13.2.GEH.2.Håndtering af fladkilder og markører

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

Beskrive modtagelse, brug, håndtering og opbevaring af lukkede kilder, både fladkilder og markører.
Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale, der er oplært i brug af åbne og lukkede radioaktive kilder på Afdeling for Nuklearmedicin, Gentofte Hospital.
Tilbage til top

 

 

Definitioner

Lukket radioaktiv kilde, hvor det radioaktive stof er fast bundet i stabile, inaktive stoffer eller er indelukket i en inaktiv kapsel af tilstrækkelig styrke til under normal brug at forhindre spredning af det radioaktive stof.
Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Fladkilder 57Co:
Inden brug af ny fladkilde skal der udføres ”wipe-test”, og fladkilden skal kontrolleres for ujævnheder.

Den ubeskyttede fladkilde har en høj aktivitet, og man må derfor ikke opholde sig i nærheden af kilden længere tid end højst nødvendig.

Afskærmning: Fladkilden skal, når den ikke er i brug, opbevares afskærmet i speciel opbevaringsboks i transportbeholder. Transportbeholderen opbevares i henfaldsrum.

Afstand: Hold så stor afstand til kilden som muligt, når den ikke håndteres.

Tid: Sørg for at planlægge arbejdet således at opholdstiden i nærheden af fladkilden minimeres mest muligt.

Håndtering af fladkilden:
Undgå at berøre det aktive område på fladkilden på grund af strålingen.

Markører:
Inden brug af nye markører og penne skal der udføres ”wipe-test”.

Afskærmning: Markører og penne opbevares i de tilhørende blybeskyttere og i aflåst rum efter arbejdstid.

Dokumentation vedr. fladkilder og markører:
Fladkilder, markører og andre lukkede kilder registreres i databasen: QA-Base , ikon: (se instruks 12.2.GEH.13.5.QA-Base)

Certifikater og anden dokumentation vedr. lukkede kilder opbevares digitalt på afdelingens netværksmappe.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen og den medicinsk fysiske ekspert har ansvar for udarbejdelse af denne vejledning.
Afsnitsledelsen har ansvar for realisering af denne vejledning.
Afsnitsledelsen har ansvar for godkendelse af denne vejledning.
Alt personale har ansvar for at følge denne vejledning.
Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  • Engelsk vejledning ”Isotrak Handling Instructions”, march 2006. (Fysikerens kontor)
  • Dansk brugsvejledning fra Dupharma A/S (Fysikerens kontor)
  • LOV nr. 23 af 15/01/2018
  • BEK 669 af 01/07/2019
  • BEK 670 af 01/07/2019
  • BEK 671 af 01/07/2019

Tilbage til top

 

 

Bilag

Ikke relevant.
Tilbage til top