09.2.GEH.6.Medicin

Formål   
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Formål

Sikre korrekt modtagelse, opbevaring, kontrol og bortskaffelse af medicin/lægemidler.
Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på Nuklearmedicin, Gentofte Hospital.
Tilbage til top

 

 

Definitioner

SIS = Statens Institut for Strålebeskyttelse (en underafdelingen af Sundhedsstyrelsen)

Logos Logit er et webbasseret system, der logger temperaturen hvert 4. minut i medicinkøleskabe og hvert 10. minut i medicinrum/medicinskabe. Værdierne gemmes (i 5 år) på en server, således at man til enhver tid kan se hvordan temperaturforholdene har været for hvert enkelt medicinrum/medicinskab og medicinkøleskab.
Der kan logges på Logos Logit via intranettet.
Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Administration

Medicin må kun administreres af bioanalytikere efter lægelig ordination. Der spørges altid til medicinallergi før administration og ved uventede bivirkninger informeres Sundhedsstyrelsen. Ved bivirkninger i forbindelse med indgivelse af radioaktive lægemidler informeres SIS og der tages kontakt til producenten.
Afsnittet opbevarer ikke morfika og medicin der kræver speciel overvågning.

 

Rekvirering af medicin

Se instruks 06.2.GEH.13.4.Varebestilling.

 

Modtagelse af medicin fra Region Hovedstadens Apotek

Ved modtagelse af medicin skal der:

  • Kvitteres for forsendelsen (de, som leverer forsendelsen, skal opbevare kvitteringen i 1 år).
  • Kontrolleres, at det er den rigtige medicinlevering (afsnittets stednavn står på medicinkassen).
  • Kontrolleres, om medicinkassens forsegling er ubrudt.
  • Kontrolleres, at de leverede lægemidler svarer til rekvisitionen.
  • Sikres, at medicinkassen hurtigst muligt tømmes.
  • Kontrolleres, hvilke lægemidler, der skal i medicinskab, eller på køl og placere disse korrekt.
  • Kontakte Region Hovedstadens Apotek ved fejl eller mangler.

 

Modtagelse af radioaktive lægemidler.

Se instruks 06.2.GEH.13.1.Injektionsrum arbejdsbeskrivelse

 

Opbevaring/kontrol

Al medicin er temperaturovervåget (se vejledning Temperaturovervågning og alarmhåndtering af medicin på Gentofte matrikel)

 

Medicin, der skal opbevares ved stuetemperatur, opbevares i aflåst medicinskab i hjertebelastningsrummet. Temperaturen i medicinskabet  overvåges elektronisk via Logos Logit.

I.v. kontrast håndteres og kontrolleres af radiografen/bioanalytikeren. Kontrasten opbevares i skab på skannergangen.

 

Jext-Adrenalinpen, er placeret i skabet på skannergangen. Temperaturen i skabet aflæses manuelt hver dag og registreres i QA-Base.
Ugentligt kontrolleres det at væsken er klar og farveløs uden bundfald samt kontrol af udløbsdato, hvilket ligeledes registreres i QA-Base.

Dropvognen er placeret på skannergangen (se instruks Dropvogne på Gentofte-matriklen ved Herlev og Gentofte Hospital.).
Rengøring og kontrol af udløbsdatoer af indhold foretages hver måned og registreres i QA-Base.

Den medicinansvarlige overlæge har ansvar for, at der forefindes det for afsnittet nødvendige medicin. Minimum 1 gang årligt (maj/juni) revurderes listen over tilgængelig medicin på afsnittet (medicingennemgang). Desuden vurderes behovet for medicin løbende i forbindelse med opstart af nye undersøgelsestyper eller nedlæggelse af undersøgelsestyper. Se i øvrigt  Rekvirering og opbevaring af lægemidler samt overvågning af morfika  og  Standardsortiment, valg af lægemidler og medicinrumseftersyn

Personalet der har ansvar for bestilling af medicin, lægemidler og varer har samtidig ansvaret for at sikre orden og rengøring i medicinskabet og køleskabet. De/den medicinansvarlige overlæge(r) godkender de givne medicinbestillinger i Online2 (apotekes online bestilingssystem). 

Hver måned rengøres medicinskabet og køleskabet og der kontrolleres for udløbsdatoer på medicinen, og at der ikke mangler noget medicin. Dette dokumenteres i QA-Base (se instruks 12.2.GEH.13.5.QA-Base ).
Ved denne månedlige kontrol anvendes også skemaet Medicinskema udløbskontrol, som kan findes: 
P:\Klinisk fysiologisk afdeling Z\Fragentofte\Afdeling S\Varebestilling

 

Bortskaffelse

Ampuller

Tom (glas) → Klinisk risikoaffald

Ikke anbrudt → Apoteket

Med lægemiddelrest → Klinisk risikoaffald

Faste medicinrester

Plastbøtte til tabletrest → Apoteket

Hætteglas

Tom (glas) → Dagrenovation

Ikke anbrudt → Apoteket

Med lægemiddelrest → >2,0 ml apoteket, <2,0 ml i dagrenovation.

Infusionssæt med NaCl

Tom → Dagrenovation

Med NaCl → klip posen op, hæld NaCl i håndvasken → Dagrenovation

Inhalationsbeholdere -og sprays

Tom → Dagrenovation

Med lægemiddelrest → Apoteket

Sprøjter (uden kanyle)

Tom → Dagrenovation

Med lægemiddelrest → >2,0 ml Klinisk risikoaffald, <2,0 ml i dagrenovation.

 

Sprøjter (radioaktivt lægemiddel)

Tom → Klinisk risikoaffald

Med lægemiddelrest → Klinisk risikoaffald

Udløbet medicin

Originalemballage → Apoteket

 

Afdelingens kundenummer
1501ZA212

Returnering af medicin
Ved returnering af medicin til godtgørelse eller destruktion læses proceduren på returneringssedlen som udfyldes og sendes retur til Region Hovedstadens Apotek sammen med medicinen i plomberet medicinkasse. Påsæt seddel med teksten ”Returmedicin til Apoteket”

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvar for udarbejdelse og realisering af denne vejledning.
Afsnitsledelsen har ansvar for godkendelse af denne vejledning.
Alt personale har ansvar for at følge denne vejledning.
Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Instruks Region Hovedstaden: Rekvirering og opbevaring af lægemidler samt overvågning af morfika

Instruks Region Hovedstaden:  Standardsortiment, valg af lægemidler og medicinrumseftersyn

Instruks Region Hovedstaden: Medicinaffald, herunder godtgørelse af medicin, på hospitaler og i Psykiatrien i Region Hovedstaden

LOV nr. 23 af 15/01/2018
BEK 669 af 01/07/2019
BEK 670 af 01/07/2019
BEK 671 af 01/07/2019
Tilbage til top


 

Bilag