvor der anvendes sterilt udstyr, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterilt udstyr.

 

Remedier:

1 Hæmodialyse start-stop sæt:

1-2 par usterile handsker

1 flaske Klorhexidinsprit 0,5%

Klemme og/eller silketape

Procedure:

  1. Udfør hånddesinfektion.
  2. Åben det sterile Hæmodialyse start-stop sæt.
  3. Påfør klorhexidinsprit på de 6 stk. nonwowen kompressor. (De skal være fugtige, men ikke dryppe af væde)
  4. Tag usterile handsker på.
  5. Fjern strømpe og gazetampon. (strømpe og gazetampon kan fjernes uden handsker, i det tilfælde skal der sprittes hænder lige efter denne handling)
  6. Afsprit hænder mellem handskeskift.
  7. Læg det sterile afdækningsstykke under kateterstudserne.
  8. Afsprit de 2 CVK-ben med en af de nonwowen kompressor ved hjælp af let friktion omkring propper og ben i min. 5 sekunder.
  9.  Omkring hvert CVK-ben lægges en nonwowen kompressor.
  10. Tjek at begge klemmer på CVK-benene er lukket.
  11. Fjern proppen på arteiebenet og rens gevindet med en ny nonwowen kompressor ved hjælp af let friktion i min. 5 sekunder. Der må ikke være synligt snavs eller størknet blod. Størknet blod kan fjernes med NaCl 0,9% eller sterilt vand på en steril gazeswap.
  12. Påsæt en 3 ml. sprøjte. Åben klemmen og aspirer minimum svarende til lumen på CVK- benet + 0,2 ml. Luk herefter klemmen.
  13. Påsæt forfyldt 10 ml. sprøjte med NaCl 0,9%. Åben klemmen og flush på arteriebenet med luer lok sprøjten 4-5 gange. Luk klemmen og lad sprøjte blive siddende på CVK-benet.
  14. Proceduren gentages fra pkt. 10-13 på venebenet, med nye LL sprøjter og ny nonwowen kompressor.
  15. Sikre dig at begge klemmer på CVKét er lukket.
  16. Dialyseslangerne tilkobles CVKét et ad gangen.
  17. Dialyseslangerne fastgøres med plaster på patientens bryst (således at der ikke kommer træk på CVKét under behandlingen) og med klemme eller silketape på patientens skulder. Dialyseslangerne skal kunne følge patientens bevægelser, eks når patienten lægger sig på siden.
  18. Når patienten er tilkoblet åbnes alle klemmer. Tag handskerne af og start dialysen.
  19. Ved blodprøvetagning anvendes usterile handsker som personligt værnemiddel, blodprøver tages som udgangspunkt altid patientnært, dvs direkte fra CVK og ikke fra dialysemaskinen. Dette gøres inden punkt 16.
  20.  Alt efter pt ordination i MDA indgives nu innohep eller Heparin.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Ved første dialyse på et nyanlagt dialyse-CVK skal sygeplejersken sikre, at patienten har været til røntgen af thorax. Rtg-billedet skal være set af læge, med notat i journalen om at CVK er fundet korrekt placeret.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

VIP:

Centrale venekatetre (CVK) inkl. akutte dialysekatetre - ikke tunnelerede til børn og voksne - anlæggelse, observation, pleje og seponering

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale

Centrale venekatetre (CVK) - Infektionshygiejniske retningslinjer

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top