Denne vejledning er en del af Radiologisk Håndbog, og skal medvirke til at sikre grundlaget for korrekt og sikker diagnostik.
Personale på kliniske og tværgående afdelinger, der henviser til radiologiske undersøgelser.
Personale på Afdeling for Røntgen og Skanning.
Behov for drænage af hydronefrose, pyonefrose eller aflastning af nedre urinveje.
Bør så vidt muligt udføres i dagtiden.
For akut indikation se: Radiologiske undersøgelser i vagtperioden
Hvis der ikke er hydronefrose: Elektiv anlæggelse, se Finnålspyelografi med anlæggelse af nefrostomi - Herlev matriklen
Rekvirerende afdeling skal sørge for, at henvisningen til den billeddiagnostiske intervention – udover indikation, relevant anamnese m.m. - indeholder oplysning om stillingtagen til patientens blødningsrisiko, ordination af evt. regulering af antitrombotisk behandling samt indhentet særskilt informeret samtykke jf:
Patientforberedelse
Der skal foreligge særskilt informeret samtykke, dokumenteret i patientens journal/henvisning.
Koagulationsprøver er obligatorisk før intervention hos patienter med:
Koagulationstal, der skal foreligge for disse patienter:
Generelt må koagulationstal for ovennævnte patientgrupper/procedurer med forventet stabil hæmostase være max. 7 dage gamle. Er patienten i antikoagulationsbehandling eller har påvirket hæmostase skal blodprøverne være indenfor 24 timer før udførelse af proceduren.
Grænseværdier for INR og trombocytter er afhængig af om patient er i antikoagulationsbehandling eller ej. Retningslinier for grænseværdier og forholdsregler ved nedsat koagulationsevne fremgår af disse flowdiagrammer:
Grænseværdi for APTT ≤ 55 sek, ved kendt behandling med Heparin.
Risikoniveau mht. blødningsrisiko for den billeddiagnostiske intervention
Vurdering af blødningsrisikoen ved indgreb under antitrombotisk behandling kræver kendskab til både den basale blødningsrisiko ved indgrebet og den ændring i blødningsrisikoen, som forskellige antitrombotiske midler kan medføre.
Som vejledende supplement til vurdering af behov for regulering af antitrombotisk behandling hos patienter, der skal til billeddiagnostisk intervention:
Kredsløbsstabile patienter må få tabl. morfin 10 mg ½ - 1 time før indgrebet eller morfin 10 mg i. m., hvis tiden til indgrebet er kortere samt suppositorium Diclon 100 mg. Ordineres administreres og dokumenteres af henvisende afdeling.
Ultralydvejledt anlæggelse af nefrostomi foregår oftest, mens patienten ligger i sin seng. Patienten lejres, så det bliver muligt at stikke svarende til aktuelle nyre.
Normalt kun let ubehag ved nefrostomien, udover moderat ubehag ved evt. lokalanæstesi.
Ved påvisning af pyonefrose skal antibiotikabehandling iværksættes af stamafdelingen.
Personalet på stamafdeling skal observere for kateterfunktion og vedvarende hæmaturi og funktion af katetret. Vedvarende / massiv hæmaturi skal give anledning til tættere observation med puls og blodtryksmålinger.
Ved mistanke om fejlplacering skal der foretages antegrad pyelografi.
Let-moderat overgående hæmaturi forekommer i 50 % af nefrostomierne og betegnes som normalt.
Transfusionskrævende blødning forekommer i ca 1-4 %
Blødning som kræver embolisering eller operation < 1 %
Urosepsis kan forekomme hos ca 4 %
Personale involveret i rekvirering af, forberedelse, udførelse af samt efterbehandling i forbindelse med undersøgelsen skal kende og følge fremgangsmåden beskrevet i instruksen.