Vejledningen skal sikre, at ansvarsområderne for betjening af elevatorer til nødkald er definerede med henblik på at reducere risikoen for fejlbetjening af elevatorer på grund af manglende instruktion på Herlev matriklen.
Elevator til nødkald: Elevator, der kan bestilles i akutte situationer, fx hjertestop, således at lægen kan være fremme hurtigst muligt.
Nødkaldskort: Elektronisk kort hvormed elevator til nødkald kan rekvireres øjeblikkeligt. Herved annulleres den oprindelige kørsel.
For at sikre, at personale med nødkaldsfunktion på Herlev matriklen kan betjene elevatoren til nødkald, skal afdelinger med denne funktion, selv instruere medarbejdere i dette.
Instruktionen bør bestå af prøvekørsel samt udlevering af funktionsbeskrivelse for elevatorer til nødkald (se bilag). Derudover skal personale instrueres i, hvor beskrivelsen kan findes.
Afdelingerne på Herlev matriklen kan, hvis de ønsker det, dokumentere instruktionen i personalemappen.
Konstateres der problemer under prøvekørsel, eller ved brug i øvrigt kontaktes Teknisk Afdeling på tlf.nr. 83434 (07.00-15.00 på alle hverdage). Uden for arbejdstid viderestilles 83434 til Telefonomstillingen.
Denne mulighed bør dog kun benyttes i kritiske tilfælde. Ellers meldes dette via intranettet på Dalux.
Erstatningskort udleveres i Telefonomstillingen på 3. sal.
Afdelingerne på Herlev matriklen er ansvarlige for, at personale med nødkaldsfunktion er instruerede i betjening af elevator til nødkald.
Center for Ejendomme (Elevator sektion) er ansvarlig for, at der altid findes en opdateret betjeningsmanual til nødkaldskørsel.